Åreforkalkning: Forskelle mellem versioner
JYBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer nl:Atheromatose |
m Diagnosekoder |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|Billede= |
|Billede= |
||
|Billedtekst= |
|Billedtekst= |
||
|ICD10=I70 |
|||
|SKS= |
|||
|ICD9=440 |
|||
|ICD10=[http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/gI70.htm#I70 I70] |
|||
|ICD9= |
|ICD9.2=414.0 |
||
}} |
}} |
||
'''Åreforkalkning''', også kaldet '''hjerte-kar-sygdom''', '''atherosklerose''' og '''arteriosklerose''' er den hyppigste årsag til dødsfald i [[Danmark]]; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom<ref>Weekendavisen Ideer, 10. september 2010</ref>. |
'''Åreforkalkning''', også kaldet '''hjerte-kar-sygdom''', '''atherosklerose''' og '''arteriosklerose''' er den hyppigste årsag til dødsfald i [[Danmark]]; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom<ref>Weekendavisen Ideer, 10. september 2010</ref>. |
||
Versionen fra 18. dec. 2012, 14:03
| Åreforkalkning Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Åreforkalkning |
| Medicinsk fagområde |
kardiologi  |
| SKS | DI70 |
| ICD-10 | I70 |
| ICD-9 | 440, 414.0 |
| DiseasesDB |
1039 |
| MeSH |
D001161 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Åreforkalkning, også kaldet hjerte-kar-sygdom, atherosklerose og arteriosklerose er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom[1].
Forkalkningen er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og benene; sidstnævnte kan hyppigt nødvendiggøre amputation. Fortykkelsen består af kalkaflejringer, fedt og LDL-kolesterol, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortsætter, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen. Og så kan der dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren (aorta) kan der opstå livsfarlige udposninger på denne (aneurismer).
Hjerte-kar-sygdomme er multifaktorielle sygdomme, dvs. at en lang række faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Disse faktorer kan opdeles i arvelige faktorer og miljøfaktorer. Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold og tendens til blodsammenklumpning (koagulation), mens miljøfaktorerne er stress, tobaksrygning, motion, ernæring, blodtryk og fedme. Sukkersyge er meget ofte ledsaget af sygdom i både de små og de store pulsårers karvæg.
Kilder/henvisninger
- ^ Weekendavisen Ideer, 10. september 2010
Eksterne henvisninger
- 16.05.2004, Ing.dk: Appelsinskræller indeholder en effektiv kolesterolfjerner
- 2004-04-27, Sciencedaily: Cholesterol Levels Fluctuate With The Seasons Citat: "...Although the mechanism for this phenomenon is not clear, such variation could result in larger numbers of people being diagnosed as having high cholesterol in the winter, the article states..."