København Zoo

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

København Zoos hovedindgang

København Zoo eller Zoologisk Have i København er på 7 ha og en af Europas ældste zoologiske haver. Den ligger på Frederiksberg ved Roskildevej på Valby Bakke.

København Zoo har 180 fuldtidsansatte og et årligt besøgstal på ca. 1,2 mio.

Historie

København Zoo blev grundlagt af Niels Kjærbølling i 1859. Han fik af overdirektoratet for de kongelige haver overdraget Prinsesse Vilhelmines Have på Frederiksberg. De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. I 1901 blev fremvist 25 indiske mænd, kvinder og børn i en udstilling hvor man kunne se dem i deres daglige liv omkring en palmehytte.

Prinsesse Vilhelminas Have omfattede omtrent det område, der i dag er dækket af Zoologisk Haves restauranter (bygget 1899) og den store forplads, samt en del af løvernes nyværande anlæg på den ene side og storkenes på den anden. Den var indhegnet af et plankeværk. Haven havde en pavillon, med et konditori og en udstilling af udstoppede fugle. Området til højre herfor, ved zooets nyværande hovedindgang, sammen området hvor tårnet og fuglesøen ligger blev inlæmmed i haven allerede i 1861 to år efter åbningen. Arealet blev udvidet flere gange så det i 1873 omfattede hele det nuværende område nord om Roskildevej. Denne størrelse havde haven indtil 1953, hvor afdelingen i Søndermarken blev åbnet.

Charles Darwins evolutionsteorie gjorde at flere zoo mente at det var bedst at fremvise grupper af dyr som var beslægtede sammen, således var alle rovdyrene ved siden af hinanden, alle hjortene for sig, alle okserne for sig osv. I Københavns Zoo var indretningen i starten mindre systematisk men efterhånden blev princippet også gennemført her. I dag er det dog forladt igen til fordel for det geografiske princip, hvor dyrene går sammen efter, hvilke de lever sammen med i naturen i stedet for, hvem de er nærmest beslægtet med. En rest af den artsmæssige opdeling ser man i det gamle abehus fra 1891, som i dag er Primaternes Verden, og viser mindre primater på tværs af verdensdelene.

Arkitektur

Bygningerne i København Zoo stammer fra mange perioder og afspejler periodens syn på dyrevelfærd samt ændringer i stil og smag. Restauranten i bindingsværk til venstre for hovedindgangen mod Roskildevej er fra 1897 af Kristoffer Varming, Udkigstårnet fra 1905 er 43,5 meter højt og står på Valby Bakke, 26,5 meter over havets overflade. Det gamle elefanthus er fra 1914 af P.A. Rosenkilde Gram og blev i 2008 afløst af et mere tidssvarende anlæg tegnet af Norman Foster.

Mange af havens ældre bygninger er tegnet af Frits Schlegel i en rendyrket funktionalisme. Det gælder en tilbygning til Store Rovdyrhus (1937) og Girafhuset (1938-39, præmieret), som nu begge er revet ned. Det Store Rovdyrhus blev revet ned i 1982, da der skulle skaffes plads til den ny Abejungle. Andre Schlegel-anlæg er Ormegården (1938), Antilopestalden (1939) samt Bjørnegrotten (1950-51, præmieret 1951). Sammen med Edvard Thomsen tegnede han også Abegrotten. I 1934 var landskabsarkitekt G.N. Brandt desuden engageret for haven. Den ældste bygning, der stadig benyttes, blev opført i 1872-1873 som stald til yakokser. I dag bruges bygningen til kameler.

De fleste oprindelige bygninger fra havens første tid er forsvundet. En af de bygninger, som fandtes længst tid i haven, var hovedindgangen med to pavilloner fra 1881, udsmykket med dyrefriser i relief af skønvirke-kunstneren Karl Hansen Reistrup. Den blev nedrevet i 1995 og erstattet af den nye hovedindgang fra 1996, som er tegnet af Christian Cold.

Ledelse

Direktør Niels Kjærbølling1859-1871

Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon 1954-1956

• 1859-1871 Direktør Niels Kjærbølling
• 1871-1874 Direktør Fritz Hugo Kjærbølling
• 1874-1886 Inspektør C.F. Fencker – afbrudt af en pause fra 1881-1882, hvor inspektør William Sørensen og efterfølgende inspektør S. Jensen var ansat
• 1886-1887 Inspektør W. Rose
• 1887-1889 Inspektør T. Schou
• 1889-1900 Inspektør C.A. Hofman-Bang, senere administrerende direktør
• 1900-1910 Administrerende direktør Julius Schiøtt
• 1910-1924 Administrerende direktør Waldemar Dreyer (en overgang i 1910 indsat administrator Lassen Landorph)
• 1925-1942 Administrerende direktør Theodor Alving
• 1943-1954 Administrerende direktør Axel Reventlow
• 1954-1956 Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon
• 1956-1969 Administrerende direktør Svend Andersen
• 1969-1978 Administrerende direktør Arne Dyhrberg
• 1979-1994 Administrerende direktør Bent Jørgensen
• 1994-2011 Administrerende direktør Lars Lunding Andersen og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst
• 2011-2012 Konstitueret administrerende direktør Bengt Holst
• 2012- Administrerende direktør Steffen Stræde og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst

Elefanterne

Uddybende artikel: Elefanterne i København Zoo

Elefanterne i København Zoo er blandt havens mest kendte dyr. Haven har kontinuerligt haft elefanter siden den to første kom 1878. Så tidligt som 1907 fødtes den første danskfødte elefantunge, og den fjerde i Europa, siden er der født 14 elefantunger i Zoo. København Zoo har haft tre elefanthuse. Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af et større i 1914. Det nye elefanthus blev bygget og stod klart 2008. Her bor nu Zoos seks asiatiske elefanter (Elephas maximus). Totalt har 58 elefanter boet i København Zoo, af disse var yderligere 44 asiatiske elefanter (Elephas maximus) og 8 var afrikanske elefanter (Loxodonta africana). Siden 1977 har Zoo kun haft asiatiske elefanter.

Det gamle elefanthus

Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af det gamle tempelagtige elefanthus fra 1914 tegnet af P.A. Rosenkilde Gram, som blev en del af kulturarven for de fleste københavnere. Men som hjem for havens største dyr var det blevet utidssvarende og et nyt blev bygget og stod klart 2008. Det gamle elefanthus bliver herefter anvendt til andre formål.

Det nye elefanthus

Gandhi og Kungrao i det nye elefanthus-anlæg

Elefanthuset fra 2008 er tegnet af den britiske arkitekt Norman Foster og anlægsdelen er formgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson. Huset er delvist gravet ned i terrænet. De to glaskupler lukker lys ind i elefanternes stalde.

Fakta om det nye Elefanthus

Arealer

• Publikumsareal: 2300 m²
• Serviceareal: 700 m²
• Elefanters indeareal: 1360 m²
• Elefanters udeareal: 3350 m²

Den afrikanske afdeling i Søndermarken

Det samlede projekt med den afrikanske afdeling blev muliggjort med den største donation i Zoos historie, fra OJD Fonden og Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond. De to fonde har desuden finansieret køb og transport af tre hvide næsehorn fra Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika. 2012 ankom en ny næsehornshan til Zoo fra Knuthenborg Safaripark og er erstatning for den han, Zoo samtidigt sendte til Sosto Zoo i Ungarn. Rokaden af hanerne skete for at få hunnerne i brunst.

Savannen

Anlæget har to mindre gårde med mulighed for at isolere de hvide næsehorn fra hinanden og fra de øvrige savannedyr. En række egepullerter danner barriere mellem forgårdene og den øvrige savanne. Afstanden mellem pullerterne tillader dog fri adgang for savannens antiloper, blisbukke, impalaer, Grants zebraer (Equus burchelli boehmi), strudse og perlehøns.

Girafferne

På savenen findes også girafferne, som flyttede til den afrikanske afdeling, da Det ny Girafhus med frianlæg og en oplevelsessti stod færdigt 2001.

København Zoo er kendt for sin fine girafbestand. Havens første giraf Mimi, som ankom i 1902. Siden det første girafkalv i 1939 er der født 61. I 1943 sattes besøgsrekord med 28.000 gæster, de kom for att se noget som aldrig var set før: to nyfødte girafkalve i samme zoologiske have. Udtrykket "Vi vil se giraffen" bliver stadig brugt om noget seværdigt. København har længe haft en ren bestand af Netgiraffer (Giraffa camelopardalis reticulata), som lever vildt i det østlige Sudan og det nordøstlige Congo. Giraffer af københavnsk afstamning udgør i dag en stor procentdel af grundstammen i den europæiske bestand. Siden 2001 har Zoos giraffer født otte unger, hvoraf kun to er hunner.

I en voliere i girafhuset findes tre forskellige afrikanske savannefugle; pragtperleskægfugl, kapvæver og krokodillervogter.

Girafferne i København Zoo holdt tidligere til i Girafhuset, tegnet af Frits Schlegel og bygget 1938-1939. Det er nu revet ned for at give plads til Det nye elefanthus.

Fakta om København Zoos nuværende giraffer

Navn	Køn	Kom til Zoo i/Født	Far/Mor til	Forældre	Kendetegn
Oliver	Han	Kom 2008 fra Amsterdam Zoo
Lien	Hun
Jeanet	Hun

Okapier

Ved Det ny Girafhus kan besøgerne sammenligne giraffen med den nært beslægtede skovgiraf, okapien (Okapia johnstoni). I august 1994 døde okapien Katanda i København Zoo. Den døde under indtryk af en operakoncert i Søndermarken. De uvante lyde fik den til at hyperventilere, den kom i Shock, styrtede om og døde. Diagnosen lød på hyper-excitationstilstand. En tilstand af stor ophidselse.

Det nye Flodhestehus

Flodhest i København Zoo

Flodhestehuset er flodhestenes vinterkvarter, og stedet de også opholder sig i de kølige forårs- og efterårsmåneder. Gennem tykke panserglasruder kan besøgerne oplever flodhestene under vand. Midt i bassinet er anlagt en lille ø, hvor flodhestene kan ligge og dase. Bag kulisserne ligger tre rummelige bokse, hvor flodhestene også kan opholde sig og på fremsiden findes flodhestenes udendørsbassin.

Den Arktiske Ring og det Nordiske Hjørne

Isbjørn i København Zoo

Karakal i København Zoo

I begyndelsen af 1980'erne blev "Det Nordiske Hjørne" skabt, bjørnegrotterne fra 1955 for brunbjørne (Ursus arctos) og isbjørne (Ursus maritimus) blev udvidet, og der blev bygget nye anlæg til de spættede sæler (Phoca vitulina), rensdyr (Rangifer tarandus), moskusokser (Ovibos moschatus), ulve (Canis lupus) og skovhornugler (Asio otus). Isbjørnene flytter i løbet af vinteren 2012/2013 ind i "Den Arktiske Ring", som er tegnet af Dall og Lindhardtsen A/S. Her får besøgerne udsigt til svømmende isbjørne og sæler i to bassiner som indeholder til sammen 2.400 kubikmeter vand. Den Arktiske Ring kommer også at hav et fuglefjeld med lunder, alke og lomvie fra Nordatlanten. Den Arktiske Ring er muliggjort efter en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Abejunglen – Regnskoven – Tropezoo

I Abejunglen stod klar 1984 og chimpanserne og gorillaerne flyttede ind. chimpanser er af den meget sjældne vestafrikanske underart (Pan troglodytes verus). Zoo har ikke længere gorillaer, i begyndelsen af 1997 besluttede Zoo at indskrænke sin bestand af menneskeaber og dermed skille sig af med sine fire Vestliga lavlandsgorillar (Gorilla gorilla gorilla). I 1998 havnede disse i Givskud Zoo, som var villige til at overtage dem.

Regnskoven er inddelt i tre områder:

Regnskovshallen

Regnskovshallen har fritflyvende fugle, fritklatrende dovendyr og fritkravlende anoler, frøer og tudser i en rigtig regnskov med store træer og et væld af forskellige planter og buske. Temperaturen året rundt 25 grader og luftfugtigheden næsten 90%.

Temasektionen

I temasektionen findes forskellige regnskovsdyr med hver deres særlige tilpasning til et lit i regnskoven: trælevende slanger, frøer bl.a. giftfrøer, edderkopper, kakerlakker og asiatiske dværghjorte (Tragulus javanicus) som er verdens mindste hjorte.

Sommerfuglehallen

I sommerfuglehallen flyver insekterne frit omkring, her findes også nilkrokodiller.

De store rovdyr

Katte

Det gamle rovdyrhus blev opført 1875 og først revet ned i 1982, da de var helt umoderne og skulle skaffes plads til den ny Abejungle. I begyndelsen 1970'erne blev der bygget et nyt anlæg for løverne (Panthera leo) og i begyndelsen af 1980'erne flyttede amurtigrene (Panthera tigris altaica) og amurleoparderne (Panthera pardus orientalis) ind i et nyt frianlæg. I haven findes også karakaler (Caracal caracal).

Tasmansk pungdjævel

Tasmansk pungdjævel i København Zoo

Da den Tasmansk pungdjævel (Sarcophilus harrisii) er truet er der eksportforbudt, og dyret kan ikke længere ses uden for Australien, med én undtagelse: København Zoo, der fik to par som var den tasmanske regerings barselgave til Prins Christian da hans mor Kronprinsesse Mary også er fra Tasmanien. De fire dyr stammer fra Trowunna Wildlife Park.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til København Zoo
• København Zoos officielle hjemmeside
• Grundlæggelsen af København Zoo

Kilder

Spire Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°40′22″N 12°31′17″Ø