Daugbjerg Kalkgruber: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) {{QA}} |
Amjaabc (diskussion | bidrag) Total omskrivning, så den lever op til QA |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Daugbjerg Kalkgruber''' beliggende 16 km vest for [[Viborg]] er [[Danmark]]s ældste [[kalk]]miner. Der brydes dog ikke længere kalk i gruberne, der i stedet anvendes til lagring af ost og andre levnedsmidler samt som turistattraktion. |
|||
{{QA}} |
|||
Daugbjerg kalkgrupper er et sted i jylland hvor der er nogle grotter som bliver brugt til at opbevare noget ost og hvor alle de små flagermus (dyr) sover når de er trætte. Det er et flot sted, med meget græs (plante) omkring og en lille sjov butik hvor man kan købe latex flagermus (kunstige dyr) til en fordelagtig pris. Der er gode parkeringspladser og en dejlige naturskønne stier, som man kan gå på hvis man ikke løber på dem. Der er nogle små huller hist og her, som går ned til oste/flagemuse (dyr) grotterne, så man skal passe lidt på at man ikke falder ned. I modsætning til Mønsted kalkgrupper er Daugbjerg meget mere rigtigt fordi den er så trang og så smal at du næsten ikke kan komme rundt, men bare rolig, der er gode guides (mennesker), som altid vil hjælpe dig. Nogle gange er de der dog ikke, da de jo ikke er robotter så de skal da have fri engang i mellem. Om sommeren bliver der afholdt bålfest (fest med bål), som tiltrækker mange mange interessede mennesker (mennesker), specielt dem kommer fra tyskland, fordi de kan godt lide grotter, bål og flagermus (goth). |
|||
==Historie== |
|||
Daugbjerg kalkgrupper er også kendt for at have været en slavelejr i gamle dage, hvor de stakkels bønder skulle arbejde hele tiden for at hugge kalk ud, og det var meget meget hårdt, fordi de dengang havde svage fingre (så de fik gigt). De vidste de ikke dengang for de viste jo ikke hvad gigt var. |
|||
Kalkformationen blev til for 60 millioner år siden, og allerede for næsten 1000 år siden begyndte man i området at bryde kalk til mørtel, først i åbne brud, men senere også i form af gruber. Kalken blev hugget og båret ud ved håndkraft. I middelalderen brugte |
|||
Jens Olsen (Langkniv, Robin Jyde)har også gemt sig i hulerne, fordi nogen var efter ham. Han døde dog da de fangede ham i Horsens (langt fra kalkgrupperne) Men grotterne viste sig at være gode gemmesteder fordi de var så smalle og mørke, så der går rygter om at flere andre slyngler har gemt sig i hulerne. |
|||
[[Jens Langkniv]] og hans folk gruberne som tilflugtssted, men da der ikke var mere kalk at finde, blev gruberne glemt. |
|||
I [[1922]] blev de genfundet af nogle drenge, der legede i skoven, og i [[1951]] blev området, inklusiv gruberne fredet. |
|||
==Natur== |
|||
Kalken i området ligger højt i jordlagene, da det er blevet skubbet opad af en salthorst, der ligger nedenunder. Gruberne i Daugbjerg og det nærtliggende [[Mønsted Kalkgruber|Mønsted]] ligger i et kuperet skovterræn, og de er tilholdssted for tusindvis af [[flagermus]]. Gruberne er et af Europas vigtigste overvintringssteder for flagermus, og blandt de 5 arter, der overvintrer, findes også den sjældne [[damflagermus]]. |
|||
==Kultur== |
|||
Daugbjerg Kalkgruber er privatejet og er nu indrettet som turistmål. En hel del af minegangene er offentligt tilgængelige, men der er også områder, der er afspærrede, idet de anvendes til modning af levnedsmidler, der har brug for det. Det drejer sig især om ost, men også pølser og vin modner i den konstante temperatur og luftfugtighed. |
|||
I de offentligt tilgængelige områder er der forskellige udstillinger om minearbejdet, Jens Langkniv og geologiske emner. |
|||
==Eksterne henvisninger== |
|||
* [http://www.daugbjerg-kalkgruber.dk/index.html Kalkminernes egen hjemmeside] |
|||
* [http://www.miljo.viborgamt.dk/sw4533.asp Information fra Viborg Amt] |
|||
Versionen fra 13. maj 2006, 07:51
Daugbjerg Kalkgruber beliggende 16 km vest for Viborg er Danmarks ældste kalkminer. Der brydes dog ikke længere kalk i gruberne, der i stedet anvendes til lagring af ost og andre levnedsmidler samt som turistattraktion.
Historie
Kalkformationen blev til for 60 millioner år siden, og allerede for næsten 1000 år siden begyndte man i området at bryde kalk til mørtel, først i åbne brud, men senere også i form af gruber. Kalken blev hugget og båret ud ved håndkraft. I middelalderen brugte Jens Langkniv og hans folk gruberne som tilflugtssted, men da der ikke var mere kalk at finde, blev gruberne glemt.
I 1922 blev de genfundet af nogle drenge, der legede i skoven, og i 1951 blev området, inklusiv gruberne fredet.
Natur
Kalken i området ligger højt i jordlagene, da det er blevet skubbet opad af en salthorst, der ligger nedenunder. Gruberne i Daugbjerg og det nærtliggende Mønsted ligger i et kuperet skovterræn, og de er tilholdssted for tusindvis af flagermus. Gruberne er et af Europas vigtigste overvintringssteder for flagermus, og blandt de 5 arter, der overvintrer, findes også den sjældne damflagermus.
Kultur
Daugbjerg Kalkgruber er privatejet og er nu indrettet som turistmål. En hel del af minegangene er offentligt tilgængelige, men der er også områder, der er afspærrede, idet de anvendes til modning af levnedsmidler, der har brug for det. Det drejer sig især om ost, men også pølser og vin modner i den konstante temperatur og luftfugtighed.
I de offentligt tilgængelige områder er der forskellige udstillinger om minearbejdet, Jens Langkniv og geologiske emner.