Able Archer 83: Forskelle mellem versioner
Vistor (diskussion | bidrag) Fjerner udokumenteret sætning |
Vistor (diskussion | bidrag) Jf. diskussionsside |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en analyse for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]] eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 at være lidet troværdig.<ref name = "Gregersen">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref> |
Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en analyse for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]] eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 at være lidet troværdig.<ref name = "Gregersen">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref> |
||
Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort hændelsen i sine erindringer i forbindelse med den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij var på dette tidspunkt udstationeret i London |
Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort hændelsen i sine erindringer i forbindelse med den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij var på dette tidspunkt udstationeret i London. Han nævner desuden, at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmillan|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref> |
||
==Henvisninger== |
==Henvisninger== |
Versionen fra 18. nov. 2012, 18:00
Able Archer 83 var en ti dage lang NATO-øvelse, der startede 2. november 1983 over store dele af Vesteuropa – centreret omkring SHAPEs hovedkvarter i byen Casteau nord for Mons i Belgien. Øvelsen, der sluttede 11. november, simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en atombombe.
På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem Sovjetunionen og USA (med bl.a. nedskydningen af Korean Air Lines Flight 007 et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i Kreml, at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge CIA skulle Sovjetunionens leder Jurij Andropov have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i DDR og Polen skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.[1] Visse historikere har på den baggrund påstået, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig atomkrig.[2]
Den danske forsker Jens Gregersen argumenterer i en analyse for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for KGB's Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister Andrei Gromyko eller generalsekretær Mikhail Gorbatjov nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 at være lidet troværdig.[3]
Den afhoppede KGB-agent Oleg Gordijevskij nævner kort hændelsen i sine erindringer i forbindelse med den såkaldte operation RJaN. Gordijevskij var på dette tidspunkt udstationeret i London. Han nævner desuden, at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.[4]
Henvisninger
- ^ SNIE 11–10–84 "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.
- ^ John Lewis Gaddis and John Hashimoto. "COLD WAR Chat: Professor John Lewis Gaddis, Historian". Hentet 2005-12-29.
- ^ Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen Forsvarsakademiet, 29. november 2005.
- ^ Gordijevskij, Oleg (1995). Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky. University of Michigan: Macmillan. s. 261-262. ISBN 0-333-62086-0.
Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |