Vandtårn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Se også: Vandtårne i Danmark
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 3: Linje 3:
Et '''vandtårn''' er en [[vandbeholder]], hvori vandet opbevares så højt, at det skaber tryk i et [[vandforsyning]]ssystem. [[Arkitektur|Arkitektonisk]] varierer de efter den periode, de er blevet opført i. Flere ældre vandtårne er indrettet til andre formål, og mange vandtårne er [[Bygningsfredning|fredede]]. Deres opgave er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer.
Et '''vandtårn''' er en [[vandbeholder]], hvori vandet opbevares så højt, at det skaber tryk i et [[vandforsyning]]ssystem. [[Arkitektur|Arkitektonisk]] varierer de efter den periode, de er blevet opført i. Flere ældre vandtårne er indrettet til andre formål, og mange vandtårne er [[Bygningsfredning|fredede]]. Deres opgave er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer.


== Fysikken bag vandtårne ==
== Fysikken bag vandtårne ==
Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre [[mekanisk energi|mekanisk]] [[potentiel energi]]. Et vandsystem, der sender vand i vandhaner, skal have så højt tryk, at vandet kan bevæge sig flere kilometer fra [[vandværk]]et og op i etageejendomme. Trykket opnås nu med [[pumpe]]r. I slutningen af [[1800-tallet]] og i første halvdel af [[1900-tallet]], hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpedes vandet fra vandværker op i vandtårne med deres egne pumper. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat det vand, der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktiv, når vandstanden er lav.
Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre [[mekanisk energi|mekanisk]] [[potentiel energi]]. Et vandsystem, der sender vand i vandhaner, skal have så højt tryk, at vandet kan bevæge sig flere kilometer fra [[vandværk]]et og op i etageejendomme. Trykket opnås nu med [[pumpe]]r. I slutningen af [[1800-tallet]] og i første halvdel af [[1900-tallet]], hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpedes vandet fra vandværker op i vandtårne med deres egne pumper. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat det vand, der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktiv, når vandstanden er lav.


Linje 19: Linje 19:
== Se også ==
== Se også ==
* [[Vandtårne i Danmark]]
* [[Vandtårne i Danmark]]
* [[Cisternerne]] - Museum indrettet i [[København]]s gamle cisterner på [[Frederiksberg]].
* [[Cisternerne]] Museum indrettet i [[København]]s gamle cisterner på [[Frederiksberg]].
* [[Cisterne]]
* [[Cisterne]]



Versionen fra 7. okt. 2012, 12:54

Søndermarkens Vandtårn ved Vejle
Skitse over et vandtårns funktion.
1. Pumpestation
2. Vandbeholder
3. Forbrugere

Et vandtårn er en vandbeholder, hvori vandet opbevares så højt, at det skaber tryk i et vandforsyningssystem. Arkitektonisk varierer de efter den periode, de er blevet opført i. Flere ældre vandtårne er indrettet til andre formål, og mange vandtårne er fredede. Deres opgave er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer.

Fysikken bag vandtårne

Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre mekanisk potentiel energi. Et vandsystem, der sender vand i vandhaner, skal have så højt tryk, at vandet kan bevæge sig flere kilometer fra vandværket og op i etageejendomme. Trykket opnås nu med pumper. I slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet, hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpedes vandet fra vandværker op i vandtårne med deres egne pumper. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den kinetiske energi omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat det vand, der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktiv, når vandstanden er lav.

Mindre vandtårne er meget fordelagtige, hvis der er langt til vandværket. Et manuelt påfyldt vandtårn til brusebad er et godt projekt i en spejderlejr.

Galleri

Se også


Wikimedia Commons har medier relateret til:
ArkitekturSpire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.