Sort arbejde: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SilvonenBot (diskussion | bidrag)
m r2.5.4) (Robot tilføjer fi:Harmaa talous
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 5: Linje 5:


Forskere fra ''Johannes Kepler Universitetet'' i [[Linz]] har undersøgt omfanget af
Forskere fra ''Johannes Kepler Universitetet'' i [[Linz]] har undersøgt omfanget af
den skjulte økonomi i en række [[Europa|europæisk]]e lande (pct. af BNP):
den skjulte økonomi i en række [[Europa|europæiske]] lande (pct. af BNP):


*[[Grækenland]] - 28,2%
* [[Grækenland]] 28,2%
*[[Italien]] - 25,7%
* [[Italien]] 25,7%
*[[Spanien]] - 22%
* [[Spanien]] 22%
*[[Portugal]] - 21,9%
* [[Portugal]] 21,9%
*[[Belgien]] - 21%
* [[Belgien]] 21%
*[[Norge]] - 18,4%
* [[Norge]] 18,4%
*[[Sverige]] - 18,3%
* [[Sverige]] 18,3%
*[[Danmark]] - 17,3% <ref>[http://www.italy.dk/samfund/sort.htm Den sorte økonomi i Italien] - ''Italy.dk''</ref>
* [[Danmark]] 17,3% <ref>[http://www.italy.dk/samfund/sort.htm Den sorte økonomi i Italien] ''Italy.dk''</ref>


=== Italien ===
=== Italien ===
[[IMF|Den Internationale Monetære Fond]] skønner, at i [[1999]]-[[2000]] bestod 27 procent af det italienske [[BNP]] af sort arbejde. I alt var der 3,52 mill. personer, heraf 1,53 i Syd-Italien, som arbejdede sort i følge organisationen Svimez (Associazione per lo sviluppo dell'industria nel Mezzogiorno).<ref>[http://www.italy.dk/samfund/arbejdsmarked.htm Det italienske arbejdsmarked] - ''Italy.dk''</ref>
[[IMF|Den Internationale Monetære Fond]] skønner, at i [[1999]]-[[2000]] bestod 27 procent af det italienske [[BNP]] af sort arbejde. I alt var der 3,52 mill. personer, heraf 1,53 i Syd-Italien, som arbejdede sort i følge organisationen Svimez (Associazione per lo sviluppo dell'industria nel Mezzogiorno).<ref>[http://www.italy.dk/samfund/arbejdsmarked.htm Det italienske arbejdsmarked] ''Italy.dk''</ref>


=== Tyskland ===
=== Tyskland ===
[[Rockwool Fondens Forskningsenhed]] skriver i en rapport fra [[2006]] om sort arbejde i Tyskland, at i det tidligere Vesttyskland har 8,5 procent af befolkningen inden for de seneste 12 måneder udført sort arbejde, mens andelen i det tidligere Østtyskland er steget til 13,9 procent, og det på trods af at tyske skattemyndigheder i årene inden havde gjort en større indsats for at nedbringe sort arbejde: Der blev lavet kampagner, kontrollen blev skærpet, og desuden blev skattetrykket sænket betragteligt. Den højeste indkomstskat blev sænket fra 51 til 42 procent, og den laveste fra 22,9 til 15 procent.<ref>[http://www.rockwoolfonden.dk/sw62199.asp Sort arbejde i Tyskland: Store forskelle fra øst til vest] - ''Rockwoolfonden'', maj 2006</ref>
[[Rockwool Fondens Forskningsenhed]] skriver i en rapport fra [[2006]] om sort arbejde i Tyskland, at i det tidligere Vesttyskland har 8,5 procent af befolkningen inden for de seneste 12 måneder udført sort arbejde, mens andelen i det tidligere Østtyskland er steget til 13,9 procent, og det på trods af at tyske skattemyndigheder i årene inden havde gjort en større indsats for at nedbringe sort arbejde: Der blev lavet kampagner, kontrollen blev skærpet, og desuden blev skattetrykket sænket betragteligt. Den højeste indkomstskat blev sænket fra 51 til 42 procent, og den laveste fra 22,9 til 15 procent.<ref>[http://www.rockwoolfonden.dk/sw62199.asp Sort arbejde i Tyskland: Store forskelle fra øst til vest] ''Rockwoolfonden'', maj 2006</ref>


=== Danmark ===
=== Danmark ===
Fra [[1998]] til [[2001]] steg det sorte arbejde med 11 milliarder kroner. Samlet blev der i 2001 udført sort arbejde for 51 milliarder kroner.
Fra [[1998]] til [[2001]] steg det sorte arbejde med 11 milliarder kroner. Samlet blev der i 2001 udført sort arbejde for 51 milliarder kroner.
Rockwoolfonden opgav i en rapport fra [[2006]] at den sorte sektors omfang - opgjort i markedspriser - svarede til 46 mia. kr. i [[2005]], hvilket er et fald fra 51 mia. kr. i [[2001]] og 50 mia. kr. i 2001. Dette bygger på et skøn over hvad de tilsvarende arbejdstimer ville være værd på det almindelige arbejdsmarked. Det sorte arbejde faldt med godt en femtedel fra 2001 til 2005 fra et omfang svarende til 3,8 pct af BNP til 3,0 pct. I 2005 arbejdede danskerne sort i omkring 153 millioner timer mod ca. 207 millioner timer i 2001."<ref>[http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/apr2006.pdf Rockwoolfondens Forskningsenhed: Sort arbejde er faldet]. April 2006</ref>
Rockwoolfonden opgav i en rapport fra [[2006]] at den sorte sektors omfang opgjort i markedspriser svarede til 46 mia. kr. i [[2005]], hvilket er et fald fra 51 mia. kr. i [[2001]] og 50 mia. kr. i 2001. Dette bygger på et skøn over hvad de tilsvarende arbejdstimer ville være værd på det almindelige arbejdsmarked. Det sorte arbejde faldt med godt en femtedel fra 2001 til 2005 fra et omfang svarende til 3,8 pct af BNP til 3,0 pct. I 2005 arbejdede danskerne sort i omkring 153 millioner timer mod ca. 207 millioner timer i 2001."<ref>[http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/apr2006.pdf Rockwoolfondens Forskningsenhed: Sort arbejde er faldet]. April 2006</ref>
Den danske stat kun ville få en merindtægt på 10 mia. kr (i 2001) hvis det sorte arbejde blev hvidt, fordi prisen da ville være for høj<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/08/28/083056.htm Unge vil gerne have udført sort arbejde] - DRNyheder'' - 28. august 2005</ref>.
Den danske stat kun ville få en merindtægt på 10 mia. kr (i 2001) hvis det sorte arbejde blev hvidt, fordi prisen da ville være for høj<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/08/28/083056.htm Unge vil gerne have udført sort arbejde] DRNyheder'' 28. august 2005</ref>.


70% af danskerne mener at sort arbejde er ''i orden''. Blandt 18-29-årige er andelen på 84%<ref>[http://politiken.dk/erhverv/article788712.ece Kampen mod sort arbejde slår fejl], ''Politiken'' 15. sep 2009</ref>.
70% af danskerne mener at sort arbejde er ''i orden''. Blandt 18-29-årige er andelen på 84%<ref>[http://politiken.dk/erhverv/article788712.ece Kampen mod sort arbejde slår fejl], ''Politiken'' 15. sep 2009</ref>.
Linje 32: Linje 32:
Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ellers ville være for dyrt at få udført, bliver gjort{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}. Generelt betragtet kan ''sort arbejde'' ødelægge samfundsøkonomien, det er [[konkurrence]]forvridende og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}.
Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ellers ville være for dyrt at få udført, bliver gjort{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}. Generelt betragtet kan ''sort arbejde'' ødelægge samfundsøkonomien, det er [[konkurrence]]forvridende og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}.


==Overtrædelser==
== Overtrædelser ==
Hovedsageligt er der tre forskellige overtrædelser:
Hovedsageligt er der tre forskellige overtrædelser:
* ''Grov uagtsomhed'' - snyd ved et uheld - straffes med bøder på det dobbelte af den manglende skat.
* ''Grov uagtsomhed'' snyd ved et uheld straffes med bøder på det dobbelte af den manglende skat.
* ''Med forsæt'' - snyd med vilje - straffes med bøder på tre gange den manglende skatteindbetaling.
* ''Med forsæt'' snyd med vilje straffes med bøder på tre gange den manglende skatteindbetaling.
* ''Groft skattesvig'' - systematisk og af et vist omfang - straffes med op til fire års fængsel.<ref>[A.5.3 Momsloven 1994, Ændringer vedrørende: strafansvar for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort arbejde, socialt bedrageri mv.Lov nr. 943 af 20. december 1999 (offentliggjort den 20-01-2009)]</ref>
* ''Groft skattesvig'' systematisk og af et vist omfang straffes med op til fire års fængsel.<ref>[A.5.3 Momsloven 1994, Ændringer vedrørende: strafansvar for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort arbejde, socialt bedrageri mv.Lov nr. 943 af 20. december 1999 (offentliggjort den 20-01-2009)]</ref>


== Se også==
== Se også ==
* [[Korruption]]
* [[Korruption]]
* [[Skat]]
* [[Skat]]
Linje 44: Linje 44:
* [[Undergrundsøkonomi]]
* [[Undergrundsøkonomi]]


==Eksterne henvisninger==
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=362169&vId=201008 Skat: Sort og hvidt arbejde]
* [http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=362169&vId=201008 Skat: Sort og hvidt arbejde]
* [http://unge.skat.dk/sort_arbejde.asp Skat for unge: Sort arbejde]
* [http://unge.skat.dk/sort_arbejde.asp Skat for unge: Sort arbejde]

Versionen fra 7. okt. 2012, 10:31

Sort arbejde, også kaldet måneskinsarbejde, er en del af den uformelle økonomi. Det defineres som tjenesteydelser, som bliver aflønnet kontant eller i naturalier, men hvor modtageren ikke meddeler denne indkomst til skattemyndighederne.

Udbredelse

Sort arbejde har eksisteret til alle tider og det findes i alle samfund. I udviklingslandene er det meget udbredt med en andel på op til 60% af arbejdsstyrken (og op til 40 % af BNP) i den uformelle økonomi.

Forskere fra Johannes Kepler Universitetet i Linz har undersøgt omfanget af den skjulte økonomi i en række europæiske lande (pct. af BNP):

Italien

Den Internationale Monetære Fond skønner, at i 1999-2000 bestod 27 procent af det italienske BNP af sort arbejde. I alt var der 3,52 mill. personer, heraf 1,53 i Syd-Italien, som arbejdede sort i følge organisationen Svimez (Associazione per lo sviluppo dell'industria nel Mezzogiorno).[2]

Tyskland

Rockwool Fondens Forskningsenhed skriver i en rapport fra 2006 om sort arbejde i Tyskland, at i det tidligere Vesttyskland har 8,5 procent af befolkningen inden for de seneste 12 måneder udført sort arbejde, mens andelen i det tidligere Østtyskland er steget til 13,9 procent, og det på trods af at tyske skattemyndigheder i årene inden havde gjort en større indsats for at nedbringe sort arbejde: Der blev lavet kampagner, kontrollen blev skærpet, og desuden blev skattetrykket sænket betragteligt. Den højeste indkomstskat blev sænket fra 51 til 42 procent, og den laveste fra 22,9 til 15 procent.[3]

Danmark

Fra 1998 til 2001 steg det sorte arbejde med 11 milliarder kroner. Samlet blev der i 2001 udført sort arbejde for 51 milliarder kroner. Rockwoolfonden opgav i en rapport fra 2006 at den sorte sektors omfang – opgjort i markedspriser – svarede til 46 mia. kr. i 2005, hvilket er et fald fra 51 mia. kr. i 2001 og 50 mia. kr. i 2001. Dette bygger på et skøn over hvad de tilsvarende arbejdstimer ville være værd på det almindelige arbejdsmarked. Det sorte arbejde faldt med godt en femtedel fra 2001 til 2005 fra et omfang svarende til 3,8 pct af BNP til 3,0 pct. I 2005 arbejdede danskerne sort i omkring 153 millioner timer mod ca. 207 millioner timer i 2001."[4] Den danske stat kun ville få en merindtægt på 10 mia. kr (i 2001) hvis det sorte arbejde blev hvidt, fordi prisen da ville være for høj[5].

70% af danskerne mener at sort arbejde er i orden. Blandt 18-29-årige er andelen på 84%[6].

Økonomiske implikationer

Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ellers ville være for dyrt at få udført, bliver gjort[kilde mangler]. Generelt betragtet kan sort arbejde ødelægge samfundsøkonomien, det er konkurrenceforvridende og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere[kilde mangler].

Overtrædelser

Hovedsageligt er der tre forskellige overtrædelser:

  • Grov uagtsomhed – snyd ved et uheld – straffes med bøder på det dobbelte af den manglende skat.
  • Med forsæt – snyd med vilje – straffes med bøder på tre gange den manglende skatteindbetaling.
  • Groft skattesvig – systematisk og af et vist omfang – straffes med op til fire års fængsel.[7]

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Den sorte økonomi i ItalienItaly.dk
  2. ^ Det italienske arbejdsmarkedItaly.dk
  3. ^ Sort arbejde i Tyskland: Store forskelle fra øst til vestRockwoolfonden, maj 2006
  4. ^ Rockwoolfondens Forskningsenhed: Sort arbejde er faldet. April 2006
  5. ^ Unge vil gerne have udført sort arbejde – DRNyheder – 28. august 2005
  6. ^ Kampen mod sort arbejde slår fejl, Politiken 15. sep 2009
  7. ^ [A.5.3 Momsloven 1994, Ændringer vedrørende: strafansvar for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort arbejde, socialt bedrageri mv.Lov nr. 943 af 20. december 1999 (offentliggjort den 20-01-2009)]