Volgograd: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer mn:Волгоград
m r2.7.3) (Robot tilføjer hy:Վոլգոգրադ
Linje 76: Linje 76:
[[hsb:Wolgograd]]
[[hsb:Wolgograd]]
[[hu:Volgográd]]
[[hu:Volgográd]]
[[hy:Վոլգոգրադ]]
[[id:Volgograd]]
[[id:Volgograd]]
[[is:Volgograd]]
[[is:Volgograd]]

Versionen fra 26. jan. 2013, 14:05

Udsigt over Volgograd, 2009
Panoramabygning ved Volga i Volgograd

Volgograd (russisk:Волгоград) er en by i Rusland ved floden Volga grundlagt 1589. Byen blev før 1925 kaldt for Tsaritsyn. Fra 1925-1961 hed byen Stalingrad. Byen blev fuldstændig ødelagt under 2. verdenskrig i slaget om Stalingrad, som førte til opløsningen af den tyske 6. arme. Herefter udviklede krigen sig til en tilbagetrækningskrig for de tyske tropper. Til erindring om slaget opførtes i 1967 en kæmpestatue kaldet Mamajev-monumentet "Moder Rusland Kalder".

Klima

Volgograd har et kontinentalt steppeklima. Koldeste måned januar – 7,5 grader Celsius, varmeste måned juli + 23 grader Celsius. Gennemsnit for hele året er + 7,6 grader Celsius (Danmark +7-8 grader Celsius). Nedbøren er på 308 mm pr. år (ca. det halve af Danmarks) med et maksimum om efteråret (november/december). Volgograd ligger på samme breddegrad som Paris, Frankrig.

Befolkning og erhverv

Byen har cirka 1 million indbyggere og er et økonomisk og administrativt knudepunkt med adskillige uddannelsesinstitutioner, herunder universiteter.

Af industri har den olieraffinaderier, skibsværft, aluminiumsværk, traktorfabrik og stålværk. Byen er samtidig et vigtigt jernbaneknudepunkt for især olie mv, samt knudepunkt for flodsejlads. Volgograd forsynes med vedvarende energi fra Volgograd Hydroelektriske Station, som blev bygget 1951 og er Europas største.

Udsigt over Volgafloden i Volgograd fra monumentet Murman Kurgan.

Seværdigheder

Byen var omdrejningspunkt for et af de vigtigste slag under 2. verdenskrig. For at mindes slaget ved Stalingrad blev den monumentale park Mamaev Kurgan bygget (se billedet herover). Parken skulle bygges af det billigste materiale tilgængeligt, da første prioritet jo var genopbygningen af Stalingrad, derfor blev parken lavet i beton. Efter sigende står verdens største statue i denne park. Statuen forestiller en kvinde med et sværd og er 52 meter høj; alene sværdet er 33 meter langt. Totalt er skulpturen 85 m høj. I Volgograds flodhavn finder man udflugtsbåde, der sejler på hele Volgafloden.

Volgograd Billedgalleri hvor man bl.a. finder værker af Andrej Kolkutin, som også er repræsenteret på Kastrupgårdsamlingen.

Den kendte filminstruktør Elem Klimov er fra Volgograd.

Venskabsbyer

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link GA