Biskop Aage: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Roskilde Stift |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Aage''' (rettere '''Aagge''', '''Ogge''') –1167, blev biskop i [[Slesvig]] [[1138]]. På grund af hans deltagelse i de politiske stridigheder måtte han kæmpe med en modbiskop og forlade Slesvig. |
'''Aage''' (rettere '''Aagge''', '''Ogge''') –1167, blev biskop i [[Slesvig]] [[1138]]. På grund af hans deltagelse i de politiske stridigheder måtte han kæmpe med en modbiskop og forlade Slesvig. |
||
Aage valgtes efter biskop [[Rike]]s forflyttelse til [[Roskilde |
Aage valgtes efter biskop [[Rike]]s forflyttelse til [[Roskilde Stift]] (1138) af domkapitlet og menigheden i Slesvig til hans eftermand. Da kong [[Erik Lam]] imidlertid strax efter lod sin [[kapellan]], den [[tysk]]fødte Herman, indvie til det samme embede, kom det til uroligheder i Slesvig, ved hvilke Herman blev fordreven, idet [[klerk]]ene og bymændene foretrak en indfødt. |
||
Det kom vel kort efter til et [[forlig]], ved hvilket kongen gav efter og forsørgede Herman på anden måde, men i den kort efter udbrudte tronstrid med [[Harald Kesja]]s søn [[Oluf Haraldsen|Oluf]] synes Aage at have holdt med denne og hans [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], hvorfor han droges med ind i deres nederlag og blev fordreven i [[landflygtighed]] i [[Frankrig]]. Tyve år efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit sæde af [[Valdemar den Store|Kong Valdemar]], for hvis vrede hans efterfølger [[Esbern]] havde måttet gå i landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i kirkens band, men han beholdt ikke des mindre på grund af kirkestriden sit embede lige til sin død i 1167. |
Det kom vel kort efter til et [[forlig]], ved hvilket kongen gav efter og forsørgede Herman på anden måde, men i den kort efter udbrudte tronstrid med [[Harald Kesja]]s søn [[Oluf Haraldsen|Oluf]] synes Aage at have holdt med denne og hans [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], hvorfor han droges med ind i deres nederlag og blev fordreven i [[landflygtighed]] i [[Frankrig]]. Tyve år efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit sæde af [[Valdemar den Store|Kong Valdemar]], for hvis vrede hans efterfølger [[Esbern]] havde måttet gå i landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i kirkens band, men han beholdt ikke des mindre på grund af kirkestriden sit embede lige til sin død i 1167. |
||
{{DBL}} |
{{DBL}} |
Versionen fra 31. jan. 2013, 21:33
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Aage (rettere Aagge, Ogge) –1167, blev biskop i Slesvig 1138. På grund af hans deltagelse i de politiske stridigheder måtte han kæmpe med en modbiskop og forlade Slesvig.
Aage valgtes efter biskop Rikes forflyttelse til Roskilde Stift (1138) af domkapitlet og menigheden i Slesvig til hans eftermand. Da kong Erik Lam imidlertid strax efter lod sin kapellan, den tyskfødte Herman, indvie til det samme embede, kom det til uroligheder i Slesvig, ved hvilke Herman blev fordreven, idet klerkene og bymændene foretrak en indfødt.
Det kom vel kort efter til et forlig, ved hvilket kongen gav efter og forsørgede Herman på anden måde, men i den kort efter udbrudte tronstrid med Harald Kesjas søn Oluf synes Aage at have holdt med denne og hans ærkebiskop Eskil, hvorfor han droges med ind i deres nederlag og blev fordreven i landflygtighed i Frankrig. Tyve år efter kaldtes han imidlertid tilbage til sit sæde af Kong Valdemar, for hvis vrede hans efterfølger Esbern havde måttet gå i landflygtighed. Ærkebiskop Eskil lyste ham nu i kirkens band, men han beholdt ikke des mindre på grund af kirkestriden sit embede lige til sin død i 1167.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |