Christoffer af Bayern: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 29: Linje 29:
|børn = ''Ingen''
|børn = ''Ingen''
|fulde navn =
|fulde navn =
|hus = Pfalz-Neumarkt (en del af Huset [[Wittelsbach]])<br />([[Jelling-dynastiet]])
|hus = Pfalz-Neumarkt (en del af Huset [[Wittelsbach]])<br />([[Jellingdynastiet]])
|far = [[Pfalzgrev Johann 1. af Neumark]]
|far = [[Pfalzgrev Johann 1. af Neumark]]
|mor = [[Catharina af Pommern]]
|mor = [[Catharina af Pommern]]

Versionen fra 22. dec. 2012, 12:36

Christoffer 3. af Bayern (dansk)
Kristofer av Bayern (svensk)
Kristoffer av Bayern (norsk)
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Kroning 1. januar 1443[1]
Regerede 9. april 1440[1]
6. januar 1448
Forgænger Erik af Pommern
Regent Christoffer 3. af Bayern
Efterfølger Christian 1.
Ægtefælle Dorothea af Brandenburg
Børn Ingen
Hus Pfalz-Neumarkt (en del af Huset Wittelsbach)
(Jellingdynastiet)
Far Pfalzgrev Johann 1. af Neumark
Mor Catharina af Pommern
Født 26. februar 1416
Død 6. januar 1448
Hvilested 1448
Roskilde Domkirke

Christoffer af Bayern (Christoffer 3.), (26. februar 14166. januar 1448). Han var eneste søn af pfalzgrev Johan ved Rhinen og Erik 7. af Pommern-Stolps søster, Catharina. Han var konge af Danmark 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge 1442-1448. I sin ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I 1437 anmodede det danske rigsråd Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern var undveget til Gotland. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på Viborg Landsting. I 1443 arvede han Oberpfalz-Neumarkt efter sin far.

Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør under ledelse af Henrik Tagesen Reventlow. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning Aggersborg, og bønderne satte over Limfjorden. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne frit lejde. De fleste tog imod tilbuddet og tog hjem, kun vendelboerne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik ærkebiskop Hans Laxmand ved forhandlinger igennem, at Christoffer skulle overtage den svenske trone, dog fik den svenske rigsforstander Karl Knutsson Bonde Finland og Öland som len.

Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 opnåede Hans Laxmand også, at Christoffer skulle arve tronen i Norge, og i januar 1443 blev Christoffer kronet til konge af Danmark.

Efter kroningen genindførte Christoffer tiende i Jylland og på Fyn; måske inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 fik København en ny stadsret, der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk valuta. Desuden blev Øresundstolden genindført. Hansestæderne var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes privilegier i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale blev Christoffer i september 1445Københavns Slot gift med markgreve Johann af Brandenburgs datter, Dorothea. Christoffer døde af feber på fæstningen Kernen (Kärnan) i Helsingborg den 5. januar 1448. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Hans enke Dorothea blev i oktober 1449 gift med Christian 1. Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som fik mange slotte i pant. Hun døde i 1495.

Efter Christoffers død tilbød Rigsrådet tronen til hertugen af Sønderjylland, Adolf 8. (1401 – 4. december 1459), som også var greve af Holsten og Stormarn. Adolf afslog med den begrundelse, at han var for gammel og pegede i stedet på sin søstersøn, grev Christian 12. Dietrichssøn af Oldenburg og Delmenhorst. Hverken Adolf eller hans to brødre efterlod sig børn, men det lykkedes Adolf at få Christian anerkendt som sin arvtager. Rigsrådet besluttede at følge Adolfs forslag og valgte grev Christian. Forinden måtte han love sin morbror, at han ville overholde bestemmelsen som kong Valdemar 3. i august 1326 havde underskrevet, den såkaldte "Constitutio Valdemariana", om, "at hertugdømmet Sønderjylland ikke må forenes og ikke må forbindes med det danske rige eller dets krone, sådanne at en herre hersker over begge".

Foregående:
Erik 7. af Pommern
Dansk Konge
1440-48
Efterfølgende:
Christian 1.
Foregående:
Erik 7. af Pommern
Norsk Konge
1442-48
Efterfølgende:
Karl Knutsson
Foregående:
Karl Knutsson
Svensk Konge
1441-48
Efterfølgende:
Karl Knutsson

Kilder/Litteratur

  • Politikens bog om Danske monarker, Benito Scocozza, Politikens forlag 1997. ISBN 87-567-5772-7

Eksterne henvisninger