Manater: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot ændrer bg:Ламантини |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
'''Manater''' (Trichechidae) er en familie af store [[pattedyr]] som lever i salt- og ferskvand. Manaterne er [[planteæder]]e, og bruger det meste af deres tid på at græsse. De holder til i lavvandede, sumpagtige kystområder og floder i [[tropisk klima|tropiske]] og subtropiske strøg rundt om [[Atlanterhavet]], i både [[ferskvand|fersk]]- og [[saltvand]]. |
'''Manater''' (Trichechidae) er en familie af store [[pattedyr]] som lever i salt- og ferskvand. Manaterne er [[planteæder]]e, og bruger det meste af deres tid på at græsse. De holder til i lavvandede, sumpagtige kystområder og floder i [[tropisk klima|tropiske]] og subtropiske strøg rundt om [[Atlanterhavet]], i både [[ferskvand|fersk]]- og [[saltvand]]. |
||
Trichechus (manater) er den eneste slægt i familien ''Trichechidæ''. Sammen med [[dygonger| |
Trichechus (manater) er den eneste slægt i familien ''Trichechidæ''. Sammen med [[dygonger|dygongfamilien]] udgør manaterne ordenen [[søko|søkøer]] (''Sirenia''). Manaterne adskiller sig fra dygongerne ved at hovedet er mere afrundet og ved at halen er formet som en stor, rund padleåre, mens dygongens hale deler sig i to. |
||
Der findes tre arter manater: |
Der findes tre arter manater: |
||
| Linje 132: | Linje 132: | ||
Den største skilnaden mellom amazonasmanaten og dei andre manatartane, er at han lever berre i ferskvatn; i [[Amazonaselva]], samt elvar og sjøar i samband med ho. Dei lever helst i «kvitt vatn», altså vatn med normal [[pH]]. Dette i motsetnad til «svart vatn», som er kjenneteikna av låg pH. Dei føretrekk kanalar og flomsjøar, og ein temperatur i vatnet mellom 25° C og 30° C. |
Den største skilnaden mellom amazonasmanaten og dei andre manatartane, er at han lever berre i ferskvatn; i [[Amazonaselva]], samt elvar og sjøar i samband med ho. Dei lever helst i «kvitt vatn», altså vatn med normal [[pH]]. Dette i motsetnad til «svart vatn», som er kjenneteikna av låg pH. Dei føretrekk kanalar og flomsjøar, og ein temperatur i vatnet mellom 25° C og 30° C. |
||
Dei lever i flokkar på fire til åtte dyr, tidlegare blei dei observerte i større flokkar. Dei kan vera under vatn i opp til fjorten minutt. I motsetnad til dei andre manatartane tyder mykje på at amazonasmanaten har årstidsvariasjonar i ernæringa. I fangenskap et dei 9 til 13 kg planter om dagen. I naturen ser det ut til at dei fastar i tørkesesongen, då vasstanden kan søkke med opp til 10-15 meter, og dyra kan bli isolert i område utan grøne vekstar. Truleg kan dei leve på feittreservane i opp til 200 dagar. Dei har eit lågt [[stoffskifte]] året rundt, men dette gjeld også til ein viss grad dei andre manatane. I tillegg skjer det meste av kalvinga i perioden februar |
Dei lever i flokkar på fire til åtte dyr, tidlegare blei dei observerte i større flokkar. Dei kan vera under vatn i opp til fjorten minutt. I motsetnad til dei andre manatartane tyder mykje på at amazonasmanaten har årstidsvariasjonar i ernæringa. I fangenskap et dei 9 til 13 kg planter om dagen. I naturen ser det ut til at dei fastar i tørkesesongen, då vasstanden kan søkke med opp til 10-15 meter, og dyra kan bli isolert i område utan grøne vekstar. Truleg kan dei leve på feittreservane i opp til 200 dagar. Dei har eit lågt [[stoffskifte]] året rundt, men dette gjeld også til ein viss grad dei andre manatane. I tillegg skjer det meste av kalvinga i perioden februar – mai, då vatnet stig att etter tørketida. I fangenskap er kalvane om lag 80 cm lange når dei kjem til verda, og aukar vekta med om lag ein kilo i veka. Lengda aukar med 1,4 cm i veka. Dei et seks liter mjølk i veka og diar i eitt år. |
||
Mens dei andre manatane i liten grad er bytte for rovdyr, jagar både [[hai]]ar, [[jaguar]]ar og [[kaimanar]] på amazonasmanaten. I tillegg blei amazonasmanaten utsett for intensiv jakt i tida frå [[1780-åra|1780-talet]] til [[1954]], då både skinn og kjøt var eksportartiklar. På toppen av dette kom ei særs kraftig tørke i [[1963]] som sette bestanden kraftig attende. |
Mens dei andre manatane i liten grad er bytte for rovdyr, jagar både [[hai]]ar, [[jaguar]]ar og [[kaimanar]] på amazonasmanaten. I tillegg blei amazonasmanaten utsett for intensiv jakt i tida frå [[1780-åra|1780-talet]] til [[1954]], då både skinn og kjøt var eksportartiklar. På toppen av dette kom ei særs kraftig tørke i [[1963]] som sette bestanden kraftig attende. |
||
Versionen fra 7. okt. 2012, 04:56
- For møntenheden, se aserbajdsjansk manat.
| Manater (Trichechidae) | |
|---|---|
 Vestindisk manat Tricheus manatus | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Sirenia |
| Familie |
Trichechidae Gill, 1872 |
| slægt | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Manater (Trichechidae) er en familie af store pattedyr som lever i salt- og ferskvand. Manaterne er planteædere, og bruger det meste af deres tid på at græsse. De holder til i lavvandede, sumpagtige kystområder og floder i tropiske og subtropiske strøg rundt om Atlanterhavet, i både fersk- og saltvand.
Trichechus (manater) er den eneste slægt i familien Trichechidæ. Sammen med dygongfamilien udgør manaterne ordenen søkøer (Sirenia). Manaterne adskiller sig fra dygongerne ved at hovedet er mere afrundet og ved at halen er formet som en stor, rund padleåre, mens dygongens hale deler sig i to.
Der findes tre arter manater:
- Vestindisk manat, Trichechus manatus, som findes ved de vestindiske øer i Caribiske hav og langs nordøstkysten af Sydamerika. Floridamanat (Trichechus manatus latirostris) og antil-manat (Trichechus manatus manatus) regnes som underarter af den vestindiske manat.[1]
- Vestafrikansk manat, Trichechus senegalensis, som holder til langs vestkysten af Afrika, fra Senegal til Angola, og i flodsystemer ind i landet.
- Amazonas-manat, Trichechus inunguis, som lever i flodsystemet i Amazonas.
Der er fundet hybrider mellem amazonas-manat og vestindisk manat ved mundingen af Amazonasfloden[2].
Kilder
- ^ Reynolds JE og DK Odell. Manatees and Dugongs. Facts on file, 1991. ISBN 0-8160-2436-7
- ^ Vianna, JA, et al.: Phylogeography, phylogeny and hybridization in trichechid sirenians: implications for manatee conservation. Molecular ecology. 2006, 15, 433-447.
Artiklen er hovedsagelig bygget på Reynolds og Odell, som har mange referencer til primærkilder.
Baggrundsstof
- Om Floridamanat hjå Florida Fish and Wildlife Conservation Commission
- Florida Manatee Recovery Plan, Third Revision kan downloades fra denne sida hos U.S. Fish and Wildlife Service
- Coastal Zone Management Authority & Institute i Belize
