Godfred: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Kategori: Myrdede regenter af Danmark
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 39: Linje 39:


== Kilder/henvisninger ==
== Kilder/henvisninger ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Konge/Gudfred Gudfred | Gyldendal - Den Store Danske]
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Konge/Gudfred Gudfred | Gyldendal Den Store Danske]
* [http://www.fortidensjelling.dk/sagnkonge16.htm Kong Godfred (Gøtrik)]
* [http://www.fortidensjelling.dk/sagnkonge16.htm Kong Godfred (Gøtrik)]
* [http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per07679.htm#0 Gudrod Halfdansson]
* [http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per07679.htm#0 Gudrod Halfdansson]
Linje 47: Linje 47:


{{FD|Ukendt|810}}
{{FD|Ukendt|810}}

[[Kategori:Nordiske folkesagnkonger]]
[[Kategori:Nordiske folkesagnkonger]]
[[Kategori:Personer fra vikingetiden]]
[[Kategori:Personer fra vikingetiden]]

Versionen fra 7. okt. 2012, 00:14

Godfred
Konge af Danmark
Regerede Før 804810
Forgænger Sigfred el. Harald 1.
Godfred
Efterfølger Hemming
Ægtefælle Åse (Nordiske sagn)
Børn Olaf (Gesta Danorum)[1]
Søn (død 814)
Horik 1. (død 854)
Søn (død 827)
Søn (død eft. 819)
Søn (død eft. 819)
Holger Danske(La Chevalerie d'Ogier de Danemarche)[2]
Død 810
Friesland

Gudrød Vejdekonge kaldes i dag Godfred. Det er en fordanskning af det latinske navn "Guthfridus", som nævnes i franske årbøger. Det latinske "Guthfridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød". Oversættelsen skyldes, at den sagnfigur, som han er opkaldt efter, hedder noget forskelligt på forskellige sprog. (Henholdsvis faderen til den nordiske Sigurd Fafnersbane og Siegfrieds far i Nibelungenlied). Godfred var danernes konge fra før 804 til 810. Hans slægtskab med tidligere konger kendes ikke. Vejde- betyder: jagt. Vi ved ikke, hvorfor han havde dette tilnavn.

Franske årbøger

Godfred dukker først op i kilderne år 804, da han ankom med sin flåde og hele sit kavaleri til grænsen mellem kongeriget og sakserne i Sønderjylland, hvor han udvekslede gesandter med Karl den Store. Rimeligvis har han da været en ny konge, som krævede en ny fredsaftale, da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler imellem herskerne. Godfred angreb obodriterne i 808 og indtog bl.a. handelscenteret Reric, hvorefter han deporterede handelsfolkene til Sliestorp (der nu menes at have ligge ca. 5. km øst for Schleswig[3]). Han har ifølge de frankiske årbøger bygget Dannevirke, hvilket dog ikke passer med dendrokronologiske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre det, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at forklaringen kan være, at han byggede den forstærkende vold Kovirke. Det fremgår af franske årbøger, at Godfred var konge over Jylland, Vestfold[4] og Skåne, så han har muligvis også regeret over Sjælland og Fyn. Godfred støttede sakserne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.

Angrebene på obodriterne resulterede i en krise i forholdet til frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i 809 mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb friserne i 810 med en flåde på 200 langskibe. Senere kom der efterretninger om, at han var myrdet af en af sine soldater. Mordet kan muligvis være iscenesat af frankere. Han fulgtes på tronen af sin brorsøn Hemming, som skyndte sig at slutte fred med Karl den Store.

Nordiske Sagn

Ifølge de nordiske sagn var Gudrød søn (eller efterkommer) af Budle og gift med Åse, som var datter af kong Harald, som nævnes som en tidligere konge i de franske årbøger. Det var Åses skosvend, som dræbte Gudrød med et spyd, netop da han stod på landgangsplanken, hvor hans mænd ikke kunne beskytte ham.

Saxo Grammaticus kalder ham for "Gotric" (oversat til Gøtrik) og fortæller, at han er søn af af en konge, der hedder Gorm. Han fortæller desuden, at han har sønnen Olaf, som bliver konge lige efter ham, men ellers passer hans historie med de frankiske årbøger.

Se ellers Saxo 8.16.3

Fodnoter

  1. ^ Denne Olaf, som nævnes af Saxo Grammaticus er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med Harald Klak og Reginfred
  2. ^ I følge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.
  3. ^ Sagnomspunden vikingeby fundet 28. juni 2012
  4. ^ Det fremgår af de franske annaler at der efter Godfreds død havde Hemming oprør i Vestfold, hvilke betyder at Vestfold var den del af Godfreds rige.

Kilder/henvisninger