Geodata: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer
Massiv forøgelse af artikel tekst, næsten ny artikel.
Linje 1: Linje 1:
'''Geodata''' er en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden også kaldet ''rumlig information''. Idag benyttes begrebet primært om geografisk information der er ''elektronisk'' tilgængeligt.
'''Geodata''' er en betegnelse for information, der vedrører fænomener (fysiske genstande eller begivenheder), der ved hjælp af [[koordinat]]er, [[topologi]] eller [[geografi]]sk reference, eksplicit stedbestemmer fænomerne til en lokalitet i rummet (dog normalt på jorden). Geodata kan almindeligvis visualiseres i form af [[kort (geografi)|kort]].

Hvor det før i tiden primært var offentlige myndigheder, universiteter, kortlægningsfirmaer og ledningsejere (energi-, tele- og vandforsynings-selskaber m.m.) der lå inde med geodata i store [[database]]r som blev overført til [[kort]] når data skulle fortolkes, så er [[GIS]]-software (Geografisk Informations System) i de senere år blevet mere og mere udbredt hos både offentlige myndigheder, private firmaer og i private hjem (her typisk via internet).

GIS-systemer gør det nemt og hurtigt at foretage utallige former for [[analyse]]r af geodata. Men dette stiller også større og større krav om tilgængelighed af geodata, om ensartethed i lagringsformater, om korrekthed, om nøjagtighed og om viden om tidspunktet for geodataenes tilvejebringelse m.m. ([[metadata]]).

== Tilvejebringelse af geodata ==
Indsamling af geodata også kaldet ''data mining'' foregår dels i marken ved traditionel [[landmåling]] og med kamera [[luftfoto]], infrarøde termiskefoto og laserscanning ([[LIDAR]]) fra fly/helikopter, samt for miljørelaterede data typisk også fra [[satellit]] også kaldet ''remote sensing''. I de senere år har man desuden foretaget laserscanning fra bil og fra tog. Under indsamlingen optages desuden [[GPS]]-positioner og [[Inertia Measuring Unit|IMU]] (accelerations) registreringer, som benyttes til at koordinatsætte de indsamlede foto-/laser-data. Fra disse geokodede rådata foretages efterfølgende manuel, halv- eller helautomatisk registrering af de ønskede geografisk objekter. Kommuner, ledningsejere og store infrastruktur-virksomheder/myndigheder koder endvidere deres [[topografisk]]e data (de opmålte data) med beskrivende data, f.eks. vejbredde, vejbelægning, afmærkninger, ejerforhold, signaler osv. Derudover indsamles statistiske oplysninger f.eks. folketal fra [[Danmarks Statistik]]. Disse beskrivende og statistiske informationer kobles til de respektive geografiske objekter og lægges derefter ind i [[database]]r, så der kan foretages søgninger og filtreres efter forskellige kriterier til brug for en geografisk analyse.

== Geodata objekter ==
Geodata lagres typisk i en eller anden form for databasefil. Hver record i databasen indeholder et geografisk objekt/element efter en nærmere specifikation afhængigt af formålet.
De enkelte objekter lagres som enten et [[punkt]]-, [[linie]]-, [[polygon]]-, overflade/net eller [[raster]]-element, hvortil er knyttet en eller flere attributter, dvs. beskrivende- og eller statistisk-information.
Hver enkelt databasefil får tilknyttet et [[koordinatreferencesystem]] (CRS), så data kan vises korrekt. Og bør også forsynes med metadata. Metadata er undertiden indlejret i de enkelte objekters attributtabel.

=== Objektgeometrier ===
Uanset hvilket filformat man benytter til lagring af data, så vil geodata altid være inddelt efter deres [[topologi]]ske/[[kvalitativ]]e egenskab (objekttype).
{|
|-
| '''Objekttype''' || '''Geografisk element'''
|-
| Punkt || Træer, kloakdæksler, master,...
|-
| Linie || Hegn, vejmidter, jernbanespor,...
|-
| Polygon || Bygningsomrids, søer, skove, geografiske- og administrative grænser,...
|-
| Multipolygoner || (typisk [[eksklave]]r og [[enklave]]r) — En polygon over Danmark vil indeholde lige så mange ''eksklaver'' som der er øer. En bygning med et indre gårdrum har en ''enklave''.
|-
| Overflade || Terræn/højdemodel, variationen af en målbar eller statistisk størrelse,...
|-
| Raster || Luftfoto, [[ortofoto]], satellit (foto/radar/magnetiske målinger),...
|}
Både overflade- og raster-formatet er fladedækkende, men hvor rasterformatet består af et regulært retvinklet pixel-netværk og typisk indeholder mere end een værdi pr. pixel f.eks. [[RGB-farver|RGB-farve]], eller [[multispektral]]e kanaler, så kan overflade formatet også være et [[TIN]] (irregulært netværk af trekanter), og det del vil normalt kun kode for een værdi per celle.<br />
Alle objektyperne undtagen raster- og overflade-typerne, kaldes under et for [[vektor]] objekter. Hvis overfladen er et TIN er det dog også et vektor objekt.

Der har tidligere ikke været særligt stort fokus på 3D objekter, men det er med tiden blevet mere og mere aktuelt. Den danske brancheorganisation [[Geoforum]] har udarbejdet en specifikation for hvorledes 3D-bygningsdata kan opsamles og lagres (se eksterne henvisninger).

== Lovgivning ==
De enorme anvendelses muligheder og den lette tilgang til analyseværktøjer medfører at flere og flere kyndige såvel som ikke kyndige benytter sig af geodata. Der er derfor et stigende behov for standardisering, også på tværs af landegrænser, af hvordan data registreres og lagres, herunder georefereres (kortprojektioner m.m.). Og man har fra politisk side i [[EU]] taget skridt til at øge adgangen til de mange data der findes.
=== INSPIRE ===
[[INSPIRE]] (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) er et EU-direktiv der skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa<ref>[http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2007/l_108/l_10820070425da00010014.pdf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)] (pdf) Hentet 30.12.2012</ref>. Rationalet er at det for alle parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhængende.

INSPIRE-direktivet er indskrevet i dansk ret i form af Lov om infrastruktur for geografisk information - som trådte i kraft den 15. maj 2009 - og er primært regulerende i forhold til den offentlige sektor<ref>[http://www.inspire-danmark.dk/Om+INSPIRE/ INSPIRE Danmark - Om INSPIRE] Hjemmeside. Hentet 30.12.2012.</ref>

=== Geodatastyrelsen ===
I Danmark er det [[Geodatastyrelsen]] (hed ''Kort- og Matrikelstyrelsen'' indtil 31. dec. 2012) der har ansvaret for implementeringen. Lov om Geodatastyrelsen<ref>[http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L71/som_vedtaget.htm#dok Lovforslag L71; 3.behandlet/Vedtaget, Folketinget d. 19. dec 2012] Hentet 30.12.2012</ref>, pålægger styrelsen af tilbyde myndigheder, virksomheder og borgere adgang til sine geodata samlinger som en del af INSPIRE implementeringen i Danmark.

At styrelsen også skifter navn er et udtryk for at begrebet geodata spiller en større og større rolle i det danske samfund og internationalt.

== Kilder ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.geoforum.dk/3D-udvalget-8752.aspx Geoforums 3D vejledning. (Hjemmeside)] Hentet 30. dec 2012


[[Kategori:Landmåling]]
[[Kategori:Landmåling]]

Versionen fra 1. jan. 2013, 04:28

Geodata er en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden også kaldet rumlig information. Idag benyttes begrebet primært om geografisk information der er elektronisk tilgængeligt.

Hvor det før i tiden primært var offentlige myndigheder, universiteter, kortlægningsfirmaer og ledningsejere (energi-, tele- og vandforsynings-selskaber m.m.) der lå inde med geodata i store databaser som blev overført til kort når data skulle fortolkes, så er GIS-software (Geografisk Informations System) i de senere år blevet mere og mere udbredt hos både offentlige myndigheder, private firmaer og i private hjem (her typisk via internet).

GIS-systemer gør det nemt og hurtigt at foretage utallige former for analyser af geodata. Men dette stiller også større og større krav om tilgængelighed af geodata, om ensartethed i lagringsformater, om korrekthed, om nøjagtighed og om viden om tidspunktet for geodataenes tilvejebringelse m.m. (metadata).

Tilvejebringelse af geodata

Indsamling af geodata også kaldet data mining foregår dels i marken ved traditionel landmåling og med kamera luftfoto, infrarøde termiskefoto og laserscanning (LIDAR) fra fly/helikopter, samt for miljørelaterede data typisk også fra satellit også kaldet remote sensing. I de senere år har man desuden foretaget laserscanning fra bil og fra tog. Under indsamlingen optages desuden GPS-positioner og IMU (accelerations) registreringer, som benyttes til at koordinatsætte de indsamlede foto-/laser-data. Fra disse geokodede rådata foretages efterfølgende manuel, halv- eller helautomatisk registrering af de ønskede geografisk objekter. Kommuner, ledningsejere og store infrastruktur-virksomheder/myndigheder koder endvidere deres topografiske data (de opmålte data) med beskrivende data, f.eks. vejbredde, vejbelægning, afmærkninger, ejerforhold, signaler osv. Derudover indsamles statistiske oplysninger f.eks. folketal fra Danmarks Statistik. Disse beskrivende og statistiske informationer kobles til de respektive geografiske objekter og lægges derefter ind i databaser, så der kan foretages søgninger og filtreres efter forskellige kriterier til brug for en geografisk analyse.

Geodata objekter

Geodata lagres typisk i en eller anden form for databasefil. Hver record i databasen indeholder et geografisk objekt/element efter en nærmere specifikation afhængigt af formålet. De enkelte objekter lagres som enten et punkt-, linie-, polygon-, overflade/net eller raster-element, hvortil er knyttet en eller flere attributter, dvs. beskrivende- og eller statistisk-information. Hver enkelt databasefil får tilknyttet et koordinatreferencesystem (CRS), så data kan vises korrekt. Og bør også forsynes med metadata. Metadata er undertiden indlejret i de enkelte objekters attributtabel.

Objektgeometrier

Uanset hvilket filformat man benytter til lagring af data, så vil geodata altid være inddelt efter deres topologiske/kvalitative egenskab (objekttype).

Objekttype Geografisk element
Punkt Træer, kloakdæksler, master,...
Linie Hegn, vejmidter, jernbanespor,...
Polygon Bygningsomrids, søer, skove, geografiske- og administrative grænser,...
Multipolygoner (typisk eksklaver og enklaver) — En polygon over Danmark vil indeholde lige så mange eksklaver som der er øer. En bygning med et indre gårdrum har en enklave.
Overflade Terræn/højdemodel, variationen af en målbar eller statistisk størrelse,...
Raster Luftfoto, ortofoto, satellit (foto/radar/magnetiske målinger),...

Både overflade- og raster-formatet er fladedækkende, men hvor rasterformatet består af et regulært retvinklet pixel-netværk og typisk indeholder mere end een værdi pr. pixel f.eks. RGB-farve, eller multispektrale kanaler, så kan overflade formatet også være et TIN (irregulært netværk af trekanter), og det del vil normalt kun kode for een værdi per celle.
Alle objektyperne undtagen raster- og overflade-typerne, kaldes under et for vektor objekter. Hvis overfladen er et TIN er det dog også et vektor objekt.

Der har tidligere ikke været særligt stort fokus på 3D objekter, men det er med tiden blevet mere og mere aktuelt. Den danske brancheorganisation Geoforum har udarbejdet en specifikation for hvorledes 3D-bygningsdata kan opsamles og lagres (se eksterne henvisninger).

Lovgivning

De enorme anvendelses muligheder og den lette tilgang til analyseværktøjer medfører at flere og flere kyndige såvel som ikke kyndige benytter sig af geodata. Der er derfor et stigende behov for standardisering, også på tværs af landegrænser, af hvordan data registreres og lagres, herunder georefereres (kortprojektioner m.m.). Og man har fra politisk side i EU taget skridt til at øge adgangen til de mange data der findes.

INSPIRE

INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) er et EU-direktiv der skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa[1]. Rationalet er at det for alle parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhængende.

INSPIRE-direktivet er indskrevet i dansk ret i form af Lov om infrastruktur for geografisk information - som trådte i kraft den 15. maj 2009 - og er primært regulerende i forhold til den offentlige sektor[2]

Geodatastyrelsen

I Danmark er det Geodatastyrelsen (hed Kort- og Matrikelstyrelsen indtil 31. dec. 2012) der har ansvaret for implementeringen. Lov om Geodatastyrelsen[3], pålægger styrelsen af tilbyde myndigheder, virksomheder og borgere adgang til sine geodata samlinger som en del af INSPIRE implementeringen i Danmark.

At styrelsen også skifter navn er et udtryk for at begrebet geodata spiller en større og større rolle i det danske samfund og internationalt.

Kilder

Eksterne henvisninger

Geoforums 3D vejledning. (Hjemmeside) Hentet 30. dec 2012