Filateli: Forskelle mellem versioner
Philaweb (diskussion | bidrag) m Link |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Udstyr til filatelister: småret |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
* dublethæfte eller en indstiksbog. |
* dublethæfte eller en indstiksbog. |
||
== Frimærkesamling == |
|||
Frimærker, som er klippet af [[kuvert]]er o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med [[pincet]]. Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Ved hjælp af [[lup]]pen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle fejltryk, som ofte øger mærkets [[værdi (økonomi)|værdi]]. Er [[vandmærke]]t vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af [[bakelit]], [[glas]] eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset [[benzin]], og vandmærket træder tydeligt frem. Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i fortrykssamlingen en udmærket vejledning, hvorimod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, bruges frimærkehængsler, små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. Overskydende mærker opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger. Et katalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet. |
|||
En frimærkesamling kan bestå af ubrugte (ustemplede) og af brugte (stemplede) frimærker. Ustemplede mærker skal have bevare klæbningen på bagsiden. |
|||
Oftest består en frimærkesamling af brugte mærker. Det er ønskeligt, at stemplingen af frimærket enten kun berører dette, så at man kan se frimærkets motiv (billede) praktisk talt uberørt, eller med stemplet således, at man kan se hvor og hvornår, frimærket har været i brug. |
|||
=== Indsamlingen === |
|||
Den vigtigste kilde til frimærkesamlingen er forsendte breve (kuverter), postkort eller pakker. |
|||
Frimærker, som er klippet af [[kuvert]]er o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med [[pincet]]. |
|||
=== Takkemåleren === |
|||
Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Takningen angives med et tal, der refererer til takkernes størrelse eller grovhed. |
|||
=== Luppen === |
|||
Ved hjælp af [[lup]]pen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle ''fejltryk'', som ofte øger mærkets [[værdi (økonomi)|værdi]]. |
|||
=== Vandmærkesøger === |
|||
Er [[vandmærke]]t vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af [[bakelit]], [[glas]] eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset [[benzin]], og vandmærket træder tydeligt frem. |
|||
=== Samlealbums === |
|||
Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i ''fortrykssamlingen'' en udmærket vejledning, hvor imod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, kan bruges ''frimærkehængsler'', små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. I andre tilfælde kan frimærkealbummer have en forud fastlagt opdeling i rækker, hvor frimærkerne sættes ned bag en beskyttende og gennemsigtig kant. |
|||
=== Dubletter === |
|||
Dubletter er overskydende mærker af samme slags. Sådanne opbevares i dublethæfter eller ''indstiksbøger''. |
|||
== Frimærkekataloger == |
|||
Et frimærkekatalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet. |
|||
== Forskellige typer af frimærkesamlinger == |
== Forskellige typer af frimærkesamlinger == |
||
Versionen fra 11. jan. 2013, 23:11
Filateli er betegnelsen for studiet af og interessen for at samle på frimærker og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker, førstedagskuverter, poststempler samt andre posthistoriske objekter. En filatelist er således en person, som både samler på filatelistiske objekter samt på kundskab og viden om dem. Det er derfor ikke alle frimærkesamlere, der også kan kaldes filatelister.
Filatelister fra hele verden holder med mellemrum internationale messer i forbindelse med frimærkeudstillinger. I mange lande findes postmuseer, hvor samlere kan studere frimærkernes historie. I Danmark findes Post & Tele Museum i København, oprettet i 1912. Alle gangbare danske frimærker fås på postvæsnet kontor for salg til samlere, Postens Filateli, i København.
Udstyr til filatelister
Filatelisten bør have et:
- Frimærkealbum
- Pincet
- Lup
- Frimærkekatalog
- Takningsnøgle
- Skål
- Frimærkehængsler
- dublethæfte eller en indstiksbog.
Frimærkesamling
En frimærkesamling kan bestå af ubrugte (ustemplede) og af brugte (stemplede) frimærker. Ustemplede mærker skal have bevare klæbningen på bagsiden.
Oftest består en frimærkesamling af brugte mærker. Det er ønskeligt, at stemplingen af frimærket enten kun berører dette, så at man kan se frimærkets motiv (billede) praktisk talt uberørt, eller med stemplet således, at man kan se hvor og hvornår, frimærket har været i brug.
Indsamlingen
Den vigtigste kilde til frimærkesamlingen er forsendte breve (kuverter), postkort eller pakker.
Frimærker, som er klippet af kuverter o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med pincet.
Takkemåleren
Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Takningen angives med et tal, der refererer til takkernes størrelse eller grovhed.
Luppen
Ved hjælp af luppen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle fejltryk, som ofte øger mærkets værdi.
Vandmærkesøger
Er vandmærket vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af bakelit, glas eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset benzin, og vandmærket træder tydeligt frem.
Samlealbums
Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i fortrykssamlingen en udmærket vejledning, hvor imod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, kan bruges frimærkehængsler, små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. I andre tilfælde kan frimærkealbummer have en forud fastlagt opdeling i rækker, hvor frimærkerne sættes ned bag en beskyttende og gennemsigtig kant.
Dubletter
Dubletter er overskydende mærker af samme slags. Sådanne opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger.
Frimærkekataloger
Et frimærkekatalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet.
Forskellige typer af frimærkesamlinger
Begynderen starter ofte med at samle på frimærker fra mange forskellige lande, senere, når han har fået et vist overblik, kan han opbygge en specialsamling, inden for følgende områder:
- Lande-samling – et enkelt land komplet, oftest ens hjemland, måske med varianter
- mærker fra tidligere kolonier (for Danmarks vedkommende Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien)
- mærker fra krigs- og besættelsesområder
- mærker på førstedagskuverter
- Julemærker-samling
- Motivmærke-samling:
- portrætter
- dyr
- sport osv.
Se også
Litteratur
- Jørgen Juel Ranten, Gunner Lundegaard Nielsen & Helge Jensen (red.), Frimærker, Folk og Filateli, Thejls, 1969.
 | Spire Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |