Gregor Mendel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
No edit summary
Linje 54: Linje 54:
|-
|-
! || b || b
! || b || b
|-
! b
| bb || bb
|-
|-
! B
! B
| Bb || Bb
| Bb || Bb
|-
! b
| bb || bb
|}
|}



Versionen fra 10. nov. 2012, 17:56

Fil:Mendel Gregor 1822-1884.jpg
Gregor Mendel

Gregor Johann Mendel (20. juli 1822[1]6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære. Han er blevet kaldt den nyttigste munk i historien. Mendel blev født af en tysktalende famillie i et område af Østrig (området hører nu til Den Tjekkiske Republik). I sin barndom arbejdede Mendel som gartner og studerede biavl. På opfordring fra sin fysiklærer Friedrich Frantz valgte Mendel at blive munk og tog da fornavnet Gregor.

Han levede sit voksne liv i et kloster, hvor han gennemførte sine talrige eksperimenter (analyse af mere end 28.000 ærteplanter), der resulterede i hans to arvelove:

Mendels 1. lov

Ethvert individ har to allele gener for hver egenskab som adskilles ved dannelsen af gameter. Der dannes lige mange gameter med hvert allel, og hunlige og hanlige gameter forenes tilfældigt ved befrugtning. Den blev også kaldt for udspaltningsloven.

Mendels 2. lov

Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden ved dannelsen af gameter.

Her er et eksempel med menneskers øjenfarve:

Hvert menneske har to alleler som giver farven på øjne. Der findes to forskellige alleler B (B = Brun) og b (b = blå). BB giver dominant brune øjne, og en sådan persons afkom kan kun få brune øjne:

Herunder er vist et krydsningsskema for en recessiv blåøjet person (bb) og en dominant brunøjet (BB). De har kun mulighed for at få brunøjede børn (Bb):

b b
B Bb Bb
B Bb Bb

Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (BB). De har også kun mulighed for brunøjede børn (BB og Bb):

B b
B BB Bb
B BB Bb

Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (Bb). Dette par har 75 procents chance for brunøjede børn (BB og Bb) og 25 procent for blåøjede (bb).

B b
B BB Bb
b bB bb

Herunder en recessiv blåøjet og en brunøjet. Dette par har 50 procent chance for at få brunøjede (Bb) og 50 procent for at få blåøjede (bb) børn:

b b
B Bb Bb
b bb bb

Herunder en blåøjet (bb) og en blåøjet (bb). Dette par har kun mulighed for blåøjede (bb) børn:

b b
b bb bb
b bb bb

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: