Appius Claudius Caecus

Maskinoversættelse og/eller tvivlsomt indhold Denne sides indhold bærer præg af at være en maskinoversættelse og/eller meget dårligt og uklart formuleret (også kaldet "dåsedansk"). Det vurderes at sproget er så dårligt og eventuelt forkert eller til at misforstå, at det bør omskrives eller oversættes på ny. Du kan hjælpe med at oversætte til korrekt dansk i denne og lignende artikler. Hvis dette ikke sker inden for kort tid, kan en sletning komme på tale. Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken.

Appius Claudius Caecus ("blinde". C. 340 f.Kr. – 273 f.Kr.) var en romersk politiker fra en velhavende aristokratisk familie. Han var selv diktator og søn af Gaius Claudius Crassus – diktator i 337 f.Kr.[1]

Hans Liv

Han var en censor[Censor var et højtstående embede, et cursus honorum, i magistraten i det antikke Rom. Der var altid to samtidige censorer, som valgtes hvert femte år, men normalt kun tjente i 1½ år; deres vigtigste opgaver var at udføre en folketælling og fastsætte skatteudskrivningen] i 312 f.Kr., selv om han ikke tidligere havde været konsul[2]. Han søgte støtte fra de lavere klasser og tillod sønner af frigivne slaver at tjene i Senatet, og han udvidede stemmerettens privilegier til mænd i landdistrikterne stammer, der ikke ejede deres egen jord. Under den "Anden Samnite krig" argumenterede han for grundlæggelsen af romerske kolonier i hele Lazio og Campania, der skulle tjene som fæstningsværk mod Samnites og etruskerne.

I sin tid som censor , byggede han Appianvejen ( latin : Via Appia), som er en vigtigt og berømte vej mellem Rom og Capua. Derudover byggede han den første akvædukt i Rom ("Aqua Appia"). Han udgav også for første gang en liste over juridiske procedurer og juridiske kalendre, som et kendskab dertil indtil det tidspunkt havde været forbeholdt de pontifices{de højeste præster i oltidens romerske religion – Det pavelige kollegium bestod af femten præster, flamines, som hver tjente en enkelt gud eller gudinde. De flamines blev også kaldt Pontiffer eller pontifices (sing. Pontifex).] og præsterne. Han var også optaget af litteratur og retorik og indført reformer i latin retskrivning.

Han tjente senere to gange som konsul: I 307 f.Kr. og 296 f.Kr. samt i 292 f.Kr. og 285 f.Kr. Han blev udnævnt til diktator i 280 e. Kr., efter han var blevet blind på grund af en forbandelse [ifølge Livius], holdt han en berømt tale mod Cineas, som var en gesant fra "Pyrrhus af Epirus", og erklærede, at Rom aldrig ville overgive sig. Dette er det tidligst kendte manuskript af en politisk tale på latin, og dden er kilden til udtrykket: "hver mand er arkitekten bag sin egen lykkes smed" (latin: quisque Faber suae fortunae).

Ifølge Martianus Capella , brød Appius lyden af bogstavet Z.[3] Lille tekst

Kilder

• George Converse Fiske (1902). "The Politics of the Patrician Claudii". Harvard Studies in Classical Philology (Harvard University Press) XIII: 26.

2.^ Livy, ix.29.

3.^ a b James Grout: Appius Claudius Caecus and the Letter Z, part of the Encyclopædia Romana

• en:Appius Claudius Caecus