Køgevejens Gasbeholder: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Køgevejens Gasbeholder demolition (cropped).jpg
m billede og korrektioner
Linje 5: Linje 5:
|year=2008
|year=2008
|publisher=JJW Arkitekter}}
|publisher=JJW Arkitekter}}
</ref> (højde: 108 m, diameter: 54 m) kunne den regnes til et af Københavns vartegn.]]
</ref> (højde: 108 m, diameter: 54 m) et af Københavns vartegn.]]
[[File:Køgevejens Gasbeholder demolition (cropped).jpg|thumb|Da gasbeholderen blev væltet 4. november 2012.]]
[[File:Køgevejens Gasbeholder demolition (cropped).jpg|thumb|Gasbeholderen sprænges 4. nov. 2012.]]
[[File:Køgevejens Gasbeholder after demolition.jpg|right|thumb|320px|Gasbeholderen umiddelbart efter sprængningen 4. nov. 2012.]]


'''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) var en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]] af typen ''spaltgas''. Det er en såkaldt tørgasbeholder<ref name=gashobro/>, dvs. der brugtes ikke (modsat vådgasbeholdere) vand til at holde gassen indespærret.
'''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) var en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]] af typen ''spaltgas''. Det er en såkaldt tørgasbeholder<ref name=gashobro/>, dvs. der brugtes ikke (modsat vådgasbeholdere) vand til at holde gassen indespærret.
Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da [[Københavns Energi]] skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer.
Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da [[Københavns Energi]] skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer.


[[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.
[[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet under en katastrofe i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.
Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager. Spaltgas, der var fremstillet af olieprodukter, anvendes ikke længere i Danmark{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.
Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, hvorefter den stod tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager. Spaltgas, der var fremstillet af olieprodukter, anvendes ikke længere i Danmark{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.


I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel. Ejeren, [[Københavns Energi]], har planlagt at rive gasbeholderen ned i november 2012, da de ikke har kunnet finde en køber<ref>[http://ing.dk/artikel/132287-valby-gassilo-skal-vaeltes-som-et-trae Valby Gassilo skal væltes som et træ | Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der blev aldrig gennemført en fredning. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 en vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel. Da ejeren, [[Københavns Energi]], ikke kunne finde en køber, blev det besluttet at rive gasbeholderen ned i november 2012<ref>[http://ing.dk/artikel/132287-valby-gassilo-skal-vaeltes-som-et-trae Valby Gassilo skal væltes som et træ | Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.


Den [[4. november]] [[2012]] kl 12:01 blev gasbeholderen væltet, ved brug af 50 kg af [[sprængstof]]fet [[Pentaerythritol tetranitrat|pentrit]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1857842.ece 4. nov 2012, eb.dk: Tårnet er faldet: Tilskuerne fik sagt farvel]</ref><ref>[http://www.youtube.com/watch?v=uQ0kpIjbc2o Gastårnet i Valby sprænges], [http://www.youtube.com/watch?v=-cMzeRq4wf0 Sprængning af det blå gastårn i Valby 2012]</ref> Der var ikke tale om at sprænge tårnet i stumper og stykker, men derimod en [[kontrolleret sprængning]] for at få det lagt ned, så det kunne skæres op og delene genanvendes.<ref>[http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1801263/50-kilo-spraengstof-faelder-danmarks-naesthoejeste-bygning/ ''50 kilo sprængstof fælder Danmarks næsthøjeste bygning''], Politiken.dk, 3. november 2012</ref>
Den [[4. november]] [[2012]] kl 12:01 blev gasbeholderen væltet, ved brug af 50 kg af [[sprængstof]]fet [[Pentaerythritol tetranitrat|pentrit]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1857842.ece 4. nov 2012, eb.dk: Tårnet er faldet: Tilskuerne fik sagt farvel]</ref><ref>[http://www.youtube.com/watch?v=uQ0kpIjbc2o Gastårnet i Valby sprænges], [http://www.youtube.com/watch?v=-cMzeRq4wf0 Sprængning af det blå gastårn i Valby 2012]</ref> Der var ikke tale om at sprænge tårnet i stumper og stykker, men derimod en [[kontrolleret sprængning]] for at få det lagt ned, så det kunne skæres op og delene genanvendes.<ref>[http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1801263/50-kilo-spraengstof-faelder-danmarks-naesthoejeste-bygning/ ''50 kilo sprængstof fælder Danmarks næsthøjeste bygning''], Politiken.dk, 3. november 2012</ref>

Versionen fra 21. nov. 2012, 11:50

Køgevejens Gasbeholder. På grund af størrelsen[1] (højde: 108 m, diameter: 54 m) et af Københavns vartegn.
Gasbeholderen sprænges 4. nov. 2012.
Gasbeholderen umiddelbart efter sprængningen 4. nov. 2012.

Køgevejens Gasbeholder (også kaldet Køgevej Gasbeholderstation, Valby Gasbeholder mm.) var en 108 meter høj lyseblå gasbeholder i Valby (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 bygas af typen spaltgas. Det er en såkaldt tørgasbeholder[2], dvs. der brugtes ikke (modsat vådgasbeholdere) vand til at holde gassen indespærret. Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da Københavns Energi skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer.

Valby Gasværk og dets to gasbeholdere var eksploderet under en katastrofe i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967[kilde mangler]. Gassen blev produceret på Sundby Gasværk og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i København og på Frederiksberg[kilde mangler]. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med Københavns Energis overgang fra den gamle type bygas til Bygas2[kilde mangler], hvorefter den stod tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg Kløvermarken Gasværk på Amager. Spaltgas, der var fremstillet af olieprodukter, anvendes ikke længere i Danmark[kilde mangler].

I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen[kilde mangler], men der blev aldrig gennemført en fredning. Arkitektfirmaet JJW Arkitekter fremlagde i 2008 en vision om "Valby Gassilo" som en bæredygtig, lodret bydel. Da ejeren, Københavns Energi, ikke kunne finde en køber, blev det besluttet at rive gasbeholderen ned i november 2012[3].

Den 4. november 2012 kl 12:01 blev gasbeholderen væltet, ved brug af 50 kg af sprængstoffet pentrit.[4][5] Der var ikke tale om at sprænge tårnet i stumper og stykker, men derimod en kontrolleret sprængning for at få det lagt ned, så det kunne skæres op og delene genanvendes.[6]

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ p. 11 i Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund (PDF), JJW Arkitekter, 2008
  2. ^ Gasbeholderne ved Gasmuseet i Hobro, Gasmuseet i Hobro, 2009, arkiveret fra originalen (PDF) 2009-11-08
  3. ^ Valby Gassilo skal væltes som et træ | Ingeniøren
  4. ^ 4. nov 2012, eb.dk: Tårnet er faldet: Tilskuerne fik sagt farvel
  5. ^ Gastårnet i Valby sprænges, Sprængning af det blå gastårn i Valby 2012
  6. ^ 50 kilo sprængstof fælder Danmarks næsthøjeste bygning, Politiken.dk, 3. november 2012

55°38′33.98″N 12°30′27.63″Ø / 55.6427722°N 12.5076750°Ø / 55.6427722; 12.5076750