Sankt Margaretha

Sankt Margaretha med krone og korsstaven, som spidder i dragen. Aftegning af gammelt kalkmaleri i Sulsted Kirke.

Sankt Margaretha var en ung kvinde, der led martyrdøden omkring år 305. Hun var datter af en hedensk patriark, men blev omvendt til kristendommen af sin amme. Den romerske guvernør i Antiokia (i det nuværende Tyrkiet) gjorde tilnærmelser til Margaretha, men hun ville ikke gifte sig på grund af sin kristne tro. Legenden omkring hende er nedskrevet i det 9. århundrede og beretter, at hun i sit fængsel bliver opsøgt af djævelen i en drages skikkelse. Dragen ville sluge hende, men da hun gjorde korsets tegn måtte den onde vige igen. Under hendes martyrium udholdte hun mange pinsler, hvorfor tilskuerne lod sig omvende til den kristne tro. Enden blev dog, at hun blev halshugget.

I den sene middelalder var Sankt Margaretha en af de såkaldte 14 nødhjælpere, samt en af fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, Sankt Catharina og Sankt Dorothea. Hun beskyttede mødre mod at dø i barselsseng og børnene mod at blive vanskabte.

I billedkunsten ser man ofte Sankt Margaretha gengivet med en korsstav som attribut, som hun støder i gabet på dragen, symbolet på Djævlens besøg i fængslet. Tillige bærer hun undertiden en krone på hovedet, da hun ofte blev identificeret med den kongedatter, som Sankt Jørgen frelste fra dragen. Til hendes lidelsesinstrumenter hører også en kam og et sværd.

Hendes helgendag er den 20. juli.