Euromønter: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
mere fra en:
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:2011 03 16 eesti euromündid.jpg|thumb|200px|right|De otte forskellige euromønter]]
[[Euro]] ('''EUR''' eller €) er valutaen i 15 af [[EU]]'s 27 medlemslande, samt lande i valutaunion med disse. Euromønter og [[eurosedler]] blev først udstedt [[1. januar]] [[2002]], men mønterne begyndte at blive ''præget'' allerede i 1999, da valutaen officielt indførtes.
[[Euro]] ('''EUR''' eller €) er valutaen i 15 af [[EU]]'s 27 medlemslande, samt lande i valutaunion med disse. '''Euromønter''' og [[eurosedler]] blev først udstedt 1. januar 2002, men euromønterne begyndte at blive præget allerede i 1999, da valutaen officielt indførtes.


En euro deles i 100 eurocent, og mønterne findes i otte forskellige værdier fra én cent til to euro. Mønterne har en fælles bagside med et kort over Europa, mens hvert land, der er medlem af [[eurozonen]], har sit eget design på forsiden af mønterne, hvilket betyder at hver mønt har et antal varianter i omløb på samme tid<ref name=ECB>[http://www.ecb.int/euro/coins/html/index.en.html Euro coins]. [[Den Europæiske Centralbank]].</ref>. Tre mikrostater i Europa, der også har indført euroen som valuta, har også ret til at udstede mønter med egne designs på forsiden.
Det er i Danmark muligt at benytte såvel euromønter som [[danske kroner]] i [[TDC]]s røde [[mønttelefon]]er.


Mønterne og diverse 2-euro-samlermønter præges ved en række nationalbanker over hele [[EU]] i henhold til regulerede nationale møntkvoter. Forsiderne vælges af de enkelte stater, mens bagsiden og valutaen som helhed bestyres af [[den Europæiske Centralbank]] (ECB).
En [[euro]] deles i 100 [[eurocent]], og mønterne findes i otte forskellige værdier:

Det er i Danmark muligt at benytte såvel euromønter som [[danske kroner]] i de fleste [[mønttelefon]]er<ref>{{kilde www |url=http://www.visitviborg.dk/danmark/da-dk/menu/turist/turistinformation/fakta-a-z/telekommunikation.htm |titel=Telekommunikation |arbejde= |dato=01-02-2012 |besøgsdato=12-01-2013}}</ref>.


==Fælles side==
Der er otte forskellige euroværdier med hver sin værdi. 1-, 2- og 5-centmønterne er de mindste i størrelse og er fremstillet af kobberplateret stål. 10-, 20- og 50-centmønterne er lidt større og er lavet af en kobberlegering. De største er 1- og 2-euromønterne, der er lavet af kobbernikkel og nikkelmessing. Alle mønterne har en fælles side, der angiver møntens værdi, formgivet af den belgiske designer [[Luc Luycx]].<ref name=ECB/> Designet for 1-, 2-, og 5-centmønterne viser alle Europas placering i verden, mens verdensdelen Europa er gengivet på de andre mønter.

===Det oprindelige design===
[[Fil:10 CENT EURO 2002 - FRONT.JPG|thumb|100px|right|Det oprindelige design]]
Det første design, som var på 10-, 20- og 50-centmønterne, der blev præget i perioden 1999-2006, havde som motiv de 15 eurolande, angivet adskilt fra andre lande, og dette fik Europas lande til at fremstå som en øgruppe. Andre EU-lande udenfor eurozonen ([[Danmark]], [[Storbritannien]] og [[Sverige]] fremgik også af mønterne, men ikke lande uden for EU, f.eks. [[Norge]]. Dette efterlod indtrykket af at Sverige havde en lang kyst mod vest.

På 1- og 2-euromønterne fremstod landområdet meget sammenhængende, selv om grænser var angivet. De lodrette kanter gik også igennem nogle ikke-deltagende lande. Som i den nuværende serie havde alle mønter 12 stjerner i designet.

Årstallet, som er angivet på mønterne, kan gå helt tilbage til 1999, da valutaen formelt blev dannet (årstallet 1999 findes kun på mønter fra Belgien, Finland, Frankrig, Holland og Spanien). Disse lande stempler traditionelt set mønten med det år, den er præget, og ikke det år, den er sat i cirkulation.

===Det nuværende design===
[[Fil:10 CENT EURO 2008 - FRONT.JPG|thumb|100px|right|Det nuværende design]]
I 2007 blev et nyt design af mønterne indført som følge af EU's udvidelse i 2004. Designet har fastholdt tidligere elementer som de 12 stjerner, men kortet med de 15 lande er skiftet ud med et kort, hvor hvor hele Europa ses uden landegrænser. De lodrette kanter optræder ud over havet. Efter at der havde været klager over allergiske reaktioner hos folk, der ofte håndterer mønter blev den metallurgiske sammensætning i mønterne ændret for at fjerne zinkindholdet. [[Cypern]] vises på kortet flere hundrede kilometer nordvest for landets egentlige beliggenhed for at kunne få plads til det på kortet. På 1- og 2-euromønterne ses Cypern direkte øst for [[Grækenland]] og på 10-, 20- og 50-centmønterne ligger landet direkte syd for [[Kreta]]. [[Europa-Kommissionen]]s oprindelige forslag var at tage [[Tyrkiet]] med på kortet, men dette designforslag blev afvist af [[Rådet for Den Europæiske Union|EU-Rådet]].

De første mønter i denne serie blev præget til [[slovenske euromønter]] af Myntverket i Finland. Serien kom i cirkulation i 2007 og brugen af den har været obligatorisk for de eksisterende medlemmer siden 2008. Én-, to- og femcentmønterne er uændret, da de viser Europas placering i verden (de 15 oprindelige stater kan dog stadig ses).

==Nationale sider==
Forsiderne er forskellige fra land til land, eftersom hvert medlemsstat har lov til at vælge sit eget design. Hver af de otte mønter kan have det samme design (som de [[belgiske euromønter]]) eller kan være forskellige fra den ene mønt til den anden (som de [[italienske euromønter]]). I monarkier har den nationale side ofte et portæt af landets konge eller dronning, og ofte i en udformning, som er videreført fra den tidligere møntfod (f.eks. Belgien). Republikker har som oftest nationale monumenter, symboler og stiliserede designs på deres nationale sider (som de [[franske euromønter]]. Graveringen på kanten af 2-euromønten kan også være særlig for det enkelte land<ref name="Guide nat"/>.

Der er dog nogle designbegrænsninger. De 12 stjerner, gravørens initialer og udstedelsesåret skal angives (en regel, der i øjeblikket ikke efterleves på de [[tyske euromønter]] og de [[græske euromønter]]. På de nye udgivelser skal navnet på udstedelseslandet også være angivet, hvilket man på de [[belgiske euromønter]], de [[franske euromønter]] og de [[italienske euromønter]] kun kan se som en forkortelse.
Møntens værdi eller ordet ''euro'' må ikke gentages, undtagen hvis det skrives med et andet alfabet (som på græske euromønter)<ref name="Guide nat">[http://europa.eu/legislation_summaries/economic_and_monetary_affairs/introducing_euro_practical_aspects/l25089_en.htm Common guidelines: the national sides of euro coins]</ref>. Denne regel efterleves ikke på de [[østrigske euromønter]]. Den nationale side af mønterne skulle være uforandret indtil slutningen af 2008 med mindre en monark, som var afbildet, døde eller abdicerede i mellemtiden (hvilket skete på de [[vatikanske euromønter]]).

Der er i øjeblikket ingen planer om at afskaffe de nationale sider af mønterne og indføre en fælles europæisk side. Europa-Kommissionen har dog foreslået, at der laves et fælles design for 1-, 2- og 5-centmønterne for at holde omkostningerne nede.<ref name="125stand"/>

Selv om de ikke er medlemmer af EU, så har [[Monaco]], [[San Marino]] og [[Vatikanstaten]] også en national side - disse mønter sættes ikke ud i almindelig cirkulation, men sælges i stedet af myndighederne til priser, som er højere end den pålydende værdi. [[Andorra]] har indgået en aftale med EU om at præge mønter med eget design, sandsynligvis fra og med 2013, men afhængigt af hvornår det andorranske parlament godkender aftalen.<ref>{{kilde www |url=http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/world/outside_euro_area/index_en.htm |titel=The euro outside the euro area |work=ec.europa.eu |dato=05-07-2011 [seneste opdatering] |besøgsdato=13-01-2013}}</ref>


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
|+'''Beskrivelse af Euromønten'''
|----
|----
! Fællesside
! Værdi
! Værdi
! Diameter
! Diameter
! Bredde
! Bredde
! Vægt
! Vægt
! Bestanddele
! Bestandele
! Kant
! Kant
! Eksempler på</br>nationale sider
! Eksempler på</br>nationale sider
|-----
|-----
|
| align="right" | [[1 eurocent|1 cent]] || <center>16,25 mm</center>
| align="right" | [[1 eurocent|1 cent]] || <center>16,25 mm</center>
| <center>1,67 mm</center>
| <center>1,67 mm</center>
| <center>2,30 g</center> || Kobberplateret stål
| <center>2,30 g</center> || Kobberplateret stål
| Glat
| Glat
| </br><center>{{Flagland|GRC}}</center>
| [[Fil:1 cent coin Sm.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|SMR}}</center>
|-----
|-----
|
| align="right" | [[2 eurocent|2 cent]] || <center>18,75 mm</center>
| align="right" | [[2 eurocent|2 cent]] || <center>18,75 mm</center>
| <center>1,67 mm</center>
| <center>1,67 mm</center>
| <center>3,06 g</center> || Kobberplateret stål
| <center>3,06 g</center> || Kobberplateret stål
| Glat med en rille i midten
| Glat med en rille i midten
| </br><center>{{Flagland|IRL}}</center>
| [[Fil:2 cent coin Es.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|ESP}}</center>
|-----
|-----
|
| align="right" | [[5 eurocent|5 cent]] || <center>21,25 mm</center>
| align="right" | [[5 eurocent|5 cent]] || <center>21,25 mm</center>
| <center>1,67 mm</center>
| <center>1,67 mm</center>
| <center>3,92 g</center> || Kobberplateret stål
| <center>3,92 g</center> || Kobberplateret stål
| Glat
| Glat
| </br><center>{{Flagland|ITA}}</center>
| [[Fil:5 cent coin Sk.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|SVK}}</center>
|-----
|-----
|
| [[10 eurocent|10 cent]] || <center>19,75 mm</center>
| [[10 eurocent|10 cent]] || <center>19,75 mm</center>
| <center>1,93 mm</center> || <center>4,10 g</center>
| <center>1,93 mm</center> || <center>4,10 g</center>
| [[Kobber]][[legering]]</br>([[Kobber|Cu<sub>89</sub>]] [[Aluminium|Al<sub>5</sub>]] [[Zink|Zn<sub>5</sub>]] [[Tin|Sn<sub>1</sub>]])</br>(''[[Nordisk guld]]'')
| [[Kobber]][[legering]]</br>([[Kobber|Cu<sub>89</sub>]] [[Aluminium|Al<sub>5</sub>]] [[Zink|Zn<sub>5</sub>]] [[Tin|Sn<sub>1</sub>]])</br>(''[[Nordisk guld]]'')
| Groft riflet
| Groft riflet
| [[Fil:10 & 50 euro cents Netherlands.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|NLD}}</center>
| [[Fil:10 cent coin Sm.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|SMR}}</center>
|-----
|-----
|
| [[20 eurocent|20 cent]] || <center>22,25 mm</center>
| [[20 eurocent|20 cent]] || <center>22,25 mm</center>
| <center>2,14 mm</center> || <center>5,74 g</center>
| <center>2,14 mm</center> || <center>5,74 g</center>
| Kobberlegering</br>(''Nordisk guld'')
| Kobberlegering</br>(''Nordisk guld'')
| Glat med syv fordybninger</br> ("spansk blomst")
| Glat med syv fordybninger</br> ("spansk blomst")
| </br><center>{{Flagland|GER}}</center>
| [[Fil:20 cent coin Sk.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|SVK}}</center>
|-----
|-----
|
| [[50 eurocent|50 cent]] || <center>24,25 mm</center>
| [[50 eurocent|50 cent]] || <center>24,25 mm</center>
| <center>2,38 mm</center> || <center>7,80 g</center>
| <center>2,38 mm</center> || <center>7,80 g</center>
| Kobberlegering</br>(''Nordisk guld'')
| Kobberlegering</br>(''Nordisk guld'')
| Riflet
| Riflet
| </br><center>{{Flagland|FRA}}</center>
| [[Fil:10 & 50 euro cents Spain.png|80px]]</br><center>{{Flagland|ESP}}</center>
|-----
|-----
|
| align="right" | [[1 euro-mønt|1 euro]] || <center>23,25 mm</center>
| align="right" | [[1 euro-mønt|1 euro]] || <center>23,25 mm</center>
| <center>2,33 mm</center> || <center>7,50 g</center>
| <center>2,33 mm</center> || <center>7,50 g</center>
| Inderst: [[Kobbernikkel]]</br>(Cu<sub>75</sub> Ni<sub>25</sub>) </br>Yderst: [[Nikkelmessing]]</br>(Cu<sub>75</sub> Zn<sub>20</sub> Ni<sub>5</sub>)
| Inderst: [[Kobbernikkel]]</br>(Cu<sub>75</sub> Ni<sub>25</sub>) </br>Yderst: [[Nikkelmessing]]</br>(Cu<sub>75</sub> Zn<sub>20</sub> Ni<sub>5</sub>)
| Seks skiftende segmenter, tre<br />slette, tre fint riflede
| Seks skiftende segmenter, tre<br />slette, tre fint riflede
| </br><center>{{flagland|FIN}}</center>
| [[Fil:One euro.JPG|80px]]</br><center>{{flagland|AUT}}</center>
|-----
|-----
|
| align="right" | [[2 euro]] || <center>25,75 mm</center>
| align="right" | [[2 euro]] || <center>25,75 mm</center>
| <center>2,20 mm</center> || <center>8,50 g</center>
| <center>2,20 mm</center> || <center>8,50 g</center>
| Inderst: Nikkelmessing<br />Yderst: Kobbernikkel
| Inderst: Nikkelmessing<br />Yderst: Kobbernikkel
| Fint riflet med indskrift.<br />Teksten varierer fra land til land.
| Fint riflet med indskrift.<br />Teksten varierer fra land til land.
| [[Fil:2_euro_Spain.png|80px]]</br><center>{{Flagland|ESP}}</center>
| [[Fil:Grece 2 euro.jpg|80px]]</br><center>{{Flagland|GRE}}</center>
|}
|}
Billederne herover viser fællessiden for euromønterne siden [[2007]]. 1-5 centene viser [[Europa]] i forhold til [[Afrika]] og [[Asien]], mens resten af mønterne viser Europa.
Det skal nævnes at 1-5 centene ikke har ændret design siden [[1999]] da euromønterne først blev præget.


===Fremtidige ændringer til nationale sider===
Billederne herunder viser [[10 eurocent|10 cent]] – 2 euro-mønterne før 2007.
Europa-Kommissionen anbefalede den 19. december 2008, at:
*De nationale sider på alle værdier af euromønter skal have en angivelse af det udstedende medlemsland ved medlemslandets navn eller en forkortelse heraf.
*De nationale sider skal ikke gentage nogen form for angivelse af møntens værdi, og ej heller skal de gentage navnet på den fælles valuta eller dens underdeling, med mindre en sådan angivelse skyldes anvendelsen af et andet alfabet.
*Denne anbefaling gælder alle nationale sider og skriften på kanterne på både normale mønter og på temamønter. Den gælder ikke for mønter og temamønter, som er udstedt før denne anbefaling.


Anbefalingen førte til, at fem eurolande skulle ændre deres national designs. Finland var den første, der gjorde det i 2007, Belgien fulgte i 2008, mens hverken Østrig eller Tyskland ønsker at ændre deres mønter<ref>{{cite press release|title = No design change for Austrian and German euro coins (in German)|publisher = |date = 01-02-2008|url = http://www.zwei-euro.com/2-euro/|accessdate = 01-02-2008}}</ref> Grækenland er stadig udestående.
{|border="1" cellspacing="0" cellpadding="2" class="wikitable" style="border-collapse:collapse"

|-align="center"
==Materialer==
!rowspan="3"| Første udgivelse ([[1999]]-[[2006]])
[[Fil:2002-issue Euro cent obverse.jpg|thumb|right|200px|Én- og tocentmønterne udstedes ikke i Finland og Holland, men de er gyldigt betalingsmiddel der.]]
!colspan="3"| <small>Europa som en alliance af stater</small>

!colspan="2"| <small>Den europæiske union</small>
1-, 2- og 5-centmønterne står for ca. 80% af de alle de nye mønter, der præges i eurozonen. På grund af omkostningerne ved at fremstille mønter med så lav værdi har Europa-Kommissionen og nogle medlemslande foreslået, at man kunne nedbringe omkostningerne ved at indføre et fælles design på begge sider af disse mønter i stedet for at præge flere forskellige udgaver.<ref name="125stand">[http://europa.eu/scadplus/leg/en/lvb/l25087.htm Five years of Euro banknotes and coins], Europa.eu</ref>.
|-align="center"

|
1- og 2-euromønterne er to-tonede. "Guldet" er en [[legering]] af 75% [[kobber]], 20% [[zink]] og 5% [[nikkel]]. "Sølvet" er [[kobbernikkel]], 75% kobber, 25% nikkel.<ref name="copper.com">{{kilde www|url=http://www.copperinfo.co.uk/coins/ |titel=Copper coins |udgiver=Copperinfo.co.uk |dato= |besøgsdato=13-01-2013}}</ref> 10-, 20- og 50-centmønterne er lavet af en legering, kaldet "[[nordisk guld]]", som består af 89% kobber, 5% [[aluminium]], 5% zink og 1% [[tin]].<ref>{{kilde www|url=http://www.copperinfo.co.uk/faqs/faqs-applications.shtml#q2 |titel=What is Nordic Gold |udgiver=Copperinfo.co.uk |dato= |besøgsdato=13-01-2013}}</ref> 1-, 2- og 5-centmønterne er lavet af kobberplateret stål.<ref name="copper.com"/> Kobberlegeringen gør mønterne antimikrobielle.
|

|
==Mønter med lav værdi==
|
1- og 2-centmønrerne blev oprindeligt introduceret for at undgå, at euroens indførelse blev brugt som en undskyldning for at runde priserne kraftigt op. På grund af nationalbankers og virksomheders store omkostninger forbundet med at vedligeholde en cirkulation af mønter med lav værdi, har Finland og Holland besluttet at runde priserne op eller ned til nærmeste 5 cent, hvis der betales med kontanter, og de 2 lande fremstiller kun et begrænset antal 1- og 2-centmønter til samlere.<ref name="CBC 101007">[http://www.cbc.ca/news/background/economy/penny.html Save the penny or leave the penny?], [[CBC News]] 10-10-2007</ref> Mønterne er stadig gangbart betalingsmiddel i de 2 lande, og fremstilles og anvendes i alle andre lande i eurozonen<ref name="BW 230904"/>. På trods af dette afviser mange butikker i Holland de små mønter.
|

|-align="center"
En lov om afrunding blev gyldig i Finland i januar 2002, og dermed før mønterne kom i omløb. Holland fulgte trop i september 2004<ref name="BW 230904"/> efter pres fra handlende, som hævdede, at håndteringen af 1- og 2-centmønter var for dyr. Efter et succesrigt eksperiment i byen [[Woerden]] i maj 2004 har handlende i hele Holland haft lov tid at runde kontante transaktioner op eller ned til nærmeste femcent siden september 2004.<ref>{{kilde www |fornavn=Stephen |efternavn=Castle |titel=Smallest Euro coins dropped by two nations |url=http://www.independent.co.uk/news/world/europe/smallest-euro-coins-dropped-by-two-nations-546455.html |arbejde=The Independent |date=16. september 2004 |besøgsdato=13-01-2012 |arkivurl = |arkivdato = }}</ref>
| [[10 eurocent|0,10 €]]

| [[20 eurocent|0,20 €]]
Dette skyldes delvis faktorer som stigende priser på metaller - [[De Nederlandsche Bank]] beregnede, at banken ville spare 36 millioner USD om året ved ikke at bruge de mindste mønter. Andre lande, som Tyskland, var fortalere for at fastholde mønterne, fordi man fortsat ville anvende priser, der ender på 99 eurocent, da dette virker mere attraktivt for forbrugerne end priser, der er rundet op til hele euro.<ref name="BW 230904">[http://www.businessweek.com/bwdaily/dnflash/sep2004/nf20040923_2592_db017.htm Small Change, Big Annoyance in Europe], [[Business Week]] 2004-09-23</ref> Dette synspunkt bakkes op af den Europæiske Centralbank selv, da den mener, at det vil gøre det muligt for virksomhederne at beregne priserne mere præcist for at tiltrække kunder. I følge en undersøgelse foretaget af [[Eurobarometer]] blandt EU's borgere, så er tyskerne de mest skeptiske overfor fjernelsen af 1- og 2-centmønterne fra cirkulation i hele eurozonen, men samlet set var der blandt alle EU's borgere i 2005 et flertal på 58%, som ønskede 1-centmønten fjernet og et flertal på 52%, som ønskede 2-centmønten fjernet. Belgierne er mest positive over for fjernelsen<ref>[http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl175_en.pdf The euro, 4 years after the introduction of the banknotes and coins] (PDF), [[Eurobarometer]] 2005</ref>.
| [[50 eurocent|0,50 €]]

| [[1 euro|1 €]]
==Egenskaber for dårligt seende==
| [[2 euro|2 €]]
[[Fil:Eurocent edges (2,10,20).jpg|thumb|200px|right|1-, 10- og 20-centmønter<br /> med deres særegne kanter]]
|}
Euromønterne blev designet i samarbejde med organisationer, som repræsenterer [[blindhed|blinde]] personer, og resultatet er, at euromønterne fik mange egenskaber, der gør det muligt at skelne dem fra hinanden ved at man føler på dem. Derudover er mønternes forskellige visuelle udtryk valgt, så de kan skelnes fra hinanden af personer, som ikke kan læse teksten på mønterne.

Mønterne bliver større og tungere med højere værdi. Kobberfarven indikerer den laveste værdi, guldfarven de midterste værdier, og mønterne med to forskellige metaller er dem med de højeste værdier.

==Falske mønter==
Over 100.000 falske euromønter bliver taget ud af omløb hvert år, og et tilsvarende antal konfiskeres før de sættes i cirkulation. Ud af 56 milliarder euromønter i omløb er antallet af falske mønter relativt lille. Cirka halvdelen af de falske mønter har tyske motiver, men forfalskninger er opdaget fra alle udstedende lande. Flertallet af de falske mønter er 2-euromønter (60% i 2011), og de fleste andre er 1-euromønter og et mindre antal 50-centmønter. Antallet af falske 2-euromønter, der afsløres hvert år, er faldende, mens antallet af forfalskede 1-euromønter og 50-centmønter er stigende.

Konfiskerede mønter fra omløb (totaler):

:2011: 157.000<ref name=EuroCounterfeiting2011>{{kilde www|url=http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/12/81 |titel=EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2011 |publisher=Europa.eu |date= |accessdate=2012-05-24}}</ref>
:2010: 186.000<ref name=EuroCounterfeiting2010>{{kilde www|url=http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/11/47 |titel=EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2010 |publisher=Europa.eu |date= |accessdate=2011-09-08}}</ref>
:2009: 172.100<ref name=EuroCounterfeiting2009>{{kilde www|url=http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/2 |titel=EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2009 |publisher=Europa.eu |date= |accessdate=2011-04-10}}</ref>
:2008: 195.900<ref name=EuroCounterfeiting2009/>
:2007: 211.100<ref name=AntiFraud2007>{{kilde www|url=http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/08/10 |titel=EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2007 |publisher=Europa.eu |date= |accessdate=2011-04-10}}</ref>
:2006: 163.800<ref name=AntiFraud2007/>
:2005: 100.500<ref name=AntiFraud2007/>
:2004: &nbsp;75.564
:2003: &nbsp;26.339<ref>{{kilde www|url=http://www.coinauthentication.co.uk/newsletter8.html#circul |titel=The euro counterfeit coins withdrawn from circulation in 2006. |publisher=Coinauthentication.co.uk |date= |accessdate=2011-04-10}}</ref>

European Technical and Scientific Centre anslår, at op mod to millioner falske mønter blev sat i omløb i 2002.<ref>[http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-euro_cf/technical_scientific_centre_2002_en.pdf European Technical & Scientific Centre. Activity in 2002] European Commission. European Anti-Fraud Office</ref>

==Temamønter==
[[Fil:Germany 2009 100 euro Trier Reverse.jpg|thumb|right|200px|Tysk 100-euromønt fra 2009]]
Hvert land, som har lov til at præge mønter, kan også udstede én temamønt (også kaldet erindringsmønt) om året. Det er kun 2-euromønter, der kan anvendes til dette formål og stadig være et gyldigt betalingsmiddel, og det er kun et begrænset antal mønter, der kan udstedes. Mønten skal fortsat leve op til de normale designkriterier såsom de 12 stjerner, året og det udstedende land.

Grækenland var den første til at udstede en temamønt, og blev fulgt af Cypern, Estland og Irland. I 2007 deltog alle landene i eurozonen i fejringen af [[Romtraktaten]]s 50-års jubilæum ved at udstede en mønt med ens udseende - eneste forskel var navnet på det udstedende land og sproget.

Dette blev gentaget i 2009 ved markeringen af 10-året for indførelsen af euroen. Udseendet blev valgt ved elektronisk afstemning blandt borgere i EU<ref>{{kilde www|url=
http://www.ecb.int/euro/coins/comm/html/comm_2007.en.html |titel=€2 commemorative coins - 2007 |udgiver=ECB |dato= |besøgsdato=12-01-2013}}</ref>.

I 2006 begyndte Tyskland at udsende en delstatsmøntserie, som viser hver af de tyske delstater på mønterne. Der vil blive udstedt mønter i denne serie til og med 2021.

Spanien påbegyndte udsendelsen af serien ''Patrimonio de la Humanidad de la UNESCO'' ([[UNESCOs Verdensarvsliste|UNESCOs Verdensarv]]) i 2010 med temamønter med alle Spaniens verdensarvsområder, og denne serie fortsætter til 2050. Rækkefølgen for temamønter er den samme som den rækkefølge, verdensarvsområderne blev udnævnt efter<ref>{{kilde www | dato=12-01-2013 | url=http://www.zwei-euro.com/news/artikel/a/2010/01/19/article/weitere-ausgaben-der-2-euro-gedenkmuenzenserie-unesco-weltkulturerbestaetten.html | titel=''{{lang|de|Spanien: Weitere Ausgaben der 2-Euro-Gedenkmünzenserie "UNESCO-Weltkulturerbestätten"}}'' | accessdate=2010-01-20 }}</ref>.

Malta udsender en serie på fem 2-eurotemamønter, der alle har temaet forfatningshistorie. Den første mønt blev udsendt i 2011, og den sidste kommer i 2015.<ref name="http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/commemorative/2011_en.htm">{{kilde www|url=http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/commemorative/2011_en.htm |titel=Commemorative coins 2011 - ECFIN - European Commission |udgiver=Ec.europa.eu |dato= |besøgsdato=12-01-2013}}</ref>

===Guld- og sølvsamlemønter===
En arv fra den historiske prægning af mønter er udstedelsen af sølv- og guldtemamønter. I modsætning til normale udgivelser er disse mønter ikke gangbar mønt i hele eurozonen, men kun i det land, mønten er udsendt. For eksempel kan en finsk 10-eurotemamønt ikke anvendes i Portugal.

Disse guldmønter er dog beregnet til samlere, eftersom metalværdien klart overstiger den pålydende valør. Nogle sølvmønter, som de tyske temamønter, kan ofte fås i banker og ved andre salgssteder til den pålydende værdi. Temamønterne er som regel ikke i cirkulation, men gemmes af samlere.

Det er usikkert, hvorvidt EU's Ministerråd vil give disse temamønter en status som betalingsmiddel udenfor de nationale grænser, da San Marino, Monaco og Vatikanstaten også udsteder denne type mønter.


== Se også ==
== Se også ==
* [http://www.eurocoins.co.uk/denmarkdanish.html Prøveprægninger af danske euro-mønter]
* [http://www.ibiblio.org/theeuro/ Euroinformationssiden]
* [http://www.ibiblio.org/theeuro/ Euroinformationssiden]
* [http://www.ecb.int/euro/coins/html/index.da.html Den europæiske centralbank om euromønterne]
* [http://www.ecb.int/euro/coins/html/index.da.html Den europæiske centralbank om euromønterne]

{{Euromønter}}
==Kilder==
{{reflist|colwidth=30em}}

{{Commonskat|Euro coins}}
{{Commonskat|Euro coins}}
{{Euromønter}}


[[Kategori:Euromønter| ]]
[[Kategori:Euromønter| ]]
[[Kategori:Euro|Mønter]]
[[Kategori:Mønter]]


[[cs:Euromince]]
[[cs:Euromince]]

Versionen fra 13. jan. 2013, 19:38

Fil:2011 03 16 eesti euromündid.jpg
De otte forskellige euromønter

Euro (EUR eller €) er valutaen i 15 af EU's 27 medlemslande, samt lande i valutaunion med disse. Euromønter og eurosedler blev først udstedt 1. januar 2002, men euromønterne begyndte at blive præget allerede i 1999, da valutaen officielt indførtes.

En euro deles i 100 eurocent, og mønterne findes i otte forskellige værdier fra én cent til to euro. Mønterne har en fælles bagside med et kort over Europa, mens hvert land, der er medlem af eurozonen, har sit eget design på forsiden af mønterne, hvilket betyder at hver mønt har et antal varianter i omløb på samme tid[1]. Tre mikrostater i Europa, der også har indført euroen som valuta, har også ret til at udstede mønter med egne designs på forsiden.

Mønterne og diverse 2-euro-samlermønter præges ved en række nationalbanker over hele EU i henhold til regulerede nationale møntkvoter. Forsiderne vælges af de enkelte stater, mens bagsiden og valutaen som helhed bestyres af den Europæiske Centralbank (ECB).

Det er i Danmark muligt at benytte såvel euromønter som danske kroner i de fleste mønttelefoner[2].


Fælles side

Der er otte forskellige euroværdier med hver sin værdi. 1-, 2- og 5-centmønterne er de mindste i størrelse og er fremstillet af kobberplateret stål. 10-, 20- og 50-centmønterne er lidt større og er lavet af en kobberlegering. De største er 1- og 2-euromønterne, der er lavet af kobbernikkel og nikkelmessing. Alle mønterne har en fælles side, der angiver møntens værdi, formgivet af den belgiske designer Luc Luycx.[1] Designet for 1-, 2-, og 5-centmønterne viser alle Europas placering i verden, mens verdensdelen Europa er gengivet på de andre mønter.

Det oprindelige design

Fil:10 CENT EURO 2002 - FRONT.JPG
Det oprindelige design

Det første design, som var på 10-, 20- og 50-centmønterne, der blev præget i perioden 1999-2006, havde som motiv de 15 eurolande, angivet adskilt fra andre lande, og dette fik Europas lande til at fremstå som en øgruppe. Andre EU-lande udenfor eurozonen (Danmark, Storbritannien og Sverige fremgik også af mønterne, men ikke lande uden for EU, f.eks. Norge. Dette efterlod indtrykket af at Sverige havde en lang kyst mod vest.

På 1- og 2-euromønterne fremstod landområdet meget sammenhængende, selv om grænser var angivet. De lodrette kanter gik også igennem nogle ikke-deltagende lande. Som i den nuværende serie havde alle mønter 12 stjerner i designet.

Årstallet, som er angivet på mønterne, kan gå helt tilbage til 1999, da valutaen formelt blev dannet (årstallet 1999 findes kun på mønter fra Belgien, Finland, Frankrig, Holland og Spanien). Disse lande stempler traditionelt set mønten med det år, den er præget, og ikke det år, den er sat i cirkulation.

Det nuværende design

Fil:10 CENT EURO 2008 - FRONT.JPG
Det nuværende design

I 2007 blev et nyt design af mønterne indført som følge af EU's udvidelse i 2004. Designet har fastholdt tidligere elementer som de 12 stjerner, men kortet med de 15 lande er skiftet ud med et kort, hvor hvor hele Europa ses uden landegrænser. De lodrette kanter optræder ud over havet. Efter at der havde været klager over allergiske reaktioner hos folk, der ofte håndterer mønter blev den metallurgiske sammensætning i mønterne ændret for at fjerne zinkindholdet. Cypern vises på kortet flere hundrede kilometer nordvest for landets egentlige beliggenhed for at kunne få plads til det på kortet. På 1- og 2-euromønterne ses Cypern direkte øst for Grækenland og på 10-, 20- og 50-centmønterne ligger landet direkte syd for Kreta. Europa-Kommissionens oprindelige forslag var at tage Tyrkiet med på kortet, men dette designforslag blev afvist af EU-Rådet.

De første mønter i denne serie blev præget til slovenske euromønter af Myntverket i Finland. Serien kom i cirkulation i 2007 og brugen af den har været obligatorisk for de eksisterende medlemmer siden 2008. Én-, to- og femcentmønterne er uændret, da de viser Europas placering i verden (de 15 oprindelige stater kan dog stadig ses).

Nationale sider

Forsiderne er forskellige fra land til land, eftersom hvert medlemsstat har lov til at vælge sit eget design. Hver af de otte mønter kan have det samme design (som de belgiske euromønter) eller kan være forskellige fra den ene mønt til den anden (som de italienske euromønter). I monarkier har den nationale side ofte et portæt af landets konge eller dronning, og ofte i en udformning, som er videreført fra den tidligere møntfod (f.eks. Belgien). Republikker har som oftest nationale monumenter, symboler og stiliserede designs på deres nationale sider (som de franske euromønter. Graveringen på kanten af 2-euromønten kan også være særlig for det enkelte land[3].

Der er dog nogle designbegrænsninger. De 12 stjerner, gravørens initialer og udstedelsesåret skal angives (en regel, der i øjeblikket ikke efterleves på de tyske euromønter og de græske euromønter. På de nye udgivelser skal navnet på udstedelseslandet også være angivet, hvilket man på de belgiske euromønter, de franske euromønter og de italienske euromønter kun kan se som en forkortelse. Møntens værdi eller ordet euro må ikke gentages, undtagen hvis det skrives med et andet alfabet (som på græske euromønter)[3]. Denne regel efterleves ikke på de østrigske euromønter. Den nationale side af mønterne skulle være uforandret indtil slutningen af 2008 med mindre en monark, som var afbildet, døde eller abdicerede i mellemtiden (hvilket skete på de vatikanske euromønter).

Der er i øjeblikket ingen planer om at afskaffe de nationale sider af mønterne og indføre en fælles europæisk side. Europa-Kommissionen har dog foreslået, at der laves et fælles design for 1-, 2- og 5-centmønterne for at holde omkostningerne nede.[4]

Selv om de ikke er medlemmer af EU, så har Monaco, San Marino og Vatikanstaten også en national side - disse mønter sættes ikke ud i almindelig cirkulation, men sælges i stedet af myndighederne til priser, som er højere end den pålydende værdi. Andorra har indgået en aftale med EU om at præge mønter med eget design, sandsynligvis fra og med 2013, men afhængigt af hvornår det andorranske parlament godkender aftalen.[5]

Værdi Diameter Bredde Vægt Bestanddele Kant Eksempler på
nationale sider
1 cent
16,25 mm
1,67 mm
2,30 g
Kobberplateret stål Glat Fil:1 cent coin Sm.jpg
San Marino San Marino
2 cent
18,75 mm
1,67 mm
3,06 g
Kobberplateret stål Glat med en rille i midten Fil:2 cent coin Es.jpg
Spanien Spanien
5 cent
21,25 mm
1,67 mm
3,92 g
Kobberplateret stål Glat Fil:5 cent coin Sk.jpg
Slovakiet Slovakiet
10 cent
19,75 mm
1,93 mm
4,10 g
Kobberlegering
(Cu89 Al5 Zn5 Sn1)
(Nordisk guld)
Groft riflet Fil:10 cent coin Sm.jpg
San Marino San Marino
20 cent
22,25 mm
2,14 mm
5,74 g
Kobberlegering
(Nordisk guld)
Glat med syv fordybninger
("spansk blomst")
Fil:20 cent coin Sk.jpg
Slovakiet Slovakiet
50 cent
24,25 mm
2,38 mm
7,80 g
Kobberlegering
(Nordisk guld)
Riflet Fil:10 & 50 euro cents Spain.png
Spanien Spanien
1 euro
23,25 mm
2,33 mm
7,50 g
Inderst: Kobbernikkel
(Cu75 Ni25)
Yderst: Nikkelmessing
(Cu75 Zn20 Ni5)
Seks skiftende segmenter, tre
slette, tre fint riflede
Fil:One euro.JPG
Østrig Østrig
2 euro
25,75 mm
2,20 mm
8,50 g
Inderst: Nikkelmessing
Yderst: Kobbernikkel
Fint riflet med indskrift.
Teksten varierer fra land til land.
Fil:Grece 2 euro.jpg
Grækenland Grækenland

Fremtidige ændringer til nationale sider

Europa-Kommissionen anbefalede den 19. december 2008, at:

  • De nationale sider på alle værdier af euromønter skal have en angivelse af det udstedende medlemsland ved medlemslandets navn eller en forkortelse heraf.
  • De nationale sider skal ikke gentage nogen form for angivelse af møntens værdi, og ej heller skal de gentage navnet på den fælles valuta eller dens underdeling, med mindre en sådan angivelse skyldes anvendelsen af et andet alfabet.
  • Denne anbefaling gælder alle nationale sider og skriften på kanterne på både normale mønter og på temamønter. Den gælder ikke for mønter og temamønter, som er udstedt før denne anbefaling.

Anbefalingen førte til, at fem eurolande skulle ændre deres national designs. Finland var den første, der gjorde det i 2007, Belgien fulgte i 2008, mens hverken Østrig eller Tyskland ønsker at ændre deres mønter[6] Grækenland er stadig udestående.

Materialer

Fil:2002-issue Euro cent obverse.jpg
Én- og tocentmønterne udstedes ikke i Finland og Holland, men de er gyldigt betalingsmiddel der.

1-, 2- og 5-centmønterne står for ca. 80% af de alle de nye mønter, der præges i eurozonen. På grund af omkostningerne ved at fremstille mønter med så lav værdi har Europa-Kommissionen og nogle medlemslande foreslået, at man kunne nedbringe omkostningerne ved at indføre et fælles design på begge sider af disse mønter i stedet for at præge flere forskellige udgaver.[4].

1- og 2-euromønterne er to-tonede. "Guldet" er en legering af 75% kobber, 20% zink og 5% nikkel. "Sølvet" er kobbernikkel, 75% kobber, 25% nikkel.[7] 10-, 20- og 50-centmønterne er lavet af en legering, kaldet "nordisk guld", som består af 89% kobber, 5% aluminium, 5% zink og 1% tin.[8] 1-, 2- og 5-centmønterne er lavet af kobberplateret stål.[7] Kobberlegeringen gør mønterne antimikrobielle.

Mønter med lav værdi

1- og 2-centmønrerne blev oprindeligt introduceret for at undgå, at euroens indførelse blev brugt som en undskyldning for at runde priserne kraftigt op. På grund af nationalbankers og virksomheders store omkostninger forbundet med at vedligeholde en cirkulation af mønter med lav værdi, har Finland og Holland besluttet at runde priserne op eller ned til nærmeste 5 cent, hvis der betales med kontanter, og de 2 lande fremstiller kun et begrænset antal 1- og 2-centmønter til samlere.[9] Mønterne er stadig gangbart betalingsmiddel i de 2 lande, og fremstilles og anvendes i alle andre lande i eurozonen[10]. På trods af dette afviser mange butikker i Holland de små mønter.

En lov om afrunding blev gyldig i Finland i januar 2002, og dermed før mønterne kom i omløb. Holland fulgte trop i september 2004[10] efter pres fra handlende, som hævdede, at håndteringen af 1- og 2-centmønter var for dyr. Efter et succesrigt eksperiment i byen Woerden i maj 2004 har handlende i hele Holland haft lov tid at runde kontante transaktioner op eller ned til nærmeste femcent siden september 2004.[11]

Dette skyldes delvis faktorer som stigende priser på metaller - De Nederlandsche Bank beregnede, at banken ville spare 36 millioner USD om året ved ikke at bruge de mindste mønter. Andre lande, som Tyskland, var fortalere for at fastholde mønterne, fordi man fortsat ville anvende priser, der ender på 99 eurocent, da dette virker mere attraktivt for forbrugerne end priser, der er rundet op til hele euro.[10] Dette synspunkt bakkes op af den Europæiske Centralbank selv, da den mener, at det vil gøre det muligt for virksomhederne at beregne priserne mere præcist for at tiltrække kunder. I følge en undersøgelse foretaget af Eurobarometer blandt EU's borgere, så er tyskerne de mest skeptiske overfor fjernelsen af 1- og 2-centmønterne fra cirkulation i hele eurozonen, men samlet set var der blandt alle EU's borgere i 2005 et flertal på 58%, som ønskede 1-centmønten fjernet og et flertal på 52%, som ønskede 2-centmønten fjernet. Belgierne er mest positive over for fjernelsen[12].

Egenskaber for dårligt seende

Fil:Eurocent edges (2,10,20).jpg
1-, 10- og 20-centmønter
med deres særegne kanter

Euromønterne blev designet i samarbejde med organisationer, som repræsenterer blinde personer, og resultatet er, at euromønterne fik mange egenskaber, der gør det muligt at skelne dem fra hinanden ved at man føler på dem. Derudover er mønternes forskellige visuelle udtryk valgt, så de kan skelnes fra hinanden af personer, som ikke kan læse teksten på mønterne.

Mønterne bliver større og tungere med højere værdi. Kobberfarven indikerer den laveste værdi, guldfarven de midterste værdier, og mønterne med to forskellige metaller er dem med de højeste værdier.

Falske mønter

Over 100.000 falske euromønter bliver taget ud af omløb hvert år, og et tilsvarende antal konfiskeres før de sættes i cirkulation. Ud af 56 milliarder euromønter i omløb er antallet af falske mønter relativt lille. Cirka halvdelen af de falske mønter har tyske motiver, men forfalskninger er opdaget fra alle udstedende lande. Flertallet af de falske mønter er 2-euromønter (60% i 2011), og de fleste andre er 1-euromønter og et mindre antal 50-centmønter. Antallet af falske 2-euromønter, der afsløres hvert år, er faldende, mens antallet af forfalskede 1-euromønter og 50-centmønter er stigende.

Konfiskerede mønter fra omløb (totaler):

2011: 157.000[13]
2010: 186.000[14]
2009: 172.100[15]
2008: 195.900[15]
2007: 211.100[16]
2006: 163.800[16]
2005: 100.500[16]
2004:  75.564
2003:  26.339[17]

European Technical and Scientific Centre anslår, at op mod to millioner falske mønter blev sat i omløb i 2002.[18]

Temamønter

Fil:Germany 2009 100 euro Trier Reverse.jpg
Tysk 100-euromønt fra 2009

Hvert land, som har lov til at præge mønter, kan også udstede én temamønt (også kaldet erindringsmønt) om året. Det er kun 2-euromønter, der kan anvendes til dette formål og stadig være et gyldigt betalingsmiddel, og det er kun et begrænset antal mønter, der kan udstedes. Mønten skal fortsat leve op til de normale designkriterier såsom de 12 stjerner, året og det udstedende land.

Grækenland var den første til at udstede en temamønt, og blev fulgt af Cypern, Estland og Irland. I 2007 deltog alle landene i eurozonen i fejringen af Romtraktatens 50-års jubilæum ved at udstede en mønt med ens udseende - eneste forskel var navnet på det udstedende land og sproget.

Dette blev gentaget i 2009 ved markeringen af 10-året for indførelsen af euroen. Udseendet blev valgt ved elektronisk afstemning blandt borgere i EU[19].

I 2006 begyndte Tyskland at udsende en delstatsmøntserie, som viser hver af de tyske delstater på mønterne. Der vil blive udstedt mønter i denne serie til og med 2021.

Spanien påbegyndte udsendelsen af serien Patrimonio de la Humanidad de la UNESCO (UNESCOs Verdensarv) i 2010 med temamønter med alle Spaniens verdensarvsområder, og denne serie fortsætter til 2050. Rækkefølgen for temamønter er den samme som den rækkefølge, verdensarvsområderne blev udnævnt efter[20].

Malta udsender en serie på fem 2-eurotemamønter, der alle har temaet forfatningshistorie. Den første mønt blev udsendt i 2011, og den sidste kommer i 2015.[21]

Guld- og sølvsamlemønter

En arv fra den historiske prægning af mønter er udstedelsen af sølv- og guldtemamønter. I modsætning til normale udgivelser er disse mønter ikke gangbar mønt i hele eurozonen, men kun i det land, mønten er udsendt. For eksempel kan en finsk 10-eurotemamønt ikke anvendes i Portugal.

Disse guldmønter er dog beregnet til samlere, eftersom metalværdien klart overstiger den pålydende valør. Nogle sølvmønter, som de tyske temamønter, kan ofte fås i banker og ved andre salgssteder til den pålydende værdi. Temamønterne er som regel ikke i cirkulation, men gemmes af samlere.

Det er usikkert, hvorvidt EU's Ministerråd vil give disse temamønter en status som betalingsmiddel udenfor de nationale grænser, da San Marino, Monaco og Vatikanstaten også udsteder denne type mønter.

Se også

Kilder

  1. ^ a b Euro coins. Den Europæiske Centralbank.
  2. ^ "Telekommunikation". 01-02-2012. Hentet 12-01-2013. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= og |dato= (hjælp)
  3. ^ a b Common guidelines: the national sides of euro coins
  4. ^ a b Five years of Euro banknotes and coins, Europa.eu
  5. ^ "The euro outside the euro area". ec.europa.eu. 05-07-2011 [seneste opdatering]. Hentet 13-01-2013. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= og |dato= (hjælp)
  6. ^ (01-02-2008). "No design change for Austrian and German euro coins (in German)". Pressemeddelelse. Hentet 01-02-2008.
  7. ^ a b "Copper coins". Copperinfo.co.uk. Hentet 13-01-2013. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  8. ^ "What is Nordic Gold". Copperinfo.co.uk. Hentet 13-01-2013. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  9. ^ Save the penny or leave the penny?, CBC News 10-10-2007
  10. ^ a b c Small Change, Big Annoyance in Europe, Business Week 2004-09-23
  11. ^ Castle, Stephen (16. september 2004). "Smallest Euro coins dropped by two nations". The Independent. Hentet 13-01-2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  12. ^ The euro, 4 years after the introduction of the banknotes and coins (PDF), Eurobarometer 2005
  13. ^ "EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2011". Europa.eu. Hentet 2012-05-24.
  14. ^ "EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2010". Europa.eu. Hentet 2011-09-08.
  15. ^ a b "EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2009". Europa.eu. Hentet 2011-04-10.
  16. ^ a b c "EUROPA - Press Releases - Euro coin counterfeiting in 2007". Europa.eu. Hentet 2011-04-10.
  17. ^ "The euro counterfeit coins withdrawn from circulation in 2006". Coinauthentication.co.uk. Hentet 2011-04-10.
  18. ^ European Technical & Scientific Centre. Activity in 2002 European Commission. European Anti-Fraud Office
  19. ^ "€2 commemorative coins - 2007". ECB. Hentet 12-01-2013. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
  20. ^ "Spanien: Weitere Ausgaben der 2-Euro-Gedenkmünzenserie "UNESCO-Weltkulturerbestätten"". 12-01-2013. Hentet 2010-01-20. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |dato= (hjælp)
  21. ^ "Commemorative coins 2011 - ECFIN - European Commission". Ec.europa.eu. Hentet 12-01-2013. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |besøgsdato= (hjælp)
Wikimedia Commons har medier relateret til: