Islamisme: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Pelle Hansen, fjerner ændringer fra 5.56.145.165 (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 48, 2008}}
{{kilder|dato=Uge 48, 2008}}
{{ideologier}}
{{ideologier}}
'''Islamisme''' er en nyligt opstået (stor fed lort) betegnelse for '''politisk [[islam]]''', dvs. den opfattelse at statens opbygning, [[lovgivning]], [[retsvæsen]] osv. bør følge [[islam]]iske forskrifter ([[sharia]]) som beskrevet i [[Koran]]en og [[Sunna]]. Der er dog ikke enighed om den præcise definition af ordet islamisme, der varierer. F.eks. defineres islamisme i [[Den officielle 9/11 rapport|11. september-kommissionsrapporten]] bl.a. som en islamisk militant, anti-demokratisk bevægelse.
'''Islamisme''' er en nyligt opstået betegnelse for '''politisk [[islam]]''', dvs. den opfattelse at statens opbygning, [[lovgivning]], [[retsvæsen]] osv. bør følge [[islam]]iske forskrifter ([[sharia]]) som beskrevet i [[Koran]]en og [[Sunna]]. Der er dog ikke enighed om den præcise definition af ordet islamisme, der varierer. F.eks. defineres islamisme i [[Den officielle 9/11 rapport|11. september-kommissionsrapporten]] bl.a. som en islamisk militant, anti-demokratisk bevægelse.


En del [[diktatur]]er i [[Mellemøsten]] kan efter visse af definitionerne i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske, med [[Saudi-Arabien]] som det fremmeste eksempel{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.
En del [[diktatur]]er i [[Mellemøsten]] kan efter visse af definitionerne i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske, med [[Saudi-Arabien]] som det fremmeste eksempel{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.

Versionen fra 5. nov. 2012, 12:37

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Islamisme er en nyligt opstået betegnelse for politisk islam, dvs. den opfattelse at statens opbygning, lovgivning, retsvæsen osv. bør følge islamiske forskrifter (sharia) som beskrevet i Koranen og Sunna. Der er dog ikke enighed om den præcise definition af ordet islamisme, der varierer. F.eks. defineres islamisme i 11. september-kommissionsrapporten bl.a. som en islamisk militant, anti-demokratisk bevægelse.

En del diktaturer i Mellemøsten kan efter visse af definitionerne i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske, med Saudi-Arabien som det fremmeste eksempel[kilde mangler].

Islamismen tager udgangspunkt i forestillingen om, at Koranen er et regelsæt givet af gud til at styre de menneskelige samfund. Det er menneskets opgave at forsøge at efterleve de love og regler bedst muligt. Den ønskede samfundsmodel er dermed gudsgivet og ikke til diskussion. Denne opfattelse bringer islamismen i opposition til det klassiske liberale demokrati, hvor love og regler besluttes af menneskene

Islamismens tankegods

De islamistiske strømningers kendetegn adskiller sig noget fra land til land og fra en islamistisk organisation til en anden. På trods af dette kan man udlede et par fælles kendetegn.[kilde mangler]

Sammensmeltning af religion og stat

Sammensmeltningen af gud og hans skaberværk, dvs. sammensmeltningen af det religiøse og det verdslige. Jordens gang skal styres direkte af guds givne ord, koranen. Mennesket er ifølge denne forestilling skabt af gud for at følge guds påbud til fulde. Koranen bygger på alt i alt at være et godt, rent og troende menneske. Man skal som muslim have respekt for hinanden som mennesker osv. Man beder fem gange om dagen for at prise gud(Allah) for det liv, man har modtaget og beder til den almægtige, fordi han er så stor, nådig, barmhjertig, retfærdig, han er alt og alle, fordi han er alt livs skaber.

Koranen og og Hadith, overleveringer om profeten Muhammeds liv, virke og udtalelser, danner grundlaget for, hvordan det menneskelige samfund skal indrettes. Det er disse skrifter det enkelte menneske skal følge.

Universalitet

Ud af denne forestilling er islamismen også en universel ideologi. Koranen selv som profeten Muhammed kendte ikke til nogen verdslig stat eller til nogen nationalitet. Statens formål er i sin overordnede form ikke beherskelsen af en bestemt nationalstat eller et bestemt folkeslag, men derimod omsættelsen af de gudsgivne påbud. Dette formål er universelt, dvs. det kender ikke til nogen grænser. De gudsgivne regler skal spredes til alle verdens muslimer, der alle bør leve efter koranens skrifter. Muslimer skal leve i en stor islamisk stat, Ummaen, der blot skal sørge for opretholdelsen af den gudsgivne orden. Da de forskellige islamistiske strømninger ofte er meget knyttet til de forskellige mellemøstlige nationalstater, er dette krav om en stat for alle muslimer sjældent særlig mærkbart.

Modstand mod vestlig modernitet

Vestlig modernitet og den vestlige rationelt-kritiske tankemåde uden religiøse dogmer er islamisterne store modstandere af[kilde mangler]. Denne kritiske tilgang til dogmer ser islamister som en trussel mod deres religiøse dogme om gudsgivne sandheder. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved forestillingen om Gud, og man skal ikke diskutere menneskets plads i verden, for menneskets plads i verden er allerede defineret som en plads underlagt Guds ord[kilde mangler].

Eksterne henvisninger