Jiddisch: Forskelle mellem versioner
m tyop, delink |
Ejakbdk (diskussion | bidrag) tilføjelse af originaltegn |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Ingen kilder}} |
{{Ingen kilder}} |
||
'''Jiddisch''' er et [[sprog]] af den [[Germanske sprog|germanske]] familie, med [[hebraisk]]e og [[Slaviske sprog|slaviske]] indslag, der tales af [[Europa|europæiske]], særlig [[Østeuropa|østeuropæiske]], [[ashkenazisk jødedom|ashkenaziske]] [[jøder]]. |
'''Jiddisch''' (''yid'': יידיש) er et [[sprog]] af den [[Germanske sprog|germanske]] familie, med [[hebraisk]]e og [[Slaviske sprog|slaviske]] indslag, der tales af [[Europa|europæiske]], særlig [[Østeuropa|østeuropæiske]], [[ashkenazisk jødedom|ashkenaziske]] [[jøder]]. |
||
Sproget tales af ca. 4 millioner [[jøder]] rundt omkring i verden. Det udviklede sig mellem det 9. og 12. århundrede som en sammensmeltning af [[mellemtysk|mellem]]- og [[højtysk]]e dialekter, hvori mange [[hebraisk]]e ord blev optaget. Der er tydelig [[Slaviske sprog|slavisk]] indflydelse, det ses f.eks. ved ordstillingen. Det ses også i optagelse af mange engelske låneord. I dag er der nogle traditionel-ortodokse jødiske menigheder som har stærkt voksende sproggrupper, bl.a. i [[New York]], [[London]] og [[Antwerpen]], som hovedsagelig bruger jiddisch som dagligdagssprog. |
Sproget tales af ca. 4 millioner [[jøder]] rundt omkring i verden. Det udviklede sig mellem det 9. og 12. århundrede som en sammensmeltning af [[mellemtysk|mellem]]- og [[højtysk]]e dialekter, hvori mange [[hebraisk]]e ord blev optaget. Der er tydelig [[Slaviske sprog|slavisk]] indflydelse, det ses f.eks. ved ordstillingen. Det ses også i optagelse af mange engelske låneord. I dag er der nogle traditionel-ortodokse jødiske menigheder som har stærkt voksende sproggrupper, bl.a. i [[New York]], [[London]] og [[Antwerpen]], som hovedsagelig bruger jiddisch som dagligdagssprog. |
||
Versionen fra 6. nov. 2012, 14:31
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Jiddisch (yid: יידיש) er et sprog af den germanske familie, med hebraiske og slaviske indslag, der tales af europæiske, særlig østeuropæiske, ashkenaziske jøder.
Sproget tales af ca. 4 millioner jøder rundt omkring i verden. Det udviklede sig mellem det 9. og 12. århundrede som en sammensmeltning af mellem- og højtyske dialekter, hvori mange hebraiske ord blev optaget. Der er tydelig slavisk indflydelse, det ses f.eks. ved ordstillingen. Det ses også i optagelse af mange engelske låneord. I dag er der nogle traditionel-ortodokse jødiske menigheder som har stærkt voksende sproggrupper, bl.a. i New York, London og Antwerpen, som hovedsagelig bruger jiddisch som dagligdagssprog.
Selvom jiddisch anvender et tilpasset alfabet fra hebraisk, og mange ord kommer som låneord fra hebraisk, er selve sproget ikke beslægtet genetisk med hebraisk.
Perioden 1800-1900 omtales ofte som den gyldne tidsalder for jiddisch litteratur. Denne periode falder sammen med anstrengelserne for at genoplive det hebraiske sprog, som et talt sprog – der igen har indflydelse på genoplivningen af den hebraiske litteratur. Mange jiddische ord er kommet ind i den amerikanske-engelske leksika.
I dag er der godt 1000 jiddisch låneord i det tyske sprog, mens der udelukkende anvendes omkring 50 ord i den almindelige daglige tale (2003). Også engelsk, sær amerikansk engelsk, har flere låneord fra jiddisch.
En stor jiddisch forfatter var Salomon Rabinovic, 1859-1916, bedre kendt under pseudonymet Sholem Aleichem – han sidestilles med Mark Twain. Den polsk-amerikanske forfatter Isaac Bashevis Singer fik i 1978 Nobelprisen i litteratur for sit jiddische forfatterskab.
Yentl, en film af og med Barbra Streisand, fortæller om livet i Østeuropa for over 100 år siden, hvor der boede mange jøder der talte jiddisch. Filmen giver et indblik i livet, traditioner og musik. Manuskriptet er baseret på en roman af Singer.
 | Wikipedia på jiddisch Der findes også en Wikipedia på jiddisch. |
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |