Lægeoksetunge: Forskelle mellem versioner

Læge-Oksetunge
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Usikker
Familie	Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt	Anchusa (Oksetunge)
Art	A. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
	Anchusa officinalis; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 23. jan. 2013, 19:12

Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis) er en 30-60 cm høj urt, der vokser ved veje, grusgrave og sandede marker.

Beskrivelse

Læge-Oksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.

Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante. Det første år er planten dog kun en flad bladroset.

Voksested

**Indikatorværdier**
Læge-Oksetunge
L = 9	T = 7	K = 5	F = 3	R = 7	N = 5

Arten er udbredt over det meste af Europa, herunder også i Danmark. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.

På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. Bukketorn, Kløvplade, Seglblad, Skarntyde, Slangehoved, Tidselkugle, Æselfoder, Fliget Kartebolle, Glat Burre, Gul Reseda, Gærde-Kartebolle, Have-Kørvel, Knoldet Hulsvøb, Rundbladet Hareøre, Rød Tandbæger, Segl-Sneglebælg, Tornet Salat og Tvebo Galdebær^[1].

Anvendelse

Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.

Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Note

^ Anonym: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (engelsk)

Eksterne henvisninger

Oksetunge som naturlægemiddel (engelsk)

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

[1] Anonym: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (engelsk)

[1]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 | billede = Anchusa-officinalis-flowers.jpg
 | billedbredde = 310px
-| billedtekst = Læge-Oksetunge (''Anchusa officinalis'').
+| billedtekst =
 | rige = Plantae ([[Plante]]r)
 | division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 | slægt = Anchusa
 | slægt_da = [[Oksetunge]]
-| art = Anchusa officinalis
+| art = A. officinalis
+| binomialnavn = Anchusa officinalis
+| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|L.]]
 }}
+__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne artikel -->
-'''Læge-Oksetunge (''Anchusa officinalis'')''' er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende  i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.
+'''Læge-Oksetunge''' (''Anchusa officinalis'') er en 30-60 cm høj [[urt]], der vokser ved [[vej]]e, [[grusgrav]]e og sandede [[Mark (jordbrug)|marker]].
+== Beskrivelse ==
-;Ikke-synlige træk
+Læge-Oksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret [[vækstform]]. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad [[Rosetstillede blade|roset]] af blade, og først næste [[forår]] skyder [[Stængel_(plantedel)|stænglen]] til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de [[bladstilling|spredtstillede]], ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.
-Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.
+[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juni]]-[[juli]], hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige [[blomst]]er siddende  i endestillede svikler. [[Frugt]]erne er kantede delfrugter.
-;Størrelse
-,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Det første år er planten dog kun en flad bladroset.
+[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af en kraftig [[pælerod]], som bærer tilsvarende kraftige siderødder.
-;Hjemsted
+Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som [[kulturplante]]. Det første år er planten dog kun en flad [[bladroset]].
+== Voksested ==
 {|width="265" cellpadding="2" cellspacing="0" border="1" align="right" style="margin-left: 0.5em" |  caption
 |+ '''''[[Indikatorværdier (økologi)|Indikatorværdier]]'''''
 |colspan="6" align="center" bgcolor="#ADDFAD"|Læge-Oksetunge
 |-
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|L = 9
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE" title="{{Ellenberg|L9}}"|L = 9
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|T = 7
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE" title="{{Ellenberg|T7}}"|T = 7
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|K = 5
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE" title="{{Ellenberg|K5}}"|K = 5
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|F = 3
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE" title="{{Ellenberg|F3}}"|F = 3
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|R = 7
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE" title="{{Ellenberg|R7}}"|R = 7
-|align="center" bgcolor="#B0C4DE"|N = 5
+|align="center" bgcolor="#B0C4DE" title="{{Ellenberg|N5}}"|N = 5
 |-
 |}
+[[Art (biologi)|Arten]] er udbredt over det meste af [[Europa]], herunder også i [[Danmark]]. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.
-Arten er udbredt over det meste af Europa, herunder også i Danmark. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH. På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Bukketorn]], [[Almindelig Kløvplade]], [[Almindelig Seglblad]], [[Almindelig Skarntyde]], [[Almindelig Slangehoved]], [[Almindelig Tidselkugle]], [[Almindelig Æselfoder]], [[Fliget Kartebolle]], [[Glat Burre]], [[Gul Reseda]], [[Gærde-Kartebolle]], [[Have-Kørvel]], [[Knoldet Hulsvøb]], [[Rundbladet Hareøre]], [[Rød Tandbæger]], [[Segl-Sneglebælg]], [[Tornet Salat]] og [[Tvebo Galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ''Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna''] {{en sprog}}</ref>.
+På et [[ruderat]] ved Eichkogel i [[Wienerwald]], [[Østrig]] findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Bukketorn|Bukketorn]], [[Almindelig Kløvplade|Kløvplade]], [[Almindelig Seglblad|Seglblad]], [[Almindelig Skarntyde|Skarntyde]], [[Almindelig Slangehoved|Slangehoved]], [[Almindelig Tidselkugle|Tidselkugle]], [[Almindelig Æselfoder|Æselfoder]], [[Fliget Kartebolle]], [[Glat Burre]], [[Gul Reseda]], [[Gærde-Kartebolle]], [[Have-Kørvel]], [[Knoldet Hulsvøb]], [[Rundbladet Hareøre]], [[Rød Tandbæger]], [[Segl-Sneglebælg]], [[Tornet Salat]] og [[Tvebo Galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ''Pannonian dry [[vegetation]] along the margin of the eastern Alps S of Vienna''] {{en sprog}}</ref>.
-;Anvendelse
-Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.
+== Anvendelse ==
-Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.
+Oksetunge er en gammel [[lægeplante]] og skulle være god mod [[melankoli]]. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod [[hoste]] og god til sårbehandling.
+Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i [[romertiden]] været brugt til [[sminke]]. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.
-== Note ==
-{{reflist}}
+{{-}}
 {{søsterlinks
 |commons=Anchusa officinalis
 |species=Anchusa officinalis
 }}
+{{-}}
+{{Portal|Botanik}}
-== Eksternt link ==
+== Note ==
+{{reflist}}
+== Eksterne henvisninger ==
 [http://herbal-remedies-usa.stores.yahoo.net/alkanet-information.html Oksetunge som naturlægemiddel] {{en sprog}}
+* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/boragina/anchu/anchoff.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
+{{Fugleognatur|2940}}
+== Kilder ==
+* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 [[Kategori:Nytteplanter]]