Det Jødiske Samfund i Danmark

Det mosaiske Troessamfund er en af tre godkendte og anerkendte jødiske menigheder i Danmark. Siden 1969 er der ikke anerkendt nogen trossamfund i Danmark. I dag kan trossamfund søge Kirkeministeriet om godkendelse, hvilket giver en række privilegier og muligheder, men ikke samme muligheder som anerkendte trossamfund har.

Det Mosaiske trossamfund er anerkendt i henhold til kgl. resoulution fra 1682 og omkring 1687 blev den første rabbiner ansat i København.

De jødiske menigheder Machsike Hadas og Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark – er godkendte trossamfund.

Det jødiske samfund i Danmark

Der har levet jøder i Danmark i mere end 300 år. Jøderne har aktiv deltaget i dansk kulturliv, videnskab og erhvervsliv.

Det mosaiske Troessamfund er et statsanerkendt trossamfund, som tæller ca. 2400 medlemmer. Der skønnes at være 6-7000 jøder i Danmark, af hvilke langt de fleste bor i hovedstadsområdet.

Det mosaiske Troessamfunds officielle religiøse linje er den ortodokse, men da medlemmernes overbevisning går fra religiøst til sekulært, kan trossamfundet betegnes som en enhedsmenighed, hvor alle opfattelser accepteres.

Det mosaiske Troessamfunds styrelse består af en medlemsvalgt Delegeretforsamling, der vælger den daglige ledelse, Repræsentantskabet. Delegeretforsamlingen er det jødiske samfunds øverste myndighed. Driften af Københavns synagoge ledes af et valgt Forstanderskab. Øverste religiøse embedsmand er Overrabbineren.

Til at varetage de mange funktioner der skal tilgodese den jødiske tilværelse i Danmark er til Det mosaiske Troessamfund knyttet vuggestue, børnehaver, skole, bekyttede boliger, plejehjem og begravelsesplads. Hertil kommer jødiske organisationer og et rigt foreningsliv.

Se også

• Moses, heraf tillægsordet mosaisk, vedrørende den jødiske religion (Kilde: Gyldendals Fremmedordbog)
• Jøde – Jødedom
• Jøder i Danmark
• Trossamfund
• Redningen af de danske jøder

Danske overrabbinere

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1791-1827: Abraham Gedalia
• 1828-1891: Abraham Wolff
• 1892-1902: David Simonsen
• 1903-1910: Tobias Lewenstein
• 1910-1919: Max Schornstein
• 1919-1920: David Simonsen
• 1920-1947: Max Friediger
• 1947-1969: Marcus Melchior
• 1970-1996: Bent Melchior
• 1996-nu: Bent Lexner

Jødiske begravelsespladser i Danmark

Fra 1693 til i dag har der eksisteret 12 jødiske begravelsespladser i Danmark.

• Mosaisk Nordre Begravelsesplads, Møllegade i København (grundlagt 1693)
• Fredericia (ca. 1700)
• Nakskov (1710)
• Fåborg (1795)
• Randers (1807)
• Aalborg (1810)
• Odense (1825)
• Århus (1824)
• Assens (1825)
• Horsens (1850)
• Slagelse (1863)
• Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København (1885).

Grave og gravsteder finde stadig eftersom de aldrig må sløjfes efter jødisk tradition.

Kilder

Samhørende bøger i serie fra Afdeling for Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

• Lausten, Martin Schwarz (2005). Frie jøder? : forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra Frihedsbrevet 1814 til Grundloven 1849. København : Anis. 599 sider. DK5=27.64. ISBN 87-7457-378-0
• Lausten, Martin Schwarz (2002). Oplysning i kirke og synagoge : forholdet mellem kristne og jøder i den danske oplysningstid (1760-1814). København : Akademisk Forlag. 670 sider. DK5=27.63. ISBN 87-500-3745-5
• Lausten, Martin Schwarz (2000). De fromme og jøderne : holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismen (1700-1760). København : Akademisk Forlag. 660 sider. DK5=27.63. ISBN 87-500-3029-9
• Lausten, Martin Schwarz (2000). Kirke og synagoge : holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder i middelalderen, reformationstiden og den lutherske ortodoksi. 536 sider. DK5=27.6. ISBN 87-500-2995-9

Eksterne henvisninger

• Hjemmeside for Det mosaiske Troessamfund, som er hovedkilden til oplysningerne i dette opslag.
• Godkendte trossamfund og menigheder, liste over trossamfund fra Kirkeministeriet.