Able Archer 83: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
KryhlMJ (diskussion | bidrag)
No edit summary
Retter POV-formuleringer
Linje 1: Linje 1:
'''Able Archer 83''' var en ti dage lang [[NATO]]-[[Militærøvelse|øvelse]], der startede [[2. november]] [[1983]] over store dele af [[Vesteuropa]] – centreret omkring [[SHAPE]]s hovedkvarter i byen [[Casteau]] nord for [[Mons]] i [[Belgien]]. Øvelsen, der sluttede [[11. november]], simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en [[atombombe]].
'''Able Archer 83''' var en ti dage lang [[NATO]]-[[Militærøvelse|øvelse]], der startede [[2. november]] [[1983]] over store dele af [[Vesteuropa]] – centreret omkring [[SHAPE]]s hovedkvarter i byen [[Casteau]] nord for [[Mons]] i [[Belgien]]. Øvelsen, der sluttede [[11. november]], simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en [[atombombe]].


På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem [[Sovjetunionen]] og [[USA]] (med bl.a. nedskydningen af [[Korean Air Lines Flight 007]] et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i [[Kreml]], at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge én enkelt andenshåndskilde fra [[CIA]] skulle Sovjetunionens leder [[Jurij Andropov]] have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i [[DDR]] og [[Polen]] skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.<ref name = "SNIE 84">''SNIE 11–10–84'' "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.</ref>
På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem [[Sovjetunionen]] og [[USA]] (med bl.a. nedskydningen af [[Korean Air Lines Flight 007]] et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i [[Kreml]], at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge [[CIA]] skulle Sovjetunionens leder [[Jurij Andropov]] have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i [[DDR]] og [[Polen]] skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.<ref name = "SNIE 84">''SNIE 11–10–84'' "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.</ref>
Visse historikere har på den baggrund påstået, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig [[atomkrig]].<ref>{{cite news|author=[[John Lewis Gaddis]] and John Hashimoto |title=COLD WAR Chat: Professor John Lewis Gaddis, Historian |url=http://www.cnn.com/SPECIALS/cold.war/guides/debate/chats/gaddis |accessdate=2005-12-29}}</ref>
Visse historikere har på den baggrund påstået, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig [[atomkrig]].<ref>{{cite news|author=[[John Lewis Gaddis]] and John Hashimoto |title=COLD WAR Chat: Professor John Lewis Gaddis, Historian |url=http://www.cnn.com/SPECIALS/cold.war/guides/debate/chats/gaddis |accessdate=2005-12-29}}</ref>


Den danske forsker [[Jens Gregersen]] har i en grundig analyse påpeget, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]] eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 at være lidet troværdig. Historikeren John Lewis Gaddis har i en korrepondance med Gregersen erklæret sig enig i, at kriseteorien på baggrund af den nyeste forskning må anses som tvivlsom. <ref name = "Gregersen">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref>
Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]] eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 at være lidet troværdig. Historikeren John Lewis Gaddis har i en korrepondance med Gregersen erklæret sig enig i, at kriseteorien på baggrund af den nyeste forskning må anses som tvivlsom. <ref name = "Gregersen">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref>

Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort hændelsen i sine erindringer i forbindelse med den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij var på dette tidspunkt udstationeret i London, hvorfor han ikke havde noget førstehåndskendskab til evt. militære foranstaltninger. Han nævner desuden, at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmilla|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref>
Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort hændelsen i sine erindringer i forbindelse med den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij var på dette tidspunkt udstationeret i London. Han nævner desuden, at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmillan|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref>


==Henvisninger==
==Henvisninger==

Versionen fra 18. nov. 2012, 16:44

Able Archer 83 var en ti dage lang NATO-øvelse, der startede 2. november 1983 over store dele af Vesteuropa – centreret omkring SHAPEs hovedkvarter i byen Casteau nord for Mons i Belgien. Øvelsen, der sluttede 11. november, simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en atombombe.

På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem Sovjetunionen og USA (med bl.a. nedskydningen af Korean Air Lines Flight 007 et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i Kreml, at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge CIA skulle Sovjetunionens leder Jurij Andropov have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i DDR og Polen skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.[1] Visse historikere har på den baggrund påstået, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig atomkrig.[2]

Den danske forsker Jens Gregersen argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for KGB's Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister Andrei Gromyko eller generalsekretær Mikhail Gorbatjov nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 at være lidet troværdig. Historikeren John Lewis Gaddis har i en korrepondance med Gregersen erklæret sig enig i, at kriseteorien på baggrund af den nyeste forskning må anses som tvivlsom. [3]

Den afhoppede KGB-agent Oleg Gordijevskij nævner kort hændelsen i sine erindringer i forbindelse med den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij var på dette tidspunkt udstationeret i London. Han nævner desuden, at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.[4]

Henvisninger

  1. ^ SNIE 11–10–84 "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.
  2. ^ John Lewis Gaddis and John Hashimoto. "COLD WAR Chat: Professor John Lewis Gaddis, Historian". Hentet 2005-12-29.
  3. ^ Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen Forsvarsakademiet, 29. november 2005.
  4. ^ Gordijevskij, Oleg (1995). Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky. University of Michigan: Macmillan. s. 261-262. ISBN 0-333-62086-0.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link FA