Jægere og samlere: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 4: Linje 4:
== Oprindelse ==
== Oprindelse ==


Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået af betegne denne levemåde som ''strejfjægere'', idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.
Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået at betegne denne levemåde som ''strejfjægere'', idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.


== Udbredelse ==
== Udbredelse ==

Versionen fra 31. okt. 2012, 18:33

Et medlem af San-folket i Botswana, som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur.

Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.

Oprindelse

Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået at betegne denne levemåde som strejfjægere, idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.

Udbredelse

Denne levevis fandtes i førindustriel tid udbredt i egne, hvor tilgangen til både vækster, frugter, nødder med videre og fugleæg samt fisk, skaldyr og pattedyr var tilstrækkeligt omfangsrigt til at sikre tilværelsen. Sådanne vilkår forekom(mer) især i tropiske og subtropiske egne, det vil sige i Sydamerika, Afrika, og Australien.

Levevis

Kendetegnende for denne livsform var, at samfundet var kønsopdelt, idet kvinderne tog sig af indsamlingen af vækster med mere, mens mændene forestod jagten. Det to bidrag til tilværelsens opretholdelse var af samme betydning.[1]

Et andet kendetegn var, at jagten skete på mange dyrearter, og kendskabet til disse arter, deres levevis og vaner, udgjorde en viden af betydning for jagtens heldige udfald.

Det følger af livsformen, at man som regel flytter hyppigt omkring inden for stammens område. Ligeledes indebærer rigdommen på de tilgængelige fødekilder, at der ikke er behov for at lægge forråd til side.[2]

Redskaber

Det må tilføjes, at redskabskulturen, i særdeleshed jagtvåbnene, ikke er de samme overalt i sådanne samfund. Således udviklede samlere og jægere i Amerika og Sydafrika brugen af bue og pil, hvor imod man på Tasmanien og i Australien udviklede kastekøllen og kastetræet til udslygning af spyd.[3]

Nuværende jægere og samlere

Helt frem til nutiden har enkelte folkeslag formået at bevare denne livsform:

Afrika

Asien

Australien

Sydamerika

Andre

Noter

  1. ^ Birket-Smith, s. 147
  2. ^ Birket-Smith, s. 148
  3. ^ Vahl og Hatt, s. 103

Litteratur

Eksterne henvisninger