Indkomstpolitik: Forskelle mellem versioner
m r2.7.2+) (Robot tilføjer de, pl, pt, sv, tr, vi |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Virkemidler == |
== Virkemidler == |
||
Normalt er det [[regering]]en, der fører indkomstpolitik, men i en del lande vil indgrebene i økonomien, afhængigt af indgrebets omfang, kræve en [[lovgivning]], der skal vedtages i parlamentet. I sin "blideste" form kan indkomstpolitik blotbestå af henstillinger til [[arbejdsmarked]]ets parter; lidt mere vidtgående er udmeldingen af en maksimal [[løn]]stigning, og mest vidtgående er et lovindgreb.<ref>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=140}}</ref> |
Normalt er det [[regering]]en, der fører indkomstpolitik, men i en del lande vil indgrebene i økonomien, afhængigt af indgrebets omfang, kræve en [[lovgivning]], der skal vedtages i parlamentet. I sin "blideste" form kan indkomstpolitik blotbestå af henstillinger til [[arbejdsmarked]]ets parter; lidt mere vidtgående er udmeldingen af en maksimal [[løn]]stigning, og mest vidtgående er et lovindgreb.<ref name=autogeneret1>{{Harvnb|Alhøj|1994|p=140}}</ref> |
||
== Indkomstpolitik i Danmark == |
== Indkomstpolitik i Danmark == |
||
I [[Danmark]] blev indkomstpolitikken først anvendt ved forliget om [[Helhedsløsningen (1963)|helhedsløsningen i 1963]], hvor den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] regering med snævrest mulige flertal i [[Folketinget]] gennemførte en række [[økonomi]]ske indgreb, der skulle begrænse [[løn]]stigningstakten og forbrugernes købekraft for at styrke den danske [[konkurrenceevne]] overfor udlandet.<ref>{{Harvnb|Lidegaard|2011|p=298}}</ref> I 1970'erne, hvor stagflationsproblemet var særligt påtrængende, bl.a. pga. de to oliekriser, greb regeringerne ind i overenskomsterne i tre forhandlingsrunder i træk:1975, 1977 og 1979.<ref>{{Harvnb|Haue|1981|p=305}}</ref> Også ''den økonomiske genopretning'' i 1983-1988 under skiftende [[Poul Schlüter]]-regeringer havde indkomstpolitiske elementer.<ref>{{Harvnb|Lidegaard|2011|p=350}}</ref> Sigtet hermed var især at begrænse virkningerne af de mange [[devaluering]]er i de foregående år.<ref>{{Harvnb|Clemmesen|2007|p=97}}</ref> Siden 1985 har indkomstpolitik i Danmark kun været benyttet efter [[trepartsforhandling]]er. Disse kan ses som en mild form for "permanent indkomstpolitik", hvor alle parter giver indrømmelser for at opnå et resultat.<ref |
I [[Danmark]] blev indkomstpolitikken først anvendt ved forliget om [[Helhedsløsningen (1963)|helhedsløsningen i 1963]], hvor den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] regering med snævrest mulige flertal i [[Folketinget]] gennemførte en række [[økonomi]]ske indgreb, der skulle begrænse [[løn]]stigningstakten og forbrugernes købekraft for at styrke den danske [[konkurrenceevne]] overfor udlandet.<ref>{{Harvnb|Lidegaard|2011|p=298}}</ref> I 1970'erne, hvor stagflationsproblemet var særligt påtrængende, bl.a. pga. de to oliekriser, greb regeringerne ind i overenskomsterne i tre forhandlingsrunder i træk:1975, 1977 og 1979.<ref>{{Harvnb|Haue|1981|p=305}}</ref> Også ''den økonomiske genopretning'' i 1983-1988 under skiftende [[Poul Schlüter]]-regeringer havde indkomstpolitiske elementer.<ref>{{Harvnb|Lidegaard|2011|p=350}}</ref> Sigtet hermed var især at begrænse virkningerne af de mange [[devaluering]]er i de foregående år.<ref>{{Harvnb|Clemmesen|2007|p=97}}</ref> Siden 1985 har indkomstpolitik i Danmark kun været benyttet efter [[trepartsforhandling]]er. Disse kan ses som en mild form for "permanent indkomstpolitik", hvor alle parter giver indrømmelser for at opnå et resultat.<ref name=autogeneret1 /> |
||
== Noter == |
== Noter == |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
|publisher= Columbus|location= København |
|publisher= Columbus|location= København |
||
|isbn= 978-87-7970-053-6}} |
|isbn= 978-87-7970-053-6}} |
||
*{{Citation|last= Lidegaard|first= Bo |year= 2011 |
* {{Citation|last= Lidegaard|first= Bo |year= 2011 |
||
|title= En fortælling om Danmark i det 20. århundrede |
|title= En fortælling om Danmark i det 20. århundrede |
||
|publisher= Gyldendal |location= København |
|publisher= Gyldendal |location= København |
||
|isbn= 978-87-02-11277-1}} |
|isbn= 978-87-02-11277-1}} |
||
*{{Citation|last1= Pedersen |first1=Ove K. |year= 2011 |title= Konkurrencestaten |publisher= Hans Reitzel |location= København |isbn= 978-87-412-5156-1 }} |
* {{Citation|last1= Pedersen |first1=Ove K. |year= 2011 |title= Konkurrencestaten |publisher= Hans Reitzel |location= København |isbn= 978-87-412-5156-1 }} |
||
*{{Citation|last1= Alhøj|first1= Erik|last2= Otkjær|first2= Tage |year= 1994 |title= Samfundsøkonomi- Dansk økonomi iinternational sammenhæng|publisher= Columbus |location= Viborg |isbn= 87-89-519-268}} |
* {{Citation|last1= Alhøj|first1= Erik|last2= Otkjær|first2= Tage |year= 1994 |title= Samfundsøkonomi- Dansk økonomi iinternational sammenhæng|publisher= Columbus |location= Viborg |isbn= 87-89-519-268}} |
||
[[Kategori:Økonomi]] |
[[Kategori:Økonomi]] |
||
[[Kategori:Politik]] |
|||
[[de:Einkommenspolitik]] |
[[de:Einkommenspolitik]] |
||
Versionen fra 30. dec. 2012, 15:46
Indkomstpolitik er en betegnelse for statslig regulering af indkomstdannelsen i et samfund. Instrumenterne, der anvendes, består af en gruppe økonomisk politiske virkemidler, hvis målsætning er at dæmpe løn- og prisudviklingen for at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet. Derfor er indgreb i overenskomsterne på arbejdsmarkedet et vigtigt indkomstpolitisk instrument. Især i perioder med stagflation har indkomstpolitik været et vigtigt element i den økonomiske politik.[1][2]
Virkemidler
Normalt er det regeringen, der fører indkomstpolitik, men i en del lande vil indgrebene i økonomien, afhængigt af indgrebets omfang, kræve en lovgivning, der skal vedtages i parlamentet. I sin "blideste" form kan indkomstpolitik blotbestå af henstillinger til arbejdsmarkedets parter; lidt mere vidtgående er udmeldingen af en maksimal lønstigning, og mest vidtgående er et lovindgreb.[3]
Indkomstpolitik i Danmark
I Danmark blev indkomstpolitikken først anvendt ved forliget om helhedsløsningen i 1963, hvor den socialdemokratiske regering med snævrest mulige flertal i Folketinget gennemførte en række økonomiske indgreb, der skulle begrænse lønstigningstakten og forbrugernes købekraft for at styrke den danske konkurrenceevne overfor udlandet.[4] I 1970'erne, hvor stagflationsproblemet var særligt påtrængende, bl.a. pga. de to oliekriser, greb regeringerne ind i overenskomsterne i tre forhandlingsrunder i træk:1975, 1977 og 1979.[5] Også den økonomiske genopretning i 1983-1988 under skiftende Poul Schlüter-regeringer havde indkomstpolitiske elementer.[6] Sigtet hermed var især at begrænse virkningerne af de mange devalueringer i de foregående år.[7] Siden 1985 har indkomstpolitik i Danmark kun været benyttet efter trepartsforhandlinger. Disse kan ses som en mild form for "permanent indkomstpolitik", hvor alle parter giver indrømmelser for at opnå et resultat.[3]
Noter
- ^ Alhøj 1994, s. 21
- ^ Alhøj 1994, s. 140f.
- ^ a b Alhøj 1994, s. 140
- ^ Lidegaard 2011, s. 298
- ^ Haue 1981, s. 305
- ^ Lidegaard 2011, s. 350
- ^ Clemmesen 2007, s. 97
Litteratur
- Clemmesen, Kåre; Henriksen, Per (2007), Økonomi-principper, praksis og perspektiver, København: Columbus, ISBN 978-87-7970-053-6
- Lidegaard, Bo (2011), En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-11277-1
- Pedersen, Ove K. (2011), Konkurrencestaten, København: Hans Reitzel, ISBN 978-87-412-5156-1
- Alhøj, Erik; Otkjær, Tage (1994), Samfundsøkonomi- Dansk økonomi iinternational sammenhæng, Viborg: Columbus, ISBN 87-89-519-268
{{citation}}: Tjek|isbn=: checksum (hjælp)