Jægere og samlere: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
redirect
 
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:San tribesman.jpg|thumb|280px|Et medlem af San-folket i [[Botswana]], som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur.]]
#REDIRECT [[Jæger og samler]]
Et '''jægere og samler''' samfund er et, hvis primære overlevelses aktivitet indebærer direkte samling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.

Afgrænsningen mellem jæger-samlere og andre samfund, der bygger mere på domesticering, er ikke klar, da mange moderne samfund kombinerer begge strategier for at opretholde deres befolkning.

De tidligste mennesker levede formentlig primært ved at samle frem for at jage. De tidlige mennesker i den nedre Palæolitisk periode boede i blandede naturtyper, der tillod dem at samle fisk og skaldyr, æg, nødder og frugter. I stedet for at dræbe store dyr, brugte de rester af allerede døde dyr.

Da menneskene ville mere, end artens tilpasning gjorde dem parate til, måtte det ske – som det beskrives – "i deres ansigts sved". Springet fra en ''fødevareindsamlende'' til en ''fødevareproducerende'' livsform ([[landbrugsrevolutionen]]) betød, at [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejdet]] blev nødvendigt. Drivkraften til at ændre livsstil fra noget, som ikke stiller de store krav, til noget, som kræver arbejde, var ønsket om at holde flere i live.

Det er så til gengæld tankevækkende, at der har eksisteret jæger- og samlerkulturer helt op til vores tid, at der med andre ord er hele folk, som har afstået fra at skabe plads til, at der kan leve flere på samme areal. Disse kulturer er ikke "primitive", som man mente for ikke så længe siden. De er – måske – endnu højere udviklede end de fødevareproducerende kulturer, som kun har eksisteret i ca. 10.000 år, og som muligvis bør betragtes som et eksperiment...

== Litteratur ==

* [[Martin Vahl (1869-1946)|Martin Vahl]] og [[Gudmund Hatt]]: ''[[Jorden og Menneskelivet]]. Geografisk Haandbog''; bind 1; København 1922

== Se også ==

* [[Buskmand]]

{{Geografi|state=collapsed}}

[[Kategori:Etnografi]]
[[Kategori:Økologi]]

[[bg:Ловци-събирачи]]
[[ca:Societat caçadora-recol·lectora]]
[[de:Jäger und Sammler]]
[[en:Hunter-gatherer]]
[[eo:Ĉasistoj-kolektistoj]]
[[es:Caza-recolección]]
[[eu:Ehiztari-biltzaileak]]
[[fa:شکارچی-گردآورنده]]
[[fi:Metsästäjä-keräilijät]]
[[fr:Chasseur-cueilleur]]
[[fy:Jager-samler]]
[[he:ציידים-לקטים]]
[[hi:शिकारी-फ़रमर]]
[[hr:Lovci-sakupljači]]
[[id:Pemburu-pengumpul]]
[[is:Veiðimenn og safnarar]]
[[it:Caccia e raccolta]]
[[ja:狩猟採集社会]]
[[ko:수렵채집사회]]
[[ms:Pemburu-pengumpul]]
[[nds-nl:Jager-verzamelaar]]
[[nl:Jager-verzamelaar]]
[[nn:Jakt og sanking]]
[[no:Jegere og samlere]]
[[pl:Ludy zbieracko-łowieckie]]
[[pt:Caçador-coletor]]
[[ru:Охотники и собиратели]]
[[sh:Lovci-sakupljači]]
[[simple:Hunter-gatherer]]
[[sr:Ловци-сакупљачи]]
[[sv:Jägare-samlare]]
[[tr:Avcı ve toplayıcı]]
[[uk:Мисливці і збирачі]]
[[vi:Săn bắt và hái lượm]]
[[zh:狩猎收集者]]

Versionen fra 13. okt. 2012, 16:52

Et medlem af San-folket i Botswana, som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur.

Et jægere og samler samfund er et, hvis primære overlevelses aktivitet indebærer direkte samling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.

Afgrænsningen mellem jæger-samlere og andre samfund, der bygger mere på domesticering, er ikke klar, da mange moderne samfund kombinerer begge strategier for at opretholde deres befolkning.

De tidligste mennesker levede formentlig primært ved at samle frem for at jage. De tidlige mennesker i den nedre Palæolitisk periode boede i blandede naturtyper, der tillod dem at samle fisk og skaldyr, æg, nødder og frugter. I stedet for at dræbe store dyr, brugte de rester af allerede døde dyr.

Da menneskene ville mere, end artens tilpasning gjorde dem parate til, måtte det ske – som det beskrives – "i deres ansigts sved". Springet fra en fødevareindsamlende til en fødevareproducerende livsform (landbrugsrevolutionen) betød, at arbejdet blev nødvendigt. Drivkraften til at ændre livsstil fra noget, som ikke stiller de store krav, til noget, som kræver arbejde, var ønsket om at holde flere i live.

Det er så til gengæld tankevækkende, at der har eksisteret jæger- og samlerkulturer helt op til vores tid, at der med andre ord er hele folk, som har afstået fra at skabe plads til, at der kan leve flere på samme areal. Disse kulturer er ikke "primitive", som man mente for ikke så længe siden. De er – måske – endnu højere udviklede end de fødevareproducerende kulturer, som kun har eksisteret i ca. 10.000 år, og som muligvis bør betragtes som et eksperiment...

Litteratur

Se også