Forskel mellem versioner af "Skriftkloge"

{{Jødedom}}

 

 

Uddannelsen som skrifklog startede gerne i 15-årsalderen og varede 12 år med læsninger af fortolkninger af Skriften (senere samlet i [[Talmud]]). Retten og myndigheden til at undervise andre som [[rabbi]] kunne en skriftklog først få som 40-årig. Enkelte skriftkloge var [[præst]]er, men størstedelen havde et borgerligt erhverv ved siden af som f.eks. den skriftkloge [[Paulus]], der var [[teltmager]]. Deres arbejde som skriftkloge var ubetalt, og derfor tilhørte de trods deres store betydning den fattigere del af befolkning. Nogen fik dog underhold for deres indsats og betydning.

 

De skriftkloge var ikke et egentligt parti eller religiøs retning som [[farisæer]]ne, [[saddukæer]]ne og [[essæerne]], men snarere en stand svarende til vor tids teologer eller jurister, der virkede inden for det [[jødedom|jødiske]] samfund med råd og vejledning omkring forståelsen af skrifterne. I Det Nye Testamente (NT) står de skriftkloge og farisæerne ofte nævnt sammen, men de to benævnelser er ikke nødvendigvis sammenfaldende. De fleste farisæere var ikke skriftkloge, men de farisæiske skriftkloge, som der sandsynlgvis hentydes til i NT, var dog en større og mere betydningsfuld gruppe end f.eks de saddukæiske skriftkloge.

 

Jesus havde ikke fået en skriftklogs uddannelse, men blev jævnligt kaldt for rabbi og underviste. Johannes gengiver jødernes forundring over dette forhold:

:''"Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?" Jesus svarede dem: "Min lære er ikke min egen, men hans som har sendt mig"'' (Joh 7,15-16)