Mineralrige

En bjergkrystal.

Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: dyreriget og planteriget. I ældre tid inddeltes verden i mineralsk, animalsk, vegetabilsk og æterisk.

Mineralia:

• Mineraler – naturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25 °C..
  • Grundstoffer – mineraler, bestående af ét grundstof.
    • Metaller – f.eks. guld.
    • Metalloider – f.eks. antimon.
    • Ikke-metaller – f.eks. diamant.
  • Sulfater – SO₄ m.fl. indgår i mineralet.
    • Sulfater – f.eks. gips.
    • Chromater – f.eks. crocoit.
    • Molybdater – f.eks. wulfenit.
    • Wolframater – f.eks. scheelit.
  • Sulfider – svovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående.
    • Sulfider – f,eks. narreguld.
    • Tellurider – f.eks. sylvanit.
    • Arsenider – f.eks. skutterudit.
  • Karbonater – CO₃ m.fl. indgår i mineralet.
    • Karbonater – f.eks. kalcit.
    • Nitrater.
    • Borater – f.eks. boraks.
  • Fosfater – PO₄ m.fl. indgår i mineralet.
    • Fosfater – f.eks. apatit.
    • Arsenater – f.eks. annabergit.
    • Vanadater – f.eks. olivenit.
  • Halider – halogenider, udfældet i vand.
    • Klorider – f.eks. køkkensalt.
    • Flouorider – f.eks. flusspat.
  • Silikater – SiO₂ indgår i mineralet, 80% af jordskorpen.
    • Nesosilikater – f.eks. olivin.
    • Sorosilikater – f.eks. epidot.
    • Cyclosilikater – f.eks. beryl.
    • Inosilikater – f.eks. amfibol.
    • Phyllosilikater – f.eks. glimmer.
    • Tectosilikater – f.eks. kvarts.
  • Oxider og hydroxider – restgruppe.
    • Oxider – f.eks. hæmatit.
    • Hydroxider – f.eks. goethit.
• Bjergarter – fysisk samling af mineraler.
  • Magmatiske – dannet ved størkning af magma/lava.
    • Sure – f.eks. granit.
    • Intermediære – f.eks. andesit.
    • Basiske – f.eks. basalt.
    • Ultrabasiske – peridotit.
  • Metamorfe – bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning.
    • Regional metamorfe – stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs.
    • Dynamisk metamorfe – stort, retningsbestemt tryk, f.eks. skifer.
    • Kontaktmetamorfe – lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels.
    • Hydrotermalt metamorfe – metasomatose – fluider tilfører og fjerner stoffer.
  • Sedimentære – bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk.
    • Klastiske – f.eks. sandsten.
    • Kemiske – f.eks. stensalt.
    • Biogene – f.eks. stenkul.
  • Meteoritter
    • Stenmeteoritter.
      • Kulchondritter.
    • Jernmeteoritter.

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.