F.J. Hansen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 30. jan. 2013, 23:04

Frantz Johannes Hansen (4. september 1810 i København – 14. marts 1852 sammesteds) var en dansk forfatter og musikamatør. Han var elev af Weyse og blev en dygtig pianist, men komponerede også flere mindre musikstykker, bl.a. 6 Galopper til Studenterforeningen (1836).

Hansen viste produktive og poetiske gaver så tidlig, at han allerede ved sin dimission fra Metropolitanskolen 1828 regnedes for en af årets »4 store Poeter«. De Forventninger, der knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad opfyldte. I Studenterårene udgav Hansen nogle Digte (1832) og et Par Hæfter »Læsning for den fine Verden«, der kendetegner ham som en litterær epigon, det gav ham forøvrigt øgenavnet "Fine Hansen". Han har let ved at give sine Tanker Udtryk, men de er hverken synderlig dybe eller originale. 1834 bekvemmede Hansen sig til at tage juridisk Embedseksamen, der senere skaffede ham en beskeden Kancellistplads, først i Arkivkontoret og efter 1848 i Justitsministeriet. Hansen, der var en Friluftsnatur, som dårlig kunne forlige sig med Kontorlivets evig det samme, følte sig næppe lykkelig i den bundne Stilling. Sin Fritid benyttede han til at fortsætte sin litterære Produktion: 1839 udsendte han et bind Romantiske Digtninge, hvori "Korsaren og hans Brud", det Digt, der alm. regnes for hans bedste; i 1840’erne nogle med en vis Elskværdighed fortalte Humoristiske Noveller, og under Pseudonymet Torkel Trane sit største Prosaarbejde, Romanen »Let Sind og Letsind«. Hansen forsøgte sig også som dramatisk forfatter med flere vaudeviller, der kom frem på det kgl. Teater, men med afgjort Uheld. Et Enakts-Lystspil Den lille Hemmelighed opførtes nogle Gange på Dagmartealret 1894 — H.H. Nyegaard udgav efter Hansens Død en Samling Lyriske Digte (1852) med en Fortale, der giver en kort levnedsskildring af forfatteren, F.L. Liebenberg 1857 hans samlede Poetiske Skrifter.

Han figurerer også som digter på Kalliope.dk, dog uden angivelse af noget værk.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder og eksterne henvisninger

H.V. Schytte: Nordisk Musikleksikon
F.J. Hansen på gravsted.dk

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{wikify}}
-{{sammenskriv|Frants Johannes Hansen}}
-'''Frantz Johannes Hansen''' ([[4. september]] [[1810]] i [[København]] – [[14. marts]] [[1852]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]].
+'''Frantz Johannes Hansen''' ([[4. september]] [[1810]] i [[København]] – [[14. marts]] [[1852]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]] og musikamatør. Han var elev af [[C.E.F. Weyse|Weyse]] og blev en dygtig [[pianist]], men komponerede også flere mindre musikstykker, bl.a. ''6 Galopper til [[Studenterforeningen]]'' ([[1836]]).
-Hansen viste produktive og poetiske gaver så tidlig, at han allerede ved sin dimission fra [[Metropolitanskolen]] [[1828]] regnedes for en af årets »4 store Poeter«. De Forventninger, der knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad opfyldte. I Studenterårene udgav Hansen nogle Digte (1832) og et Par Hæfter »''Læsning for den fine Verden''«, der kendetegner ham som en litterær [[epigon]], det gav ham forøvrigt øgenavnet "Fine Hansen". Han har let ved at give sine Tanker Udtryk, men de er hverken synderlig dybe eller originale. 1834 bekvemmede Hansen sig til at tage juridisk Embedseksamen, der senere skaffede ham en beskeden Kancellistplads, først i Arkivkontoret og efter 1848 i Justitsministeriet. Hansen, der var en Friluftsnatur, som dårlig kunne forlige sig med Kontorlivets evig det samme, følte sig næppe lykkelig i den bundne Stilling. Sin Fritid benyttede han til at fortsætte sin litterære Produktion: 1839 udsendte han et bind ''Romantiske Digtninge'', hvori "Korsaren og hans Brud", det Digt, der alm. regnes for hans bedste; i 1840’erne nogle med en vis Elskværdighed fortalte ''Humoristiske Noveller'', og under Pseudonymet Torkel Trane sit største Prosaarbejde, Romanen »Let Sind og Letsind«. Hansen forsøgte sig også som dramatisk forfatter med flere vaudeviller, der kom frem på det kgl. Teater, men med afgjort Uheld. Et Enakts-Lystspil ''Den lille Hemmelighed'' opførtes nogle Gange på Dagmartealret 1894 — [[H.H. Nyegaard]] udgav efter Hansens Død en Samling ''Lyriske Digte'' (1852) med en Fortale, der giver en kort Levnedsskildring af Forfatteren, [[F.L. Liebenberg]] 1857 hans samlede ''Poetiske Skrifter''.
+Hansen viste produktive og poetiske gaver så tidlig, at han allerede ved sin dimission fra [[Metropolitanskolen]] [[1828]] regnedes for en af årets »4 store Poeter«. De Forventninger, der knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad opfyldte. I Studenterårene udgav Hansen nogle Digte (1832) og et Par Hæfter »''Læsning for den fine Verden''«, der kendetegner ham som en litterær [[epigon]], det gav ham forøvrigt øgenavnet "Fine Hansen". Han har let ved at give sine Tanker Udtryk, men de er hverken synderlig dybe eller originale. 1834 bekvemmede Hansen sig til at tage juridisk Embedseksamen, der senere skaffede ham en beskeden Kancellistplads, først i Arkivkontoret og efter 1848 i Justitsministeriet. Hansen, der var en Friluftsnatur, som dårlig kunne forlige sig med Kontorlivets evig det samme, følte sig næppe lykkelig i den bundne Stilling. Sin Fritid benyttede han til at fortsætte sin litterære Produktion: 1839 udsendte han et bind ''Romantiske Digtninge'', hvori "Korsaren og hans Brud", det Digt, der alm. regnes for hans bedste; i 1840’erne nogle med en vis Elskværdighed fortalte ''Humoristiske Noveller'', og under Pseudonymet Torkel Trane sit største Prosaarbejde, Romanen »Let Sind og Letsind«. Hansen forsøgte sig også som dramatisk forfatter med flere vaudeviller, der kom frem på det kgl. Teater, men med afgjort Uheld. Et Enakts-Lystspil ''Den lille Hemmelighed'' opførtes nogle Gange på Dagmartealret 1894 — [[H.H. Nyegaard]] udgav efter Hansens Død en Samling ''Lyriske Digte'' (1852) med en Fortale, der giver en kort levnedsskildring af forfatteren, [[F.L. Liebenberg]] 1857 hans samlede ''Poetiske Skrifter''.
+Han figurerer også som digter på [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=hansenfj Kalliope.dk], dog uden angivelse af noget værk.
-== Eksterne henvisninger ==
-* [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frantzjohanneshansen Frantz Johannes Hansen] på Gravsted.dk
+Han er begravet på [[Assistens Kirkegård]].
-{{salmonsens}}
+== Kilder og eksterne henvisninger ==
+* [[H.V. Schytte]]: ''Nordisk Musikleksikon''
+* {{gravsted.dk navn|frantzjohanneshansen}}
+{{salmonsens}}
+{{den danske guldalder}}
 {{FD|1810|1852|Hansen, Frantz Johannes}}