Heinrich Friedrich Füger: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1: Linje 1:
{{wikify}}
{{wikify}}
[[Fil:Heinrich Friedrich Füger.jpg|thumb|Heinrich Friedrich Füger.]]
[[Fil:Heinrich Friedrich Füger.jpg|thumb|Heinrich Friedrich Füger.]]
'''Heinrich Friedrich Füger''' ([[8. december]] [[1751]] i [[Heilbronn]] - [[5. november]] [[1818]] i [[Wien]]) var en tysk [[historiemaler]].
'''Heinrich Friedrich Füger''' ([[8. december]] [[1751]] i [[Heilbronn]] [[5. november]] [[1818]] i [[Wien]]) var en tysk [[historiemaler]].


Efter læreårene i [[Stuttgart]] (under [[Guibal]]) og [[Dresden]] ([[Oeser]]) kom han [[1774]] til Wien og derfra som [[kejserlig]] [[pensionær]] til [[Rom]]. Studierne her og tilknytningen til [[Mengs]] og [[Batoni]]s kunst blev afgørende for hans udvikling. Efter at han [[1782]] havde smykket
Efter læreårene i [[Stuttgart]] (under [[Guibal]]) og [[Dresden]] ([[Oeser]]) kom han [[1774]] til Wien og derfra som [[kejserlig]] [[pensionær]] til [[Rom]]. Studierne her og tilknytningen til [[Mengs]] og [[Batoni]]s kunst blev afgørende for hans udvikling. Efter at han [[1782]] havde smykket

Versionen fra 7. okt. 2012, 01:00

Heinrich Friedrich Füger.

Heinrich Friedrich Füger (8. december 1751 i Heilbronn5. november 1818 i Wien) var en tysk historiemaler.

Efter læreårene i Stuttgart (under Guibal) og Dresden (Oeser) kom han 1774 til Wien og derfra som kejserlig pensionær til Rom. Studierne her og tilknytningen til Mengs og Batonis kunst blev afgørende for hans udvikling. Efter at han 1782 havde smykket Dronningens Bibliotek i Napoli med Fresker, vendte han 1784 tilbage til Wien. Her blev han Prof., Hofmaler, Vicedirektør for Kunstakademiet, Direktør for Belvedere-Galeriet og Kunstens Toneangiver, Føreren for den wienske Empire. Hans Kunst er akademisk-klassicistisk, af Mengs’sk Tilsnit, gennemdygtig i sin Kunnen, og wiensk Ynde er tilsat de strengt idealiserende Krav. Af hans mange mytol.-hist. og allegoriske Billeder kan anføres »Adam og Eva klagende over Abel« (1799, Wiens Hof mus.), »Germanicus’ Død« (Akademiet i Wien), en række arbejder efter Klopstocks Messiade (ligeledes udmærkede Tegninger med samme Emner, stukne af Leypold). Som Portrætmialer var F. fremragende (Portrætter af ham selv og Broderen ved Flygelet i Berlins Nationalgal. m. v.). Foruden i alt nævnte er F. ogsaa repræsenteret i Lichtenstein-, Budapests, Münchens Gal. med flere.

Kilder