Ringvej: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 16: Linje 16:


=== Århus ===
=== Århus ===
[[Århus]] har officielt to færdige ringveje, mens den trejde er undervejs. Byens første og inderste [[Ring 1 (Aarhus)|ringgade]] er en del af samlet byplanlægninger fra 1898 af arkitekt Hack Kampmann og 1919 af ingeniør A. Klixbull. Gaden er linjeført som en præcis bue omkring de indre bydele. Anlæggelsesperioden strækker sig fra starten af det [[20. århundrede]] til før Anden Verdenskrig. Gaden blev bygget i etaper, og med forskellige underlag, fra i starten med chaussébelagt, 6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove - til i dag at være en delvis seks-sporet, delvis fire-sporet asfalteret boulevard, med bred beplantet midte og cykelsti og fortov.<ref>http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Nordre_Ringgade.htm</ref><ref>http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Soendre_Ringgade.htm</ref>
[[Århus]] har to færdige ringveje, mens den trejde er undervejs. Nord for Århus bygges [[Djurslandmotorvejen]], som forventes færdiggjort i efteråret [[2010]] med tilslutning til [[Østjyske Motorvej]] i [[Motorvejskryds Århus Nord]].<ref>Vejdirektoratet.dk – [http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=84760 Motorvej Søften – Skødstrup, Tidsplan]</ref> Århus Kommune har herudover planer om en ny vej startende fra Østjydske Motorvej og fortsættende syd om [[Tranbjerg]] og [[Mårslet]] til [[Oddervej]] ved [[Beder]].<ref>www.aarhuskommune.dk, 7. juli 2008 – [http://aarhuskommune.dk/portal/borger/trafik_veje/planer/bering_beder_vejen?_page= Bering-Beder-Vejen]</ref> Denne vej vil sammen ved Djurslandsmotorvejen og Østjyske Motorvej danne en samlet tredje ring.
Den nordlige motorringvej om Århus består af [[Djurslandmotorvejen]], færdigbygget i efteråret [[2010]], med tilslutning til [[Østjyske Motorvej]] i det nye [[Motorvejskryds Århus Nord]].<ref>Vejdirektoratet.dk – [http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=84760 Motorvej Søften – Skødstrup, Tidsplan]</ref> Århus Kommune har herudover planer om en ny vej startende fra Østjydske Motorvej og fortsættende syd om [[Tranbjerg]] og [[Mårslet]] til [[Oddervej]] ved [[Beder]].<ref>www.aarhuskommune.dk, 7. juli 2008 – [http://aarhuskommune.dk/portal/borger/trafik_veje/planer/bering_beder_vejen?_page= Bering-Beder-Vejen]</ref> Denne vej vil sammen ved Djurslandsmotorvejen og Østjyske Motorvej danne en samlet tredje ring.


=== Odense ===
=== Odense ===

Versionen fra 5. nov. 2012, 01:33

Den tyske hovedstad Berlin har en ringvej af motorvejsstandard.

En ringvej er en hel- eller halv-cirkelformet hovedfærdselsåre beregnet til at føre større mængder biltrafik uden om et bycentrum. En ringvej kan være beliggende uden for byens egentlige bebyggelse eller indenfor og tættere på bycentrum.

Dele af ringveje kan være sekundærruter.

Danske betegnelser

Flere danske storbyer har mere end én ringvej, og de er så nummereret efter afstanden til centrum. Ring 1 (O1) er således vejen tættest på byens centrum. I byer med to ringveje benyttes nogle gange betegnelserne indre ringvej og ydre ringvej. I Århus kaldes den inderste ring ofte Ringgaden, mens den ydre kaldes Ringvejen.

Danske ringveje

De fleste større danske byer har en eller flere ringveje. Nyere anlagte ringveje er oftest anlagt som såkaldt facadeløse veje, dvs. at nærliggende bebyggelse har udkørsel til andre veje og ikke til ringvejen.

København

København har fire ringveje, hvoraf dele af de to yderste er af motorvejsstandard og derfor går under betegnelsen motorringvej. De dele, der har motorvejsstanddard, kaldes Motorring 3 og Motorring 4. Der var tidligere planlagt to andre motorringe i den indre by, men disse planer er senere blevet opgivet. Der eksisterer dog en ringvej 2 (O2) i København, som indkredser de centrale brokvarterer undtaget Amager. Navnet for motorring 3 og 4 er dog bevaret.[1]

Århus

Århus har officielt to færdige ringveje, mens den trejde er undervejs. Byens første og inderste ringgade er en del af samlet byplanlægninger fra 1898 af arkitekt Hack Kampmann og 1919 af ingeniør A. Klixbull. Gaden er linjeført som en præcis bue omkring de indre bydele. Anlæggelsesperioden strækker sig fra starten af det 20. århundrede til før Anden Verdenskrig. Gaden blev bygget i etaper, og med forskellige underlag, fra i starten med chaussébelagt, 6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove - til i dag at være en delvis seks-sporet, delvis fire-sporet asfalteret boulevard, med bred beplantet midte og cykelsti og fortov.[2][3] Den nordlige motorringvej om Århus består af Djurslandmotorvejen, færdigbygget i efteråret 2010, med tilslutning til Østjyske Motorvej i det nye Motorvejskryds Århus Nord.[4] Århus Kommune har herudover planer om en ny vej startende fra Østjydske Motorvej og fortsættende syd om Tranbjerg og Mårslet til Oddervej ved Beder.[5] Denne vej vil sammen ved Djurslandsmotorvejen og Østjyske Motorvej danne en samlet tredje ring.

Odense

Odense har tre ringveje, hvoraf kun en er fuldendt hele vejen rundt om centrum. I 2006 åbnede Fyns Amt Ring 3 på østsiden af byen,[6] og denne er via Motorvejskryds Odense tilsluttet Fynske Motorvej, der fungerer som ringvej syd om byen. På samme tidspunkt forlængede amtet Ring 2 gennem byens nordvestlige forstæder.[7] Odense Kommune har besluttet at færdiggøre Ring 2 ved opførsel af Kanalforbindelsen over Odense Kanal, som forventes åbnet i 2014.[8] Der er ikke foretaget lokalplanmæssige arealreservationer til en forlængelse af Ring 3 nord og vest om byen.

Herning

Øst for Herning fungerer Midtjyske Motorvej som en ringvej for nord-/sydgående trafik. Motorvejskryds Herning Syd forbinder Midtjyske Motorvej med Messemotorvejen der løber syd om byen ud til Messecenter Herning. Disse to motorveje danner således en ring om byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje.

Holstebro

Også Holstebro har i årtier haft en ringvej, som dog kun løber halvvejs rundt om byen. Ud over at lede gennemgående trafik uden om bykernen hjælper ringvejen også med at fordele trafikken i selve byområdet grundet beliggenheden i byens udkandten. Således tjener ringvejen ikke kun som omfartsvej, men også som en hovedfærdselsåre i byområdet, hvilket selvfølgelig belaster trafikmængden.

Ringveje udenfor Danmark

De to mest kendte ringveje i Europa må være ringvejene omkring London og Berlin. Omkring Englands hovedstad er der bygget en 188 km lang motorvej, som kaldes M25 eller London Orbital Motorway og blev bygget i 1970'erne og 1980'erne. Tysklands hovedstad er omkredset af Bundesautobahn 10 (A10), som populært kaldes Berliner Ring. Det er en 196 km lang motorvej.

Kilder/referencer

Se også