Artilleri: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 22. dec. 2012, 00:23

Fil:Artillery gun crew-illustration.jpeg

Kanon-besætning fra USA's uafhængighedskrig

Kanonér med skydekvadrant, 19. århundrede

Fil:Flak88.jpg

Tysk 88 mm kanon, oprindeligt udviklet som FlaK (antiluftskyts), men viste sig meget effektiv mod panser

Artilleri (latin: aptus for "tildanne" over fransk: atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.

Feltartilleri

Feltartilleriet benytter krumbanevåben, som normalt bruges til indirekte beskydning af et mål, dvs. hvor artilleriet ikke kan se målet. Målopfattelse og indskydning foregår ved en observatør, enten på jorden eller i luften. Når indskydningen har fundet sted, skydes der "virkningsskydning", dvs. med alle artilleripjecer på een gang.

Moderne artilleri kan anvende en lang række forskellige ammunitionstyper, herunder lys- og røggranater, brisant(fragmentations)-ammunition og styrede granater (evt. laserstyrede som LGB-våben). Moderne artilleri kan også anvende raketter i stedet for granater, et eksempel er MLRS.

Luftværnsartilleri

Enhed der er opstillet til at luftsikre enheder samt objekter. Luftværnsartilleri kan bestå af én eller flere af flg. våbentyper; kort-, mellem- og langdistancemissiler samt diverse maskinkanontyper. Luftværnsartilleriet er støttet af en eller anden form for kontrol og varslingsenhed, der kan varsle om luftfartøjer samt ved hjælp af IFF afgøre, om disse er egne eller fjendtlige.

Målopklaring

Målopklaringsenheder dækker over et bredt spektrum af enhedstyper, lige fra en enkelt soldat med en radio (forward air controller) til en større enhed, der har mulighed for at hente information fra droner og radar. Fælles for disse er, at de indsamler information om mulige mål til de skydende enheder.

I Danmark ligger alle artillerikapaciteter ved Danske Artilleriregiment i Varde.

Artilleritransport

Feltartilleri har det meste af tiden været trukket af heste. Hestene trak en tohjulet forstilling og kanonen blev gjort fast til forstillingen under transport. I forstillingen var der ammunition og redskaber til at reparere kanonen og grave volde rundt om kanonen. Til hver kanon kunne der være en ekstra forstilling med en tohjulet granatkarre trukket efter. Dette øgede ammunitionsmængden betragteligt. Artilleristerne kunne deles om at sidde på forstillingen under march.

I 1916 angreb den britiske hær med kampvogne for første gang men det blev hurtigt klart at nyvundet terræn skulle sikres med artilleri. Den mudrede vestfront besværliggjorde heste- og traktortrukket artilleris mobilitet, så i 1917 ombyggede briterne 48 kampvognschassiser (Gun Carrier Mark I) til at bære 60 punds kanoner eller 6 tommer haubitser. Kanonen kunne let afkobles fra vognen, hvis det var nødvendigt. Gun Carrier Mark I beskyttede ikke artilleristerne under skydning og blev ikke brugt i kamp – grundet manglende frontgennembrud.

Til at følge med lynkrigens kampvogne i 2. verdenskrig blev der produceret selvkørende artilleri, der beskyttede artilleristerne mod håndvåben og granatsplinter.