Neubrandenburg: Forskelle mellem versioner
m Robot tilføjer uz:Neubrandenburg |
m r2.7.3) (Robot tilføjer ms:Neubrandenburg |
||
Linje 61: | Linje 61: | ||
[[lt:Noibrandenburgas]] |
[[lt:Noibrandenburgas]] |
||
[[lv:Neibrandenburga]] |
[[lv:Neibrandenburga]] |
||
[[ms:Neubrandenburg]] |
|||
[[nl:Neubrandenburg]] |
[[nl:Neubrandenburg]] |
||
[[nn:Neubrandenburg]] |
[[nn:Neubrandenburg]] |
Versionen fra 13. dec. 2012, 15:44
Neubrandenburg | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Mecklenburg-Vorpommern |
Kreis | Kreisfri by |
Borgmester | Paul Krüger (CDU) |
Statistiske data | |
Areal | 85,65 km² |
Højde | 19 m |
Indbyggere | 68.583 (25/04/2005) |
- Tæthed | 801 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NB |
Postnr. | 17033-17036 |
Tlf.-forvalg | 0395 |
Hjemmeside | neubrandenburg.de |
Neubrandenburg in Mecklenburg-Vorp. | |
Neubrandenburg er en by i Tyskland i delstaten Mecklenburg-Vorpommern med omkring 70 000 indbyggere. Byen ligger i den sydøstlige del af delstaten ved søen Tollensesee.
Historie
De første indbyggere på stedet var præmonstratensermunke i et kloster ved bredden af Tollensesee (ca. 1240). Selve byen Neubrandenburg blev grundlagt i 1248, da markgreven af Brandenburg valgte at bygge en by i de nordlige dele af sit len. I 1292 blev byen og det omkringliggende område en del af Mecklenburg.
Byen blomstrede som et handelscentrum frem til trediveårskrigen (1618–1648).Gustav Adolfs svenske hær belejrede og indtog byen, men den blev generobret af den katolske liga i 1631. Der findes mange rapporter, som siger, at de katolske styrker slog mange af de svenske og skotske soldater ihjel, efter at de havde overgivet sig. Senere, i følge den skotske lykkeridder Robert Munro, skal svenskerne have gjort det samme, da de uden nåde tog livet af overlevende med råbet «Neubrandenburg!». Byen spillede derfor en rolle i yderligere at brutalisere en af historiens allerede mest brutale krige.
Under anden verdenskrig lå der en stor krigsfangelejr kaldt Stalag II-A nær byen. I 1945, få dage før afslutningen af krigen, ødelagde en storbrand 80 % af den gamle bydel. Siden da er de fleste vigtige historiske bygninger blevet genrejst.