Rigmor Mydtskov: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 16: Linje 16:
{{FD|1925|2010|Mydtskov, Rigmor}}
{{FD|1925|2010|Mydtskov, Rigmor}}


[[Kategori:Fotografer fra Danmark]]
[[Kategori:Kongelige hoffotografer fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Leverandører til Det Kongelige Danske Hof]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]

Versionen fra 4. feb. 2013, 13:32

Rigmor Mydtskov (23. maj 1925 i København15. februar 2010[1]) var en dansk fotograf, der var mest kendt for at være Dronning Margrethes officielle fotograf.

Mydtskov blev udlært portrætfotograf hos sin far, Hans Julius Mydtskov, i 1944. Hun begyndte fra 1954 at arbejde som fotograf ved Det Kongelige Teater. I første omgang som vikar for sin bror, Jørgen Mydtskov, men fra 1972 overtog hun helt jobbet. Hun fotograferede også ved flere andre teatre i hovedstaden. Hun arbejdede omkring 1952 som stillfotograf ved Flamingo Film. I 1975 fik hun eget atelier; indtil da delte hun med sin daværende mand, fotograf Steen Rønne, som hun blev gift med i 1962. I 1990'erne blev sønnen, Martin Mydtskov Rønne, tilknyttet.

I 1963 blev hun engageret som hoffotograf af den daværende kronprinsesse Margrethe, hvilket hun var frem til sin død; fra 1988 med titlen Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen.

Rigmor Mydtskovs billeder har været udstillet et utal af gange i ind- og udland, ligesom hun udgav flere bøger med sine fotos.

I 1990 blev hun Ridder af Dannebrog og var desuden æresmedlem af Dansk Fotografisk Forening. Hun modtog Kunsthåndværkerrådets Årspris i 1988 og Thorvald Bindesbøll Medaljen i 1992.

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ Dronningens fotograf er død – politiken.dk, 16. februar 2010