Antropomorfisme: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer be:Антрапамарфізм
m r2.7.2+) (Robot tilføjer mn:Антропоморфизм
Linje 49: Linje 49:
[[ky:Антропоморфизм]]
[[ky:Антропоморфизм]]
[[lv:Antropomorfisms]]
[[lv:Antropomorfisms]]
[[mn:Антропоморфизм]]
[[ms:Antropomorfisme]]
[[ms:Antropomorfisme]]
[[nl:Antropomorfisme]]
[[nl:Antropomorfisme]]

Versionen fra 13. nov. 2012, 08:57

Antropomorfisme – efter græsk anthropos og morfe: menneskelig form, vedrørende menneskelig form. Antropomorfisk form eller Antropomorf altså: i menneskeskikkelse, en form hvor noget abstrakt er blevet symboliseret i en menneskeskikkelse, eller det fænomen at et væsen tillægges menneskelige egenskaber (den snu ræv, den gode Gud osv.)

Anthropomorphism er tilskrivningen af unikke menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige skabninger, naturlige og ikke naturlige fænomener, materielle tilstande og objekter eller abstrakte koncepter. Emner udsat for anthropomorphisme inkluderer normalt dyr afbilledet som skabninger med menneskelige motivationer, evner til at tale og evner til at kontrollere naturkræfter så som vind eller solen. Næsten alt kan blive påvirket af anthropomorphism. Udtrykket kommer fra det græske ἄνθρωπος (anthrōpos) menneske, og μορφή (morphē), form. Tilsyneladende har mennesker en indædt kapacitet til at beskrive menneskelige karakterer på en anthropomorphisk måde. Beviser fra kunst og kulturgenstande viser at der har været en langvarig tilbøjelighed, til anthropomorphism der kan dateres tilbage de tidligste tider. Anthropomorphism har en stærk tilknytning til historiefortælling. De fleste kulturer besidder en langvarig fabel og eventyr tradition med anthropomorphiserede dyr, som karakterer i eventyr og fabler. Karaktererne repræsenterer dermed almindelig og let genkendelig menneskelig adfærd. Brugen af sådan litteratur til konklusion af en morale i en historie, kan være yderst kompleks. Anthropomorphisme i en historie kan skabe bedrer forståelse af historien og evt. dens morale.

Indenfor disse begreber omkring anthropomorphism, er mennesker for nylig blevet tilskrevet at have en modsat tilbøjelighed til at benægte almindelige ligheder og træk med andre arter – især aber – som en del af den følelse af at mennesker er unikke og specielle. Denne tendens er blevet refereret til at være Anthropodenial af primatologisten (primatologi er studeringen af primater) Frans de Waal.


SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.