Valgkreds

En valgkreds er et område, hvorfra personer vælges til et parlament, f.eks. Folketinget.

Valgkredse i Danmark

Amtskreds, storkreds og opstillingskreds er begreber som bruges i forbindelse med folketingsvalg i Danmark.

Danmark (fraregnet Færøerne og Grønland) er opdelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er inddelt i 17 valgkredse som hedder storkredse i København-Frederiksberg, og amtskredse i resten af landet.

Amts- og storkredsene er igen opdelt i 103 opstillingskredse. Når ordet valgkreds bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den amts- eller storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin amts- eller storkreds, vinder han et såkaldt kredsmandat.

Lykkes det ikke at få et kredsmandat, kan kandidaten stadig vinde et tillægsmandat (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.

Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange folketingsmandater der skal vælges i hver landsdel og i hver amts- eller storkreds. Bornholms Amtskreds er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 er storkredse, amtskredse og opstillingskredse blevet revideret.

De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år 2000 er:

Landsdel København-Frederiksberg

København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:

• Søndre Storkreds: 4 kredsmandater
• Østre Storkreds: 6 kredsmandater
• Vestre Storkreds: 4 kredsmandater

Landsdel Øerne

Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:

• Københavns Amtskreds: 14 kredsmandater
• Frederiksborg Amtskreds: 9 kredsmandater
• Roskilde Amtskreds: 5 kredsmandater
• Vestsjællands Amtskreds: 8 kredsmandater
• Storstrøms Amtskreds: 7 kredsmandater
• Bornholms Amtskreds: 2 kredsmandater
• Fyns Amtskreds: 12 kredsmandater

Landsdel Jylland

Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:

• Sønderjyllands Amtskreds: 7 kredsmandater
• Ribe Amtskreds: 6 kredsmandater
• Vejle Amtskreds: 9 kredsmandater
• Ringkøbing Amtskreds: 7 kredsmandater
• Århus Amtskreds: 16 kredsmandater
• Viborg Amtskreds: 6 kredsmandater
• Nordjyllands Amtskreds: 13 kredsmandater

Nye valgkredse fra 2007

På grund af Strukturreformen forventes der oprettet nye kredse fra januar 2007. Et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006 et forslag om nye kredse. Forslaget er fremsat i Folketinget den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren.

Ifølge forslaget vil de tre gamle landsdele vil blive afløst af tre nye landsdele. De 17 amts - og storkredse vil blive afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse vil blive afløst af 93 nye opstillingskredse. Under den politiske behandling kan der ske ændringer af inddelingen af kredse, ligesom nogle kredse kan få tildelt andre navne. De nedenstående nummrering og navngivning er i overensstemmelse med lovforslaget som det er fremsat.

A. Landsdel Hovedstaden

1. Københavns Storkreds

1. Østerbrokredsen med ca. 52.900 vælgere.
2. Sundbyvesterkredsen med ca. 34.300 vælgere.
3. Indre Bykredsen med ca. 36.000 vælgere.
4. Sundbyøsterkredsen med ca. 36.800 vælgere.
5. Nørrebrokredsen med ca. 52.500 vælgere.
6. Utterslevkredsen med ca. 36.500 vælgere.
7. Brønshøjkredsen med ca. 51.000 vælgere.
8. Valbykredsen med ca. 34.000 vælgere.
9. Vesterbrokredsen med ca. 37.200 vælgere.
10. Falkonerkredsen med ca. 36.800 vælgere.
11. Slotskredsen med ca. 34.900 vælgere.
12. Tårnbykredsen med ca. 39.000 vælgere.

2. Københavns Omegns Storkreds

1. Gentoftekredsen med ca. 49.600 vælgere.
2. Lyngbykredsen med ca. 38.200 vælgere.
3. Gladsaxekredsen med ca. 44.900 vælgere.
4. Rødovrekredsen med ca. 46.500 vælgere.
5. Hvidovrekredsen med ca. 36.200 vælgere.
6. Brøndbykredsen med ca. 46.400 vælgere.
7. Taastrupkredsen med ca. 50.700 vælgere.
8. Ballerupkredsen med ca. 49.600 vælgere.

3. Nordsjællands Storkreds

(Består fra Frederiksborg Amt og dele af Københavns Amt(de hidtidige Ledøje-Smørum, Værløse og Søllerød kommuner)).

1. Helsingørkredsen med ca. 44.400 vælgere.
2. Fredensborgkredsen med ca. 45.100 vælgere.
3. Hillerødkredsen med ca. 62.100 vælgere.
4. Frederikssundkredsen med ca. 54.200 vælgere.
5. Egedalkredsen med ca. 53.700 vælgere.
6. Rudersdalkredsen med ca. 54.900 vælgere.

4. Bornholms Storkreds

1. Rønnekredsen: (del af Bornholms Regionskommune) med ca. 16.000 vælgere).
2. Aakirkebykredsen: (del af Bornholms Regionskommune) med ca. 17.300 vælgere).

B. Landsdel Sjælland-Syddanmark

5. Sjællands Storkreds

1. Lollandkredsen med ca. 38.300 vælgere: Lolland Kommune (gammel Holeby, Højreby, Maribo, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg og Rødby kommuner)
2. Guldborgsundkredsen med ca. 49.400 vælgere: Guldborgsund Kommune, (gammel Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster kommuner)
3. Vordingborgkredsen med ca. 35.400 vælgere: Ny Vordingborg Kommune, (gammel Langebæk, Møn, Præstø og Vordingborg kommuner)
4. Næstvedkredsen med ca. 59.200 vælgere: Ny Næstved Kommune, (gammel Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner)
5. Faxekredsen med ca. 42.300 vælgere: Ny Faxe Kommune (gammel Haslev, Fakse og Rønnede kommuner) og Ny Stevns Kommune (gammel Vallø og Stevns kommuner )
6. Køgekredsen med ca. 40.100 vælgere: Ny Køge Kommune (gammel Køge og Skovbo kommuner)
7. Grevekredsen med ca. 49.100 vælgere: (Greve Kommune og Solrød Kommune).
8. Roskildekredsen med ca. 46.800 vælgere: Resten af Ny Roskilde Kommune (gammel Gundsø, Ramsø og Roskilde kommuner)
9. Lejrekredsen med ca. 30.900 vælgere: Ny Lejre Kommune (gammel Bramsnæs, Hvalsø og Lejre) kommuner samt en del af Ny Roskilde Kommune.
10. Holbækkredsen med ca. 49.000 vælgere: Ny Holbæk Kommune (gammel Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse kommuner)
11. Kalundborgkredsen med ca. 62.100 vælgere: (Ny Kalundborg Kommune (gammel Bjergsted, Hvidebæk, Høng, Gørlev og Kalundborg kommuner) og Odsherred Kommune (gammel Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm kommuner).
12. Ringstedkredsen med ca. 43.800 vælgere: Ringsted Kommune og Ny Sorø Kommune (gammel Dianalund, Sorø og Stenlille kommuner)
13. Slagelsekredsen med ca. 57.000 vælgere: Ny Slagelse Kommune, (gammel Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse kommuner)

6. Fyns Storkreds

1. Odense Østkredsen med ca. 48.500 vælgere.
2. Odense Vestkredsen med ca. 41.500 vælgere.
3. Odense Sydkredsen med ca. 49.200 vælgere.
4. Assenskredsen med ca. 30.600 vælgere.
5. Middelfartkredsen med ca. 48.400 vælgere.
6. Nyborgkredsen med ca. 40.500 vælgere.
7. Svendborgkredsen med ca. 55.200 vælgere.
8. Faaborgkredsen med ca. 43.900 vælgere.

7. Sydjyllands Storkreds

1. Sønderborgkredsen med ca. 56.200 vælgere.
2. Aabenraakredsen med ca. 43.400 vælgere.
3. Tønderkredsen med ca. 30.100 vælgere.
4. Esbjerg Bykredsen med ca. 48.600 vælgere.
5. Esbjerg Omegnskredsen med ca. 38.800 vælgere.
6. Vardekredsen med ca. 35.900 vælgere.
7. Vejenkredsen med ca. 49.300 vælgere.
8. Vejle Nordkredsen med ca. 37.100 vælgere.
9. Vejle Sydkredsen med ca. 38.300 vælgere.
10. Fredericiakredsen med ca. 36.700 vælgere.
11. Kolding Nordkredsen med ca. 29.700 vælgere.
12. Kolding Syd-kredsen med ca. 34.100 vælgere.
13. Haderslevkredsen med ca. 41.500 vælgere.

C. Landsdel Midtjylland-Nordjylland

8. Østjyllands Storkreds

1. Århus Sydkredsen (Odder, Samsø og en del af Århus) med ca. 48.300 vælgere.
2. Århus Vestkredsen med ca. 48.800 vælgere.
3. Århus Midtkredsen med ca. 52.000 vælgere.
4. Århus Nordkredsen med ca. 43.100 vælgere.
5. Århus Østkredsen med ca. 46.500 vælgere.
6. Djurskredsen med ca. 58.700 vælgere.
7. Randerskredsen (del af Randers) med ca. 57.800 vælgere.
8. Favrskovkredsen (med resten af Randers) med ca. 43.100 vælgere.
9. Skanderborgkredsen med ca. 38.700 vælgere.
10. Horsenskredsen (resten af Horsens) med ca. 50.700 vælgere.
11. Hedenstedkredsen (med dele af Horsens) med ca. 37.500 vælgere.

9. Vestjyllands Storkreds

1. Struerkredsen (Lemvig og Struer Kommuner med ca. 33.700 vælgere).
2. Skivekredsen (Skive Kommune med ca. 36.100 vælgere).
3. Viborg Vestkredsen (del af Viborg Kommune med ca. 35.500 vælgere).
4. Viborg Østkredsen (del af Viborg Kommune med ca. 30.700 vælgere).
5. Silkeborg Nordkredsen (del af Silkeborg Kommune med ca. 30.100 vælgere).
6. Silkeborg Sydkredsen (del af Silkeborg Kommune med ca. 31.700 vælgere).
7. Ikastkredsen (Ikast-Brande Kommune med ca. 28.500 vælgere).
8. Herning Sydkredsen (del af Herning Kommune med ca. 30.300 vælgere).
9. Herning Nordkredsen (del af Herning Kommune med ca. 30.500 vælgere).
10. Holstebrokredsen (Holstebro Kommune med ca. 41.700 vælgere).
11. Ringkøbingkredsen (Ringkøbing-Skjern Kommune med ca. 41.800 vælgere).

10. Nordjyllands Storkreds

1. Frederikshavnkredsen (Frederikshavn og Læsø Kommuner med ca. 50.400 vælgere).
2. Hjørringkredsen (Hjørring Kommune med ca. 50.500 vælgere).
3. Brønderslevkredsen (Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt Kommuner med ca. 55.500 vælgere).
4. Thistedkredsen (Thisted og Morsø Kommuner med ca. 51.200 vælgere).
5. Vesthimmerlandkredsen (Vesthimmerlands og Rebild Kommuner med ca. 48.900 vælgere).
6. Mariagerfjordkredsen (Mariagerfjord Kommune med ca. 31.000 vælgere).
7. Aalborg Østkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 54.000 vælgere).
8. Aalborg Vestkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 46.000 vælgere).
9. Aalborg Nordkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 46.000 vælgere).

Valgkredse i andre lande

Frankrig

Frankrig inddeles i 577 valgkredse, heraf 570 i det egentlige Frankrig og 7 i de oversøiske departementer og territorier. Hver valgkreds vælger ét medlem til Nationalforsamlingen i Paris.

Norge

Til valg til Stortinget i Oslo virker hvert fylke som valgkreds med nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.

Storbritannien

Storbritannien er opdelt i 646 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Underhuset i parlamentet i Westminster i London. Valgkredsene fordeler sig med 529 i England, 59 i Skotland, 40 i Wales og 18 i Nordirland.

Sverige

Ved valg til Riksdagen i Stockholm udgør hvert län en valgkreds, undtagen i Stockholms län, Västra Götalands län og Skåne län, som er opdelt i henholdsvis 2, 5 og 4 valgkredse. Valgkredsene har nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.

Tyskland

Tyskland er opdelt i 299 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Forbundsdagen i Berlin. Derudover vælges 299 mandater efter forholdstalsvalg, der fordeles så de skævheder som valget i enkeltmandskredse giver anledning til, udjævnes. Valgkredsene varierer i antal fra 2 i Bremen, den mindste delstat, til 64 i Nordrhein-Westfalen, den største.

USA

Til valg i Repræsentanternes Hus i USAs kongres er hver delstat indelt i et antal valgkredse der er proportionalt med delstatens indbyggertal. I de befolkningsmæssigt mindste delstater udgør hele delstaten én valgkreds, mens den befolkningsrigste delstat, Californien, er opdelt i 53 valgkredse. Hver valgkreds vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus.

Eksterne kilder/henvisninger

• Bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg
• Folketingsvalgloven