Økonomisk demokrati

Økonomisk demokrati, fork. ØD, er en økonomisk-fordelingspolitisk model, der indebærer en nationalisering af ejendomsretten til produktionsmidlerne, hvorved lønmodtagerne får medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet. Konkret indebærer ØD, at lønmodtagerne får andel i virksomhedernes økonomiske overskud. Modellen blev udviklet af Socialdemokratiet og LO i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Idémanden bag var økonom Henry Grünbaum, LO.

I 1973 fremsatte Anker Jørgensens socialdemokratiske regering forslaget i Folketinget, men da valget blev udskrevet i efteråret samme år nåede det aldrig at blive behandlet. Og alllerede efter et årti blev idéen skrinlagt endeligt grundet voldsom modstand fra arbejdsgiverne, ligesom de borgerlige partier var indædte modstandere af forslaget. Den senere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var tilhænger af ØD, da han var formand for Venstres Ungdom. Venstrefløjen i form af Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti var også kraftigt imod forslaget, ligesom undersøgelser viste, at forslaget heller ikke nød opbakning blandt vælgerne. SF ændrede senere mening i spørgsmålet og har flere gange genfremsat det socialdemokratiske forslag i let ændret form; senest i folketingssamlingen 1992/1993.

Socialdemokraterna i Sverige vedtog i 1980'erne at etablere centrale lønmodtagerfonde, hvilket fik arbejdsgiverne til at demonstrere. Projektet måtte senere droppes. Arbejdsmarkedspensionsfondene i Danmark minder om tankerne bag ØD, men de fungerer på markedsøkonomiske præmisser.

Kilder og eksterne henvisninger

• SF's beslutningsforslag om indførelse af økonomisk demokrati fra folketingssamlingen 1992/1993
• Plads Til Os Alle – Økonomisk demokrati
• Skal ØD leve eller DØ? Ugebrevet A4 1. maj 2005