Forskel mellem versioner af "Johan Asplund"

Spring til navigation Spring til søgning
15 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (→‎Den sociale responsivitet som et kontinuum: rettelse af sproglige fejl ved brug af AWB)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
Johan Asplund betragtes som en af ​​de mest fremtrædende svenske sociologer og sociale psykologer. Hans bøger er ofte skrevet i en subtil, afslappet stil, på en forståelig måde forklarer og analyserer dens genstand, og bør være i stand til at vække interesse, selv hos personer, der ikke ellers er fortrolige med sociologi eller socialpsykologi. Johan Asplund bøger stadig ikke er offentliggjort på andre sprog end svensk. Muligvis fordi Asplund, mener at det ikke er muligt at oversætte en tekst og samtidig bevare dens ånd.
 
== Nøglebegreber ==
=== Social responsivitet ===
Asplund lancerer en social psykologisk teori der kan ses som minimalistisk, han prøver ved enkle begreber at forklare forholdsvis komplicerede sammenhænge i psykologien og sociologien. Han mener at at mennesket er socialt lydhør eller svartilbøjelig. Det betyder, at man er social, og at alle har en medfødt tilbøjelighed til at "svare", når andre stiller "spørgsmål" til hende. Alment menneskeligt responderer vi på de stimuli der kommer til os. Asplund skriver: "Denne tendens er så stærk, at folk ofte stiller spørgsmål bare for at få lejlighed til at reagere." (1987a, s. 29). At være socialt responsiv betyder at folk generelt vil reagere på stimuli udefra. Når nogen smiler til os reagerer vi f.eks ved at smile tilbage. Hvis nogen er vred på os, vi reagerer ved for eksempel, være ked af det, eller ved selv at blive vred. Der er ikke forudbestemte reaktioner når man er social responsiv, der er tale om spontane gensvar der i sin natur er "vilde" og barnlige". Omvendt kræver det viljestyrke at ignorere henvendelser fra medmennesker eller andre interessante stimuli. Så Social responsivitet har et andet begreb knyttet til sig: Asocial responsløshed. De to begreber er dialektisk forbundne, dvs det ene begreb kan ikke tænkes eller defineres uden det andet. At ignorere en hilsen fra et medmenneske kræver viljestyrke og er asocial responsløshed, omvendt er den spontane tendens til at genhilse social responsivitet.
 
De socialt responsive individer er naive, godtroende, og en manipulerbare (1987a). Den sociale responsivitet udøver en stærk indflydelse på vores liv. Moderne voksne mennesker forventes ofte at vogte deres sociale responsivitet og reagere disciplineret og ikke-spontant vis-s vis verden. Asch berømte streg-eksperimenter (se Asplund, 1987a) viser, at social responsivitet kna være så stærk, at det endda kan besejre sandheden (Asplund, 1987a).
 
Vi reagerer ikke kun responsivt på mennesker, men også på ting, som vi kan "kommunikere" med (Asplund, 1987a). Asplund eksemplificerer dette ved at beskrive kommunikation mellem en drage og personen der flyver den. Ryk i dragesnoren giver responser til personen på en måde der virker tilfældig og derfor interessant. Han nævner også bilture i den forbindelse, et andet eksempel kunne være internettet. Forudsigelige responser mister vi mennesker hurtig interesse for - Asplund ville sige at social responsivitet glider over i sin modsætning: asocial responsløshed.
 
=== Den sociale responsivitet som et kontinuum ===
 
Begreberne social responsivitet og asocial responsløshed er modsætninger og dialektisk forbundne. For eksempel er det ikke muligt på samme tid, socialt responsive og asocial responslös relatere mod en og samme objekt, men begreberne er indbyrdes forbundne. Den sociale responsivitet kan være fri, organiseret, dæmpet (muted), eller disciplineret, og det asociale responslösheten kan være midlertidig eller permanent. I sidstnævnte tilfælde er det opfører sig som en social bevidstløshed. (Asplund, 1987a & b)
Asplund skelner mellem begreberne rolle og karakter. Han skriver, at en rolle er en af ​​det andet forpligtet til at overholde begrænsning af social responsivitet, og at en karakter er de begrænsninger, den enkelte pålægger sig selv (1987a). Karakter er disciplin der kommer indefra, mens roller kommer til individdet udefra.
 
Et telefonopkald er et eksempel på en disciplineret form for daglig social responsivitet. Hverdagen er rutinisered i den forstand, at den ikke skal udtænkes for at leve, eller skal det være improviseret. Det er ritualiseret i den forstand, at der ofte er en rigtig måde - og dermed også en forkert måde - at opføre sig på. (Asplund, 1987a, s. 127) En hilsen såsom "hvordan går det?" kan besvares på ganske få måder. Her er responsiviteten altså begrænset af kulturelle normer.
 
Ritualiseringen og rutinisering er en slags disciplin af social responsivitet. Når vi taler i telefon er der regler om, hvordan man holde op og starte en samtale. (Asplund, 1987a) Den organiserede sociale responsivitet, holdes indenfor visse grænser.
 
Hvis du følger et barns udvikling til voksen, kan du se, at opvæksten er omgivet af begrænsninger af social responsivitet. Den sociale responsivitet er helt fri for meget små børn, fordi de endnu ikke har lært at reagere med mådehold og ikke er disciplinerede som voksne er det. At blive voksen betyder i vid udstrækning at at tøjle den sociale responsivitet, lære hvornår du skal være socialt responsiv og omvendt hvornår det er passende at være asocialt responsløs. Ifølge Asplund egen definition, en puer aeternus, evigt unge, den ene, der bevarer sin social responsivitet gennem hele livet er. I normale mennesker udhules eller undertrykt det lidt ad gangen eller ved pludselige spring. (1987a)
 
Udbrændthed rammer mange der arbejder med mennesker skriver Asplund og henviser til Maslachs bog om emnet. "Burnout" kan i følge Asplund være forårsaget af at samfundets moderniseringsproces gør at vi behandler medmennesker som var de lige så forudsigelige som maskiner. Vi spiller roller som f.eks "præsterollen" eller "lægerollen" overfor hinanden. Hermed slår social responsitivet over i sin modsætning asocial responsløshed. Burnout er et nyt fænomen, det eksisterede ikke før i tiden, årsagen skal findes i at "roller" er et nyt historisk fænomen. Det er en vaiant af individualiteten en synspunkt han uddyber i sin bog Tid, rum, individ och kollektiv fra 1983.
 
=== Responsorium ===
Asplund responsorium bruger udtrykket til at beskrive en situation, hvor den sociale responsivitet regerer suverænt (1987b). I en responsorium reaktionerne direkte. Ved hver stimulus umiddelbart efter en reaktion, men reaktionen er aldrig bestemmes. Du kan ikke være sikker på svaret, der vil følge i en given stimulus. En responsorium karakteriseret ifølge Asplund, social adfærd, der finder sted der er eller kunne være, improviseret og spontan. (1987a)
 
Responsorier kan også forekomme midlertidigt i det Goffman betyder "forreste region" (Goffman, 2004). Når det bliver stoppet i metroen, hvor du måske mærke til, hvor udenlandske turister pludselig begynder at tale til hinanden. Dette ville være et eksempel på, hvordan social responsivitet, som det var, gennemtrænger og skaber en responsorium i det forreste værelse. Det er nok også rimeligt at antage, at ulykker og nødsituationer inducerer responsorier
 
== Bibliografi ==
* ''Om mättnadsprocesser'' 1967
* ''Sociala egenskapsrymder'' 1968
 
{{FD|1937|Levende|Asplund, Johan}}
 
[[Kategori:Videnskabsfolk fra Sverige]]
 
242.701

redigeringer

Navigationsmenu