Skruetrækker: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
pz billede
Linje 22: Linje 22:


[[Fil:Torx-Bits T15-T20-T25-T30.jpg|thumb|4 torx bits.]]
[[Fil:Torx-Bits T15-T20-T25-T30.jpg|thumb|4 torx bits.]]
[[Fil:Phillips bits.png|thumb| center| Philips bits, der minder meget om pz.]]
[[Fil:Phillips bits.png|thumb| right| Philips bits, der minder meget om pz.]]
[[fil:PZ 1-4 0.jpg|thumb|right|Pozidriv bits, forskellen mellem denne og ph er minimal]]


== Eksterne Henvisninger ==
== Eksterne Henvisninger ==

Versionen fra 6. nov. 2012, 14:25

En lille skruetrækker

En skruetrækker er et enkelt stykke værktøj som ved sin specielt udformede ende er i stand til at fastskrue og løsne skruer.

Tidligere også kaldt skruensier, skruekniv, -mejsel eller -udtrækker. Skruedriver er en dansk udtale af engelsk screwdriver; vistnok kun slang.

Skruetrækkere synes ikke at optræde i kataloger eller andre trykte kilder før begyndelsen af 1800-tallet, hvilket må betyde at skruer til samlinger ikke har været anvendt af træsmede før den tid (jf. Salaman). I England blev træskruer ikke almindeligt anvendt før midten af forrige århundrede. Skruetrækkere blev ikke fabriksfremstillet før efter 1840. Bøssemagere og andre finmekanikere har brugt skruer og skruetrækker længe før den tid.

Den traditionelle håndskruetrækker består af en stålstang forsynet med et skæfte. Stangen er formet i den ene ende, så den passer i skruens kærv. Formen kan være forskellig; bl.a. mejselformet/flad (almindelig skruetrækker), korsformet ("stjerneskruetrækker", eng. Philips screwdriver), eller stjerneformet som en 6-takket stjerne ("torx" skruetrækker). Længden varierer fra 2 til 24", og bladets bredde fra under 1 mm til henved 25 mm. Tykkelsen af bladet varierer ligeledes stærkt, afhængigt af kærvens bredde.

Før de støbte plastichæfter blev opfundet, kunne det være et problem at få skæftet til at sidde ordentligt fast, hvilket bevirkede, at skruetrækkeren oftest blev fremstillet af fladjern i forskellige udformninger, eventuelt med pånittet skæfte af træ.

Ret tidligt blev der fremstillet magasinskruetrækkere med udskiftelige klinger, der magasineres i skæftet. Sådanne blev førhen fremstillet helt i jern (stål) og er ofte ganske korte, typisk 3", men er dog set længere, i nutiden med gennemsigtigt plasthæfte.

I 1897 blev den første patentskruetrækker (drilskruetrækker) patenteret i Amerika og kom på markedet (jf. Wright, 1979). De første vist blot med en palmekanisme der bevirker at bladet kan stilles til kun at bevæge sig den ene vej ved hj.a. en stilleknap, og hurtigt herefter fulgte spiralskruetrækkeren forsynet med dobbelt spiral og med eller uden fjeder der returnerer håndtaget (omtalt i et værktøjskatalog 1899).

Patentskruetrækkere.

Patentskruetrækkeren kaldes undertiden Yankeeskruetrækker, en betegnelse brugt om amerikansk værktøj og af forskellige firmaer som registreret varemærke. Alle spiralskruetrækkere har udskiftelige klinger, både til lige kærv og til krydskærv. Traditionelle klinger er runde, cylindriske og føres i størrelserne 5,5 – 8 mm ø. I Carl F. Petersens katalog (1987) nævnes en Scröder-skruetrækker med ¼" bitholder til vendbare bits. De fås i længder helt op til 25 – 26", -635 mm (Stanley/Yankee®).

Gennem tiden er der blevet lavet forskellige systemer skrueholdere til fastholdelse af skruerne inden de skruer sig selv fast i emnet, men egentlig effektivt er det aldrig blevet før med krydskærven, eller endnu bedre, Torx-kærv, hvor bitten bedst er i stand til at holde på en skrue, ikke mindst hvis den er forbundet med en magnetisk skruetrækker.

En af afarterne i korte skruetrækkere er tumlingen (CFP).

4 torx bits.
Philips bits, der minder meget om pz.
Pozidriv bits, forskellen mellem denne og ph er minimal

Eksterne Henvisninger

Salaman, R. A.: Dictionary of Woodworking tools ISBN 0-04-440256-2