Århushistorie: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt defaultsort
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{{Sprog}}
'''Aarhushistorier''' er en type [[vittighed]] der blev kendt i sidste halvdel af [[1900-tallet]]. Det er en genre, der er beslægtet med [[molbohistorie]]r, [[gåde]]r og f.eks. [[Alle børnene]]-historier.
'''Aarhushistorier''' er en type [[vittighed]] der blev kendt i sidste halvdel af [[1900-tallet]]. Det er en genre, der er beslægtet med [[molbohistorie]]r, [[gåde]]r og f.eks. [[Alle børnene]]-historier.



Versionen fra 10. okt. 2012, 22:47

Aarhushistorier er en type vittighed der blev kendt i sidste halvdel af 1900-tallet. Det er en genre, der er beslægtet med molbohistorier, gåder og f.eks. Alle børnene-historier.

Aarhushistorien adskiller sig på formen, ud over at den tillægges at foregå i Aarhus. Den kan siges at være molbohistoriens afløser; men hvor molbohistorien er karakteriseret ved at være en lille fortælling af længde som en kort novelle, så er aarhushistorien karakteriseret ved i almindelighed at være ganske kort og ofte at blive fremført som et kort spørgsmål med efterfølgende kort forklaring. Hovedindholdet er imidlertid at ville formidle, at aarhusianere er uintelligente, ligesom tidligere tiders molboer siges at have været det.

Eksempel: "Hvorfor hælder aarhusianerne vand på deres computer? – De vil surfe på nettet."

I stedet for at stille et spørgsmål, der alligevel kun kan besvares af dem, der kender historien på forhånd, kan man også gå direkte til udsagnet, der i lighed med molbohistoriens pointe udstiller en bestemt befolkningsgruppe som mindrebegavede.

Eksempel: "Kender du den om aarhusianeren, der sad og kiggede i telefonbogen, og som sagde: »Jensen, Jensen, Jensen, Jensen... Det var dog fantastisk, så mange telefoner den mand har!«"

Når en aarhushistorie fremføres som spørgsmål, er den meget beslægtet med gåder, for i almindelighed kan man ikke besvare spørgsmålet uden at kende svaret på forhånd.

Schildbürgere og Østfriserne

I Tyskland har man en sammenlignelig genre, nemlig med de gamle historier om die Schildbürger, der direkte svarer til vore molbohistorier. Historierne ligner hinanden til forveksling, og med de nyere historier om de dumme østfrisere fra Østfrisland, og disse sidste, die Ostfriesenwitze, svarer i stort tal til aarhushistorierne, så der kan være mistanke om, at de ikke er opstået selvstændigt, men er blevet oversat, dog med undtagelse af de historier, der er meget egnsspecifikke.

Eksempel: "Hvorfor har østfriserne firkantede æg? Det er for at de ikke skal trille ned ad diget!"

Den findes ikke som aarhushistorie, fordi i Aarhus-egnen findes slet ikke diger.

Modsat findes der så aarhushistorier, der også forudsætter en vis om ikke lokal så ihvertfald national indforståethed:

Ældre eksempel: "Ved du, hvem der er aarhusianernes tv-favorit? Det er Jørgen Clevin , for han klipper alting ud i pap."

Den forudsætter, at modtageren har set nu afdøde Jørgen Clevins tv-udsendelser, hvor han klippede og klistrede med pap og papir, og at modtageren kender talemåden "at skære det ud i pap".

Litteratur

Chr. Erichsens Forlag har udsendt flere samlinger af aarhushistorier af H.A. Yearhouse:

  • De første 59 Aarhus-historier, 1973
  • 60 nye Aarhus-historier, 1974
  • De bedste Århushistorier, 1979
  • Splinternye Århus-historier, 1980