Glyfosat: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Biokemi: sprogligt
Jü (diskussion | bidrag)
114 edits
m IUPAC
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Glyphosate-3D-balls.png|thumb|310px|3D-model af glyfosat-molekylet.]]
[[Fil:Glyphosate-3D-balls.png|thumb|310px|3D-model af glyfosat-molekylet.]]
'''Glyfosat''' (N-(phosphonomethyl) glycine) er et bredvirkende, [[systemisk middel|systemisk]] [[ukrudtsmiddel]], der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe [[ukrudt]] og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet [[Genetisk modificeret organisme|genetisk modificeret]], sådan at de kan tåle midlet. Glyfosat blev først markedsført af firmaet [[Monsanto]] under handelsnavnet ”Roundup”, men i dag er det ikke længere underlagt [[patent]]rettigheder.
'''Glyfosat''' [''N''-(phosphonomethyl) glycine] er et bredvirkende, [[systemisk middel|systemisk]] [[ukrudtsmiddel]], der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe [[ukrudt]] og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet [[Genetisk modificeret organisme|genetisk modificeret]], sådan at de kan tåle midlet. Glyfosat blev først markedsført af firmaet [[Monsanto]] under handelsnavnet ”Roundup”, men i dag er det ikke længere underlagt [[patent]]rettigheder.


Der er tre former for glyfosat, der bruges som ukrudtsmidler:
Der er tre former for glyfosat, der bruges som ukrudtsmidler:

Versionen fra 19. dec. 2012, 20:41

3D-model af glyfosat-molekylet.

Glyfosat [N-(phosphonomethyl) glycine] er et bredvirkende, systemisk ukrudtsmiddel, der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe ukrudt og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet genetisk modificeret, sådan at de kan tåle midlet. Glyfosat blev først markedsført af firmaet Monsanto under handelsnavnet ”Roundup”, men i dag er det ikke længere underlagt patentrettigheder.

Der er tre former for glyfosat, der bruges som ukrudtsmidler:

  • glyfosat-isopropylammonium
  • glyfosat-sesquiodium, der blev patenteret af Monsanto
  • glyfosat-trimesium, der blev patenteret af ICI (nu overtaget af Zeneca).

Forbruget i Danmark faldt fra 1.231.120 kg i 2007 til 1.561.745 kg i 2008 til 771.874 kg i 2009.[1] Det samlede forbrug i USA skønnedes at være 90.000.000-94.000.000 kg i 2007.

Kemi

Glyfosat

Glyfosat er et aminofosfonisk analog til den naturligt forekommende aminosyre glycin, og navnet er en sammentrækning af glycin + fosfo- + -at. I 1970 opdagede John Franz, der dengang arbejdede for Monsanto, at glyfosat kunne bruges som ukrudtsmiddel.[2] I 1987 modtog han "National Medal of Technology" for sine opdagelser,[3] og i 1990 modtog han den amerikanske "Perkin Medal", der gives for opdagelser inden for anvendt kemi.[4]

Biokemi

Glyfosat dræber planter ved at blokere for enzymet 5-enolpyruvylshikimat-3-fosfat syntase (EPSPS). Dette enzym virker ved at katalysere reaktionen mellem shikimat-3-fosfat (S3P) og fosfoenolpyruvat, så der dannes 5-enolpyruvyl-shikimat-3-fosfat (ESP). ESP bliver derefter normalt defosforyleret, så der opstår chorismat, der er en afgørende forudsætning for planternes opbygning af de aromatiske aminosyrer fenylalanin, tyrosin og tryptofan [5][6]. Disse aminosyrer bruges som byggestene i peptidkæderne og til skabelse af sekundære stofskifteprodukter som f.eks. folater, ubiquinoner og nafthoquinoner. Shikimsyre-processen findes ikke hos dyrene, der skaffer sig aromatiske aminosyrer gennem føden.

Giftighed

Glyfosat er mindre giftigt end flere ukrudtsmidler og andre pesticider af gruppen ”klorerede organiske forbindelser” [7].

Giftighed for mennsker

Ved en gennemgang af litteraturen i 2000 konkluderede man, at "under de nuværende og forventede betingelser for nye anvendelser er der ikke noget potentiale for, at ukrudtsmidlet Roundup vil være en sundhedsrisiko for mennesker".[8] Denne gennemgang så på de sandsynlige virkninger hos to grupper, der mest sandsynligt ville blive udsat for kraftig påvirkning, nemlig folk med sprøjtningsarbejde og børn mellem 1 og 6 år, og bemærkede, at påvirkningen i disse to grupper ikke gav anledning til bekymring for deres sundhed. Glyfosat er i Danmark klassificeret i gruppen af lokalirriterende stoffer, fordi det fremkalder alvorlig øjenirritation, men nyere undersøgelser antyder, at den statistiske metode instrumentvariabel (IV) bør benyttes, når der er tale om indtagelse gennem mund, hud eller åndedræt.

Når man ser bort fra den anvendelse, som er hensigten med midlet, kan glyfosat være dødbringende. Således er der ved selvpåført forgiftning ca. 10 % dødelighed ved indtagelse af glyfosat, mens tallet er 70 % ved indtagelse af paraquat.[9]

Laboratorieundersøgelser over giftigheden antyder, at tilsætningsstoffer sammen med glyfosat kan være mere giftige end glyfosat alene. Ved en undersøgelse, der sammenlignede det aktive stof, glyfosat, med handelsvaren "Roundup", afslørede man, at Roundup havde større virkning på enzymet aromatase (som fremmer dannelsen af østrogener) end glyfosat alene.[10]

Statistisk materiale fra "Californian Environmental Protection Agencies Pesticide Illness Surveillance Program" (Det californiske miljøbeskyttelseskontors overvågningsprogram for pesticidsygdomme) viser, at hændelser der har forbindelse med glyfosat er blandt de hyppigts rapporterede i forhold til alle pesticider.[11] En simpel optælling af hændelser overser dog antallet af mennesker, der bliver udsat for glyfosat, og alvoren i de symptomer, der var forbundet med hver hændelse. Hvis man f.eks. bruger hospitalsindlæggelser som et mål for alvorligheden i den pesticidfremkaldte hændelse, så kan glyfosat betragtes som forholdsvist sikkert, for i løbet af en 13-årig periode blev ingen af de 515 indlæggelser henført til glyfosat.[12]

Greenpeace konstaterer, at "den akutte giftighed af glyfosat er meget lav", men noterer sig, at andre iblandede kemikalier (især spredemidler) som f.eks. polyoxy-ethylenamin, (POEA) kan være mere giftige end glyfosat i sig selv.[13]

Noter

  1. ^ Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009. Miljøstyrelsen
  2. ^ Murtaza F. Alibhai and William C. Stallings. Closing down on glyfosat inhibition—with a new structure for drug discovery i Proceedings of the National Academy of Sciences, 2001, 98(6): 2944–2946. Online adgang.
  3. ^ Modtagere af National Medal of Technology
  4. ^ People: Monsanto Scientist John E. Franz Wins 1990 Perkin Medal For Applied Chemistry i The Scientist, 1990, 4(10):28 John Franz's Perkin Medal
  5. ^ Purdue University: The shikimate pathway – synthesis of chorismate
  6. ^ Saccharomyces Genome Database: Saccharomyces cerevisiae pathway: chorismate biosynthesis
  7. ^ Wasington State University: Integrated Pest Management for Raspberries
  8. ^ GM Williams, R Kroes, JC Munro (2000). "Safety evaluation and risk assessment of the herbicide Roundup and its active ingredient, glyphosate, for humans". Regulatory Toxicology and Pharmacology. 31-N2: 117-165.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) PMID 10854122.
  9. ^ Nagami et al. (2005). Hospital-based survey of pesticide poisoning in Japan, 1998--2002. Int J Occup Environ Health, 11(2):180-4.PMID 15875894
  10. ^ Richard S, Moslemi S, Sipahutar H, Benachour N, Seralini GE. (2005) Differential effects of glyphosate and roundup on human placental cells and aromatase i Environmental Health Perspectives, 113 (6): 716-720. PMID 15929894 Hele teksten (engelsk)
  11. ^ D.A. Goldstein m.fl.: An analysis of glyphosate data from the California Environmental Protection Agency Pesticide Illness Surveillance Program i Journal of toxicology. Clinical toxicology, 2002 40:885-92 Et resummé (engelsk)
  12. ^ Calfornia Department of Pesticide Regulation: Pesticide Illness Surveillance Program (engelsk)
  13. ^ Greenpeace: Glyphosate Factsheet, 1996 (engelsk)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Glyfosat&oldid=6644087"