Kirsebær (frugt): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.6.8) (Robot tilføjer gu:ચેરી
Xqbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer jv:Cèri
Linje 64: Linje 64:
[[it:Ciliegia]]
[[it:Ciliegia]]
[[ja:サクランボ]]
[[ja:サクランボ]]
[[jv:Cèri]]
[[ka:ალუბალი]]
[[ka:ალუბალი]]
[[kaa:Shiye]]
[[kaa:Shiye]]

Versionen fra 10. jan. 2013, 01:46

Kirsebær

Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær, eller af Sur-Kirsebær. Navnet stammer fra kurdiske: keras, der blev til det latinske ”cerasus” og det germanske ”kirsa”. Frugten er 1-1,5 cm i diameter, og når den er moden kan den være gul, rødlig, klart rød, blodrød eller helt sort. Frugtkødet er oftest fast og saftigt med en aromatisk duft og en sød smag (hos Sur-Kirsebær dog ofte en syrlig smag). Midt i frugten findes dens kerne, som er stenhård, og som rummer frøet. Kirsebærstenen er næsten kuglerund og ca. 0,5-0,8 cm i diameter. Kernen indeholder amygdalin, som omdannes til sukker og blåsyre, hvis kernen bliver beskadiget.

Historie

De vildtvoksende kirsebærtræers frugter har altid været meget eftertragtede af både fugle og mennesker. Allerede stenalderens mennesker samlede og spiste dem friske eller tørrede. Der er fundet forstenede kerner i de huler, som vore fjerne forfædre boede i.

Kirsebær var kendt i den antikkens græske kultur og er bl.a. beskrevet af botanikeren Theophrastos i år 300 f.Kr.. De første dyrkede kirsebær blev bragt fra sortehavsegnene til Rom af feltherren Lucullus. Dyrkning af kirsebærtræer nævnes også i Karl den Stores ”Capitulare de villis vel curtis imperii” fra 812 (under navnet Ceresarios). I dag er kirsebærdyrkningen udbredt over hele verden, men 80 % af høsten kommer stadig fra Europa.

Anvendelse

Kirsebær spises enten rå eller som frugtgrød, kirsebærsovs, marmelade eller som tilsætning til diverse mælkeprodukter. Kirsebærkage er også meget afholdt. Ved henkogning eller nedfrysning kirsebærrene konserveres i lang tid. De kan gemmes i alkohol; eller sukkerlage som cocktailbær.

Der kan fremstilles en velsmagende saft ved presning af bærrene. Saften fra sure kirsebær tilsættes sukker, og ren kirsebærsaft er sjældent på markedet. Det er langt mere almindeligt at se saften i form af kirsebærvin eller Kirsch.

Gavnlige virkninger

Kirsebær er ikke bare lækre, men også sunde. En halv liter kirsebærsaft dækker dagsbehovet for C-vitamin. 250 g bær om dagen kan sænke urinsyreniveauet og beskytte mod gigt. Frugterne bruges i naturmedicin som middel mod paradentose.[kilde mangler]

Se også

Eksterne henvisninger