Wolfram von Eschenbach: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Artikler (diskussion | bidrag)
m tilføjelse til tekst
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
Linje 45: Linje 45:
[[sv:Wolfram von Eschenbach]]
[[sv:Wolfram von Eschenbach]]
[[tr:Wolfram von Eschenbach]]
[[tr:Wolfram von Eschenbach]]
[[zh:沃尔夫拉姆·封·埃申巴赫]]

Versionen fra 9. nov. 2012, 13:54

Wolfram von Eschenbach med væbner, fra Codex Manesse.
For alternative betydninger, se Wolfram (flertydig).

Wolfram von Eschenbach (ca. 1170-1220) var en tysk digter, ridder og minnesanger fra Eschenbach i nærheden af Ansbach i Franken. Han er forfatter til eposerne Parzival om vejen til Gralen, "Willehalm" om den historiske korsfarer Guillaume af Orange samt "Titurel", som også knyttes til gralslegenderne, men er ufuldendt. Det er også kendt under titlen "Den ældre Titurel" for at skelne det fra "Den yngre Titurel", den fortsættelse af en senere digter ved navn Albrecht, men længe fejlagtigt regnet for Wolframs eget værk. Desuden findes bevaret ni "Tagelieder" (Dagningssange), der tilskrives Wolfram. (Tagelieder er en genre inden for minnedigtningen om de (illegitime) elskendes adskillelse ved daggry, når vægterens morgenkald høres. En af Wolframs Tagelieder er usædvanlig ved at omhandle et ægtepar, der ikke behøver at skilles, selv om vægteren høres, men kan fortsætte med at elske hinanden dag og nat.)

Wolfram regnes for den største middelaldertyske epiker. Hans sprog er sublimt og hans almenviden og åndelige spændvidde enorm, og de senere mestersangere betragtede ham som et forbillede.

Man ved ikke andet om Wolfram, end hvad han selv fortæller i sidebemærkninger i sine epos, men regner med, at han var af ridderstand, men fattig, og blandt andet har haft en mæcen i landgrev Hermann 1. af Thüringen (1190-1217), den mest betydningsfulde støtte for tysk ltteratur på den tid. Wolfram var samtidig med Walther von der Vogelweide, den berømteste tyske minnelyriker.

Wolfram er i Wagners opera "Tannhäuser" ham, der forsvarer den rene og trofaste kærlighed. Wolframs sang til Aftenstjernen stammer derfra.

Eksterne henvisninger