Karl 10. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 7. okt. 2012, 03:13

Ridder af Elefantordenen

1824

Karl 10. af Frankrig på fransk Charles X (9. oktober 1757 – 6. november 1836) var konge af Frankrig og Navarra 1824 – 1830. Han var bror til Ludvig 16. og Ludvig 18. I sit lange liv før kroningen var han tituleret og kendt som greven af Artois.

Karl flygtede straks efter stormen på Bastillen til udlandet, hvor han agiterede for militær indgriben mod revolutionen i Frankrig. Han vendte tilbage til Frankrig i 1813 ledsaget af de udenlandske tropper og blev i 1815 leder af de ultrareaktionære. Han blev kronet i Reims efter broderens død i 1824.

Karl forsøgte i stadig strid med deputeretkammeret at få de demokratiske institutioner nedlagt og genindføre en form for enevælde. Karl døde af kolera i den østrigsk-italienske by Görz

Foregående:	Franske regenter	Efterfølgende:
Ludvig 18. 1795-1824	Franske regenter	Ludvig-Filip 1830-1848

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Charles X In 1829.jpg|thumb|right|Karl 10. af Frankrig]]
 {{elefantridder|År=1824}}
-'''Karl 10. af Frankrig''' på fransk '''Charles X''' ([[9. oktober]] [[1757]] - [[6. november]] [[1836]]) var konge af [[Frankrig]] og [[Navarra]] [[1824]] - [[1830]]. Han var bror til [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig 16.]] og [[Ludvig 18. af Frankrig|Ludvig 18.]] I sit lange liv før kroningen var han tituleret og kendt som greven af [[Artois]].
+'''Karl 10. af Frankrig''' på fransk '''Charles X''' ([[9. oktober]] [[1757]] – [[6. november]] [[1836]]) var konge af [[Frankrig]] og [[Navarra]] [[1824]] – [[1830]]. Han var bror til [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig 16.]] og [[Ludvig 18. af Frankrig|Ludvig 18.]] I sit lange liv før kroningen var han tituleret og kendt som greven af [[Artois]].
 Karl flygtede straks efter [[stormen på Bastillen]] til udlandet, hvor han agiterede for militær indgriben mod revolutionen i Frankrig. Han vendte tilbage til Frankrig i 1813 ledsaget af de udenlandske tropper og blev i 1815 leder af de ultrareaktionære. Han blev kronet i [[Reims]] efter broderens død i 1824.