Forskel mellem versioner af "Jægere og samlere"

Spring til navigation Spring til søgning
365 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
småret
(småret)
(småret)
[[Fil:San tribesman.jpg|thumb|280px|Et medlem af San-folket i [[Botswana]], som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur.]]
Et '''jægereJægere og samlersamlere''' samfundbetegner eri et[[etnografi]]sk sammenhæng samfund, hvis primære overlevelsesvigtigste aktivitetoverlevelsesvirksomhed indebærerbestår direktei samlingindsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.
 
== Oprindelse ==
Afgrænsningen mellem jæger-samlere og andre samfund, der bygger mere på domesticering, er ikke klar, da mange moderne samfund kombinerer begge strategier for at opretholde deres befolkning.
 
Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været forslået af betegne denne levemåde som ''strejfjægere'', idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.
De tidligste mennesker levede formentlig primært ved at samle frem for at jage. De tidlige mennesker i den nedre Palæolitisk periode boede i blandede naturtyper, der tillod dem at samle fisk og skaldyr, æg, nødder og frugter. I stedet for at dræbe store dyr, brugte de rester af allerede døde dyr.
 
== Udbredelse ==
Da menneskene ville mere, end artens tilpasning gjorde dem parate til, måtte det ske – som det beskrives – "i deres ansigts sved". Springet fra en ''fødevareindsamlende'' til en ''fødevareproducerende'' livsform ([[landbrugsrevolutionen]]) betød, at [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejdet]] blev nødvendigt. Drivkraften til at ændre livsstil fra noget, som ikke stiller de store krav, til noget, som kræver arbejde, var ønsket om at holde flere i live.
 
Denne levevis fandtes i førindustriel tid udbredt i egne, hvor tilgangen til både vækster, frugter, nødder med videre og fugleæg samt fisk, skaldyr og pattedyr var tilstrækkeligt omfangsrigt til at sikre tilværelsen. Sådanne vilkår forekom(mer) især i tropiske og subtropiske egne, det vil sige i [[Sydamerika]], [[Afrika]], og [[Australien]].
Det er så til gengæld tankevækkende, at der har eksisteret jæger- og samlerkulturer helt op til vores tid, at der med andre ord er hele folk, som har afstået fra at skabe plads til, at der kan leve flere på samme areal. Disse kulturer er ikke "primitive", som man mente for ikke så længe siden. De er – måske – endnu højere udviklede end de fødevareproducerende kulturer, som kun har eksisteret i ca. 10.000 år, og som muligvis bør betragtes som et eksperiment...
 
== Levevis ==
 
Kendetegnende for denne livsform var, at samfundet var kønsopdelt, idet kvinderne tog sig af indsamlingen af vækster med mere, mens mændene forestod jagten. Det to bidrag til tilværelsens opretholdelse var af samme betydning.<ref>Birket-Smith, s. 147</ref>
 
Et andet kendetegn var, at jagten skete på mange dyrearter, og kendskabet til disse arter, deres levevis og vaner, udgjorde en viden af betydning for jagtens heldige udfald.
 
Det følger af livsformen, at man som regel flytter hyppigt omkring inden for stammens område. Ligeledes indebærer rigdommen på de tilgængelige fødekilder, at der ikke er behov for at lægge forråd til side.<ref>Birket-Smith, s. 148</ref>
 
== Redskaber ==
 
Det må tilføjes, at redskabskulturen, i særdeleshed jagtvåbnene, ikke er de samme overalt i sådanne samfund. Således udviklede samlere og jægere i Amerika og Sydafrika brugen af [[bue]] og [[pil]], hvor imod man på [[Tasmanien]] og i Australien udviklede [[kastekøllen]] og kastetræet til udslygning af spyd.<ref>Vahl og Hatt, s. 103</ref>
 
== Litteratur ==
93.383

redigeringer

Navigationsmenu