Skønhed: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer cv:Илем
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer ilo:Pintas
Linje 56: Linje 56:
[[hr:Ljepota]]
[[hr:Ljepota]]
[[id:Keindahan]]
[[id:Keindahan]]
[[ilo:Pintas]]
[[io:Beleso]]
[[io:Beleso]]
[[is:Fegurð]]
[[is:Fegurð]]

Versionen fra 21. nov. 2012, 10:00

Skønhed er en abstrakt størrelse, som i bred forstand betegner ”den gode fornemmelse”, der griber en, når man sanser noget smukt. Skønhed kan være det smukke mere, som f.eks. gør, at en person kan foretrække én farve frem for en anden. Den fornemmelse af skønhed farven fremkalder, er altså ikke en egenskab ved farven selv.

Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af situationen, så findes der ingen objektive kriterier for skønhed. Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det den ene person finder smukt over alt andet kan være fuldkommen ligegyldigt for den anden person. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.

I den filosofiske disciplin æstetik arbejder man med skønhed indenfor en videnskabelig ramme. Æstetikken fik lagt sin grundsten da Gottlieb Baumgarten udgav tobindsværket Aesthetica med et bind i hvert af årene 1750 og 1758. Her indfører han den grundlæggende skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde den ”med følelserne forrest”.

Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at kunne erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.

Historisk set har man snakket og diskuteret skønhed siden antikken. I den vestlige tradition har skønhed været nært knyttet til "det sande" og "det gode". Indtil i løbet af 1700-tallet blev skønhed betragtet som en objektiv, konkret egenskab ved ting. Den ide blev så gradvist afløst af den mere moderne, at fornemmelsen for skønhed har hjemme hos den enkelte person.

Skønhedsidealer skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur. Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneskelegeme og hvad dertil hører: kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.

Hovedkilde

Jørgensen, Dorthe, Skønhedens metamorfose, 2003, ISBN 87-00-69728-1

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA