Mannequin: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 5: Linje 5:
==Historie==
==Historie==


Brugen af mannequiner opstod i det 15. århundrede, hvor miniature "Milliners 'mannequiner" blev brugt til at demonstrere mode til kunderne<ref>a b c d Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 377</ref>. Mannequiner i fuld højde i kurveflet kom i brug i midten af det 18. århundrede. Ståltråds mannequiner var fremstillet i Paris fra 1835. I midten af 1800-tallet producerede man de første modemannequiner, som vi kender dem i dag. Disse blev lavet af papmaché.<ref>a b c d Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 377</ref> Senere erstattet af mannequiner lavet af voks, for at skabe et mere levende udseende. Disse blev erstattet af et sammensat materiale lavet med gips <ref>^ a b Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 379</ref>.
Brugen af mannequiner opstod i det 15. århundrede, hvor miniature "Milliners 'mannequiner" blev brugt til at demonstrere mode til kunderne<ref>a b c d Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 377</ref>. Mannequiner i fuld højde i kurveflet kom i brug i midten af det 18. århundrede. Ståltråds mannequiner var fremstillet i Paris fra 1835. I midten af 1800-tallet producerede man de første modemannequiner, som vi kender dem i dag, som blev lavet af papmaché.<ref>a b c d Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 377</ref> Senere producerede man mannequiner af voks, for at skabe et mere levende udseende. Disse blev erstattet af et sammensat materiale lavet med gips <ref>^ a b Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 379</ref>.
I Danmark startede møbelsnedker Ferdinand Hindsgaul med at importere mannequiner i starten af 1900-tallet. Under 2. verdenskrig kunne mannequinerne ikke importeres, og Hindsgaul startede derfor sin egen produktion.<ref>http://www.hindsgaul.com/sw2712.asp</ref>
I Danmark startede møbelsnedker Ferdinand Hindsgaul med at importere mannequiner i starten af 1900-tallet. Under 2. verdenskrig kunne mannequinerne ikke importeres, og Hindsgaul startede derfor sin egen produktion.<ref>http://www.hindsgaul.com/sw2712.asp</ref>



Versionen fra 18. jan. 2013, 11:51

Mannequiner i en tøjbutik i Canada

En mannequin (også kaldet en attrap, dummy, figur eller kjole) er en dukke/model af et menneske eller en stor del af den menneskelige krop, der er lavet med henblik på at reklamere for tøj i udstillingsvinduer, og dermed tiltrække kunder til butikken. Materialer til disse modeller kan variere, men de mest anvendte materialer er plastik og glasfiber. Dukkens størrelse og realisme kan også variere. En mannequin er nok mest kendt fra mode branchen, hvor den almindeligvis bruges til at præsentere tøj, sko og tilbehør. Men mannequin dukken bliver også brugt af kunstnere, skræddere og syersker, der bruger dukkerne til at tilpasse tøjet.


Historie

Brugen af mannequiner opstod i det 15. århundrede, hvor miniature "Milliners 'mannequiner" blev brugt til at demonstrere mode til kunderne[1]. Mannequiner i fuld højde i kurveflet kom i brug i midten af det 18. århundrede. Ståltråds mannequiner var fremstillet i Paris fra 1835. I midten af 1800-tallet producerede man de første modemannequiner, som vi kender dem i dag, som blev lavet af papmaché.[2] Senere producerede man mannequiner af voks, for at skabe et mere levende udseende. Disse blev erstattet af et sammensat materiale lavet med gips [3]. I Danmark startede møbelsnedker Ferdinand Hindsgaul med at importere mannequiner i starten af 1900-tallet. Under 2. verdenskrig kunne mannequinerne ikke importeres, og Hindsgaul startede derfor sin egen produktion.[4]


Brug i militæret, politiet og i medicinal branchen

Man har opdaget at mannequin dukken kan bruges i medicinske forsøg, og der er derfor udviklet mannequiner med luftveje, der bruges i eksempelvis førstehjælps undervisning. Også politiet benytter mannequiner i deres arbejde. Både til forsøg og til at genskabe gerningssteder.[5]

I løbet af 1950'erne blev mannequiner anvendt i nukleare test for at hjælpe med at vise virkningerne af atomvåben på mennesker.[6][7]


Noter

  1. ^ a b c d Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 377
  2. ^ a b c d Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 377
  3. ^ ^ a b Steele, Valerie (ed.). Encyclopedia of Clothing and Fashion. Vol. 2. Detroit: Charles Scribner's Sons, 2005. p. 379
  4. ^ http://www.hindsgaul.com/sw2712.asp
  5. ^ http://jyllands-posten.dk/indland/krimi/article4567126.ece 24.05.11
  6. ^ "Nuclear Test Mannequins". Seattle Times Trinity Web. Seattle Times Company. 1995.
  7. ^ Trivedi, Bijal P. (15 juli 2002). "Archaeologists Explore Cold War Nuclear Test Site". National Geographic News.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)