Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag)
Linje 26: Linje 26:
[[Kategori:Slægten Rosenkrantz|Erik Ottesen]]
[[Kategori:Slægten Rosenkrantz|Erik Ottesen]]
[[Kategori:Rigsråder fra Danmark]]
[[Kategori:Rigsråder fra Danmark]]
[[Kategori:Lensmænd]]
[[Kategori:Lensmænd fra Danmark]]
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]

Versionen fra 26. dec. 2012, 11:02

Erik Ottesen Rosenkrantz (1519Tørning18. november 1575ArreskovFyn), dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.

Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe von Ganz. Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i Brandenburg, da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung mand gik han i saksisk tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede det store tilhørende gods i 1547. Fra 1547 til 1551 boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterde den norske adel ved kongehyldningen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I 1558 blev han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, lige efter kroningen af kong Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. To af hans brødre var ligeledes repræsenteret i rigrådet, Holger Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz.

Bergenhus hovedlen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem Lindesnes og Romsdal, foruden Nordnorge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området.

Hans tid som lensherre blev præget af Den Nordiske Syvårskrig. I 1564 besatte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtede, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrke sejlede han nordover i april 1564. Den 22. maj indtog han Steinvikholm, hvor den svenske styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme Akershus, som var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dette bevilget. Den 31. august 1568 forlod han Bergen. Resten af sit liv boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i Odense fra 1568 til 1572 og igen i 1575.

Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, Christoffer Valkendorf, for begrænse Hansestædernes magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik bygget Rosenkrantztårnet, et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som Muren i Bergen.

Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen:

Kilder

  • Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).