Debet og kredit

Debet er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en debetkonto tilskrives penge. Ligeledes anvendes kredit for en kreditkonto, der tilskrives penge. Skal man fjerne penge fra en konto, skal man derfor ved en debetkonto kreditere beløbet og ved en kreditkonto debitere beløbet.

For at kunne anvende debet og kredit korrekt, skal man derfor vide, hvilke konti der er debetkonti og hvilke der er kreditkonti:

	Debet	Kredit
Resultatopgørelsen	Udgifter	Indtægter
Balancen	Aktiver	Passiver

Ved en virksomheds aktiver forstår man alt det, som virksomheden har af værdi. F.eks. penge, biler, tilgodehavende og varelager.

Ved en virksomheds passiver forstår man alt det, der finansierer aktiverne. F.eks. egenkapital, kassekredit, varekreditorer og langvarige lån.

Betegnelserne debet og kredit er faste bestanddele i "Det dobbelte Bogholderi" – dobbelt, fordi man altid posterer et bilag i både debet og kredit.

Eksempel: Jeg køber en sav for 400 kr, og kassen betaler. Jeg skal anvende de to konti: 1) Kasse og 2) Værktøj

	Debet	Kredit
Kasse		400 kr
Værktøj	400 kr

Beløbet krediteres i kassen, da kassen er en del af virksomhedens aktiver og derved en debetkonto. Skal man mindske den, skal man derfor kreditere (se tabellen ovenfor). Beløbet debiteres i værktøj, da det er en udgift.

Når moms skal med i billedet bliver bogføringen således:

	Debet	Kredit
Kasse		500 kr
Værktøj	400 kr
Købsmoms	100 kr

En trekantspostering. Der er gået 500 kr ud af kassen (kredit). Pengene er posteret som en udgift på kontoen værktøj (400 kr debet) og momsbeløbet er posteret som et tilgodehavende på kontoen købsmoms(100 kr debet).

Bemærk at bogføringen af en transaktion altid munder ud i en situation, hvor der er anført lige meget i de to kolonner debet og kredit. Det samme beløb i kredit og i debet, men gerne fordelt over flere konti. Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der hele tiden være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi, nemlig, at når man lægger alle tallene sammen i debetkolonnen og i kreditkolonnen, så skal det give samme beløb! og gør det ikke det, ved man at der er begået en fejl. Denne checkmulighed har været en virkelig kvalitet igennem århundreder, hvor man førte regnskab med håndkraft. I dag benytter computerprogrammer sig af denne mulighed og hjælper bogholderne med at udarbejde et korrekt regnskab.

Specielt

Man kunne udskifte kredit med minus og debet med plus.

Bogføringen ville så komme til at se således ud:

Køber en sav med moms:

Kasse	- 500 kr
Værktøj	+ 400 kr
Købsmoms	+ 100 kr

For en enkelt transaktion gælder som det ses, at summen af posteringerne er 0. Pendent til ovennævnte kolonneregel: Sum af samtlige posteringer i regnskabet skal altid være 0.

Saldoen i de enkelte konti fremkommer som summen af samtlige posteringer på de enkelte konto.

Kilde

• Saldi Det frie danske økonomiprogram – Selvstudie side 3