Grønlandspumpen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
link
Linje 2: Linje 2:


'''Grønlandspumpen''' er den afsluttende del af [[Golfstrømmen]] og er en drivende kraft i
'''Grønlandspumpen''' er den afsluttende del af [[Golfstrømmen]] og er en drivende kraft i
[[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere [[densitet]]. På engelsk refereres generelt til [[:en:downwelling|downwelling]]. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for [[Golfstrømmen]]s transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i [[Canada]] og [[Sibirien]].
[[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere [[densitet]]. På engelsk refereres generelt til [[:en:downwelling|downwelling]] og [[:en:Atlantic meridional overturning circulation| the Atlantic meridional overturning circulation]]. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for [[Golfstrømmen]]s transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i [[Canada]] og [[Sibirien]].


Idet [[Golfstrømmen]] og dens forlænger [[Nordatlantiske strøm|den Nordatlantiske Havstrøm]] flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme havvand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger densiteten af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags [[vandfald]] i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO<sub>2</sub> holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen en del af [[kulstofkredsløbet]].
Idet [[Golfstrømmen]] og dens forlænger [[Nordatlantiske strøm|den Nordatlantiske Havstrøm]] flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme havvand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger densiteten af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags [[vandfald]] i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO<sub>2</sub> holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen en del af [[kulstofkredsløbet]].

Versionen fra 13. nov. 2012, 11:25

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.
Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil

Grønlandspumpen er den afsluttende del af Golfstrømmen og er en drivende kraft i det globale thermohaline kredsløb. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere densitet. På engelsk refereres generelt til downwelling og the Atlantic meridional overturning circulation. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for Golfstrømmens transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i Canada og Sibirien.

Idet Golfstrømmen og dens forlænger den Nordatlantiske Havstrøm flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme havvand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger densiteten af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags vandfald i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO2 holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen en del af kulstofkredsløbet.

Som en konsekvens af den global opvarmning er der et bekymrende perspektiv. Afsmeltningen af Grønlands indlandsis medfører tilførsel af fersk overfladevand til Atlanterhavet. Der har tidligere været en balance imellem indlandsisens tilvækst og aftagen. Men i disse år foregår der en hidtil uset afsmeltning af Grønlands indlandsis (350 Gt som direkte afsmeltning og 450 Gt som isbjerge).[1] I yderste konsekvens kan det betyde at det ferske vand fra indlandsisen hindrer tungtvandsdannelsen og dermed sætter en prop i Grønlandspumpen med store klimaændringer som følge for Vesteuropa.

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer